Tilmelding

Tilmelding til vores arrangementer kan foretages ved at klikke på “Book din plads her” under det enkelte arrangement eller ved at sende en e-mail til seminar@digitalworks.dk. Tilmelding til Master Class’es sker ved at udfylde tilmeldingsformularen på den pågældende side, eller ved at kontakte os.

Deltagelse på seminarer og kurser

For at deltagerne kan få maksimalt udbytte af uddannelsen eller seminaret, er deltagerantallet begrænset på samtlige af vores arrangementer (du kan altid se det maksimale deltagerantal ud for det enkelte arrangement). Tilmelding til kurser og Master Class er bindende. Bliver du forhindret i at deltage, kan pladsen overdrages til en kollega.

Vedr. tilmelding til Uddannelsen i sociale medier
Tilmeldingen er bindende. Bliver du forhindret i at deltage på en af undervisningsdagene, kan du i stedet sende en kollega. Du kan godt gå til eksamen, selvom du ikke har deltaget på alle dage i løbet af uddannelsen.

Betalingsbetingelser og fakturering

For at sikre din plads på kurset eller seminaret sker fakturering ved tilmelding, med betalingsfrist på 14 dage fra fakturadato. Ved tilmelding senere end 14 dage før arrangements start, faktureres beløbet med 8 dages betalingsfrist. Bogkøb har en betalingsfrist på 8 dage.

Alle priser er ekskl. moms.

Ændringer

Vi forbeholder os retten til at ændre dato eller aflyse seminarer og kurser såfremt vi finder det nødvendigt. Vi vil til hver en tid gøre vores bedste for at finde en ny dato som passer størstedelen af de tilmeldte.

Ved eventuelle spørgsmål må du endelig kontakte os.

Betalings- og annulleringsvilkår gældende for intern træning, workshops og strategiforløb

Samlet fakturering sker 3 uger før afholdelse af aftalte træningsforløb, medmindre andet er aftalt.

Ved annullering 8 uger før levering, faktureres ydelsens fulde beløb. Ved afmelding 12 uger før, betales 50 % af beløbet, ved 16 uger før 30 % og ved 20 ugers varsel faktureres 20 %.

Ændring af dato for afholdelse i indeværende år, kan ske med 8 ugers varsel uden omkostninger. Ændres datoen med kortere varsel faktureres et gebyr på 75 % af det aftalte beløb.

Køb af LinkedIn-bøger

Ved bestilling af bøger via websitet modtager du en faktura inden for 2 dage. Når betalingen er registreret afsendes bogen.

Du har 14 dages fortrydelsesret hos Digital Works når du køber vores bøger. Det betyder, at du kan fortryde købet indenfor 14 dage, og få pengene retur. Fortrydelsesretten gælder fra den dag, varen afsendes.

Hvis du fortryder dit køb af LinkedIn-bog

Varen skal returneres til Digital Works i samme stand som ved modtagelsen og ledsaget af en kopi af din faktura samt dine kontooplysninger.

Du skal selv betale fragtomkostningerne ved at returnere varen til Digital Works. Såfremt den returnerede bog opfylder kravene, vil du inden for 14 dage få beløbet tilbageført til din konto.

Eventuelle klager i forbindelse med bogkøb hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby eller via www.forbrug.dk. Du kan også benytte EU-Kommissionens online klageportal. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@digitalworks.dk.

Bankoplysninger

Danske Bank
Reg. 3543
Kontonummer. 10739845
IBAN: DK2630000010739845
Swift: DABADKKK

Digital Works, Cvr. nr: 33069243

 

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
Del & udskriv side