For at få optimalt udbytte af virksomhedens tilstedeværelse på sociale medier er det yderst vigtigt, at der er fokus på elementer som strategi, planlægning, lovgivning, måling og optimering.

Vi tilbyder nu en uddannelse i sociale medier, hvor vi med en holistisk tilgang kommer hele paletten rundt: fra de indledende strategiske overvejelser og muligheder med de forskellige sociale medier til måling, monitorering og social selling. Uddannelsen giver 10 ECTS point og afsluttes med opgaveskrivning og statsgodkendt eksamination.

Uddannelsen afholdes i København og udbydes i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus.

Hovedpunkter og udbytte

Uddannelsen giver en grundig indsigt i professionel brug af sociale medier. Fokuspunkter i forløbet vil bl.a. være:

  • Strategi Det er et must at have en strategi, når man arbejder professionelt med sociale medier. Vi gennemgår hvilke kriterier, som er essentielle i en social media strategi.
  • Platforme Få indblikket i hvilke kvaliteter, muligheder, styrker og begrænsninger de forskellige sociale platforme har i relation til din virksomhed og virksomhedens mål. Vi ser på, hvilke platforme I bør have en holdning til, og hvordan I får det optimale udbytte af de forskellige platforme.
  • Content Marketing – Hvilket indhold giver mening i forhold til din ønskede positionering og dine målsætninger. Hvordan planlægges og spredes indholdet? Og hvordan involverer du din målgruppe?
  • Den kommercielle tilgang – Vi gennemgår, hvordan du og virksomheden kan bruge LinkedIn til lead-generering og social selling.
  • Employer branding – Hvordan sikrer man den rette synlighed omkring employer branding-tiltag på sociale medier? Og hvordan kan medarbejdere spille en aktiv rolle.
  • Måling og monitorering – En stor indsats på de sociale medier er i sig selv ikke nok. Der bør tages stilling til hvad og hvordan, der skal måles, følges op på resultatet og optimeres i forhold til virksomhedens målsætninger. Vi ser på de forskellige metrics, der bør monitoreres, og hvordan du forbedrer dine resultater signifikant.
  • Krisehåndtering – Hvad gør du, hvis/når det går galt? Med udgangspunkt i konkrete cases ser vi på, hvordan du ruster dig til en eventuel PR krise på de sociale medier. Vi kigger også på, hvordan interne og eksterne politikker kan hjælpe dig på vej.
  • Lovgivning – Det er vigtigt, at din virksomhed ikke kommer i strid med markedsføringslovgivning. Vi giver dig derfor en grundig gennemgang af de relevante dele af markedsføringslovgivningen på sociale medier.

Undervisningen

Undervisningen er en kombination af undervisning, cases fra “det virkelige liv” samt øvelser og hands-on erfaring for deltagerne. Dermed sikres indsigt i, hvordan man får succes på de forskellige platforme, men der vil ligeledes være fokus på faldgruber, og hvordan man undgår dem.

Praktisk information

Uddannelsen forløber sig over 7 undervisningsdage i tidsrummet 9.30-16.00 (hvoraf én dag vil være en heldags workshop) + eksamination. Der vil på hver undervisningsdag være et overordnet tema, så vi sikrer et dybdegående og konstruktivt udbytte for den enkelte deltager.

Sted: Uddannelsen afholdes i København – Digital Works Svanemøllevej 25, 2100 København Ø

Uddannelsens start: Næste hold starter 20. april 2017 med eksamen i november 2017

Samlet pris27.500,- ex moms

Forplejning: Der vil være fuld forplejning på de 7 undervisningsdage.

Antal pladser: For at sikre god mulighed for dialog og uddannelse med udgangspunkt i egne udfordringer, har vi sat et max på 15 deltagere.

Tilmelding: Send en mail til lc@digitalworks.dk med dit navn, firma, adresse samt evt. fakturainformation (cvr. nr, PO-nr., EAN nr. osv.). Se vores betingelser her.

Undervisere: Nicolai Hæggelin, Charlotte Østergaard Steentoft & Lærke Cichosz.

Vil du læse mere om uddannelsen, kan du bestille uddybende materiale ved at udfylde boksen til højre.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med:

EAAA logo
Del & udskriv side