25 social media termer du skal kende

Social media er efterhånden blevet et stort og differentieret område – og der er mange ord og termer der bliver brugt, og som du bør kende. Hootsuite har lavet en liste over alle de vigtigste ord og definitioner. 

I artiklen her, har vi samlet de 25 vigtigste du bør kende.

1. Algoritme

En algoritme er en regelbaseret procedure til at foretage beregninger eller løse problemer – en formel om man vil. Algoritmer er overalt i datalogi og er er afgørende for al software. I forhold til sociale medier er algoritmer dem, der bestemmer hvilket indhold, vi ser. Dit Facebook newsfeed viser fx ikke hver eneste opdatering eller foto fra alle dine venner – i stedet vises kun det indhold Facebooks algoritmer mener er mest værd at se for dig. Twitter, Facebook, Google+ bruger derudover også algoritmer til at definere, hvilke hashtags og og emner der trender. Algoritmer er altså dynamiske for hele tiden at gøre indholdet relevant.

Algoritmer på de sociale medier har altså en stor effekt på dit brands synlighed, og den eneste måde hvorpå du kan sikre dig den ønskede synlighed, er ved at betale for din ranking i den pågældende algoritme.

Tip: Du kan holde øje med udviklingen i Facebook’s algoritme via bloggen News Feed FYI

2. Betalt Reach

Modsat organisk reach refererer betalt reach til det antal af personer, der har set dit promoverede content – ex annoncer, sponsorerede posts eller reklamemateriale. Betalt reach er ofte højere end organisk reach, og det bliver som regel også set af folk uden for dit eget netværk. Du kan ofte målrette til betalte content til specifikke grupper baseret på ex placering, stilling eller fælles interesser.

3. Brand Advocate

I marketingverdenen er en brand advocate en person, der er så tilfreds med din virkomhedens produkt, at vedkommende rent faktisk gør en indsats for at hjælpe dig med at markedsføre det – ofte i form af positiv word-of-mouth, spredning af indhold og likes. Modsat en influencer er en brand advocate ikke interesseret i at vedkommendes netværk af følgere skal vokse, men blot at anbefale et tilfredsstillende produkt eller brand til venner og omgangskreds.

4. Click-Through Rate (CTR)

CTR er en fælles måleenhed for rapportering af antallet af personer, der har kigget på et bestemt budskab eller noget bestemt content, og derefter udført en handling i form af fx at klikke på en annonce eller et link i en e-mail kampagne. Denne metric beregnes ved at beregne antallet af klik i forhold til antallet at ex åbninger/visninger. Hvis fx 100 mennesker har set din annonce på Google og 1 person har klikket på annoncen, så har du en CTR på 1,0 %. CTR er ofte brugt når fokus er på performance, her er den generelle filosofi at jo højere din CTR er, jo mere effektiv er din markedsføring.

5. Content Management System (CMS)

Uanset om du har en blog, en website eller en social media tilstedeværelse, er et content management system højst sandsynligt rygraden i din content marketing strategi. Et web CMS er et online program, der giver dig muligheden for, at udarbejde, dele, redigere, planlægge og indeksere dit indhold til ex sociale medier eller dit site. Populære content management systemer som ex WordPress, gør brug af simple redigeringsmuligheder, der gør det muligt for dig at publicere online indhold uden at du behøver at kende til HTML kodning.

6. Crowdsourcing

Crowdsourcing refererer til processen med at udnytte dit online community til frivilligt at hjælpe dig med fx ideer og indhold til din virksomhed. Det kan fx være at spørge dine følgere om de vil bidrage med indhold til din blog. Det er altså en metode, der fungerer som en distribueret problemløsning og produktionsproces, der indebærer at man outsourcer opgaver til et relevant netværk af mennesker.

7. Engagementsrate

Engagementsraten er den procentdel af mennesker, der har set din social media post og aktivt engageret sig (klikket, kommenteret, retweetet..). Engagementsraten er et værdifuldt parameter til at hjælpe dig med at bestemme kvaliteten og succesen af dit social media content, da den giver en indikator på, hvor interessant eller berigende budskabet har været for din målgruppe. Twitter Analytics giver dig ex dybdegående data på din engagementsrate for hvert tweet du sender ud. Ofte vil det enkelte sociale medies Analytics selv udregne engagementsraten, og du vil typisk her kunne se præcis hvilke elementer den medtager i udregningen.

8. Geo-targetting

Geo-targetting er en funktion på mange social media platforme, der giver dig mulighed for at dele dit indhold med geografisk afgrænsede målgrupper. I stedet for at sende et generisk budskab alle kan se, kan du målrette dine posts og dit sprog til bedre at kunne ramme specifikke målgrupper i bestemte byer, lande eller regioner. Du kan typisk også filtrere din målgruppe ift. sprog.

9. Impressions

Impressions er antallet af gange din opdatering, sponsorerede update eller promoverede post osv. er vist. Impressions er relateret til både reach og engagementsrate.

10. Influencer

En influencer er en social media bruger, der kan nå et betydeligt publikum og skabe opmærksomhed omkrig en tendens, emne, virksomhed eller produkt. Fra marketingmedarbejderens perspektiv er den ideelle influencer også en passioneret brand advocate. Ofte er en influencer dog fokuseret på at forblive upartiske mod brands for at bevare troværdigheden blandt deres målgruppe – de er nemlig hyppigt overordnet interesseret i at få flere fans og følgere. En influencer er typisk en blogger eller en kendt person.

11. Klout Score

Din klout score er en nummerisk rating af din sociale indflydelse, der spænder fra 1 til 100. Klout baserer din rating på størrelsen af dit sociale netværk, samt hvordan andre interagerer med dit indhold. Virksomheden definerer indflydelse som “evnen til at føre til handling” og måler hundredevis af signaler fra Twitter, Facebok, Google+, LinkedIn, Instagram, Wikipedia og dets eget netværk.

Gå ind på det officielle Klout website og beregn din score.

12. Konverteringer

De sociale medier leder ofte en del trafik ind til vores website – men nogle gange er det ikke nok blot at måle på trafik. Her kan måling af konverteringer være vejen frem. Ved at måle konverteringsværdien og måske den pengemæssige værdi af trafikken kan du få en forståelse af den rolle, sociale medier spiller for din virksomhed. Og husk, en konvertering behøver ikke kun være værdi i kroner – det kan også sagtens være en tilmelding til nyhedsbrevet, download af en pdf, udfyldelse af en kontaktformular osv.

13. Like-baiting

Like-baiting er en praksis hvor man udtrykkeligt anmoder om likes til at øge engagementet på Facebook. Facebook har dog for nyligt tilpasset deres algoritme til at reducere synligheden af like-baiting i brugernes newsfeed.

14. Mention

Når du ‘tagger’ en anden brugers (person eller virksomhed) kontonavn i din egen post skaber du automatisk en mention for vedkommende. Dette udløser typisk en underretning til den pågældende bruger, hvilket er en vigtig del af, hvad der gør sociale medier “sociale”. Ofte er mentions klikbare og kan altså udover øget synlighed også føre til øget engagement for dit brand.

Hvis du poster andres indhold er det normalt god skik at nævne kilden, og herved lave “en mention”.

15. Newsjacking

Newsjacking er, når virksomheder refererer til eller involverer en aktuel nyhedshistorie i deres content eller post, for at blive forbundet med et større publikum eller drøfte en historie. Newsjacking er blevet meget nemt med de sociale medier, hvor du blot behøver at knytte et hashtag eller en søgeterm til dit content for at knytte det til breaking news. Når det er sagt, bør newsjacking kun ske, hvis der er en meget tæt forbindelse mellem dit produkt eller brand og nyhedshistorien.

Se eksempler på newsjacking ifb. med den såkaldte “vasegate” (Kählers jubilæumsvase) her.

16. Organisk Reach

Beskriver antallet af unikke personer, der ser dit content uden betalt promovering – det er altså hvilken gratis rækkevidde du kan opnå med din post eller dit blogindlæg.

17. Retargeting

Retargeting er en online reklameteknik, der indebærer at målrette dit indhold til webbrugere, der på et eller andet tidspunkt har udvist en form for interesse i dine produkter eller dit brand. Dette opnås ved et sporingstags på dit website der lægger en cookie på den besøgenes computer, således at du kan målrette budskaber til tidligere besøgende på dit site, når de besøger andre sider såsom Facebook, blogs eller nyhedssider. Rationalet er, at disse besøgende er din bedste chance for at gøre et salg, så i stedet for at reklamere til fremmede, kan du bruge dit budget til målrettede budskaber til folk, som allerede har udvist en interesse i dit produkt.

Læs mere om retargeting her.

18. Responsrate

Responsraten er et parameter til at vurdere, hvor meget du interagerer med dit sociale publikum. For at beregne din responsrate, skal du tage antallete af omtaler du har besvaret i en given tidsperiode og dividere det med det samlede antal af omtaler du har fået.

19. Return on Relationship (ROR)

ROR er en måling af den værdi du har vundet af en person eller virksomhed, med hvilken du har udviklet en relation. Måling af ROR er ikke let – det indebærer ikke kun af analysere væksten af forbindelser, men også at forstå hvilken virkning dine kunders stemmer har på dit brand og dit omdømme. Det omfatter en sentiment analyse, samt målinger af engagement på dit content såvel som organiske sharing satser. ROR kan ses som et alternativ til social media ROI.

20. RSS

RSS (Rich Site Summary) er et format til distribution af content på web. Bloggere, nyhedsudgivere og andre der løbende skaber content, bruger RSS-feeds til effektivt at udsende deres content til et publikum. Læserne af dette content kan abonnere på RSS-feeds uden at give personlige oplysninger, og derefter automatisk modtage opdateringer i en såkaldt RSS læser.

21. Share of Voice

Din ‘share of voice’ er en metric til at forstå, hvor mange social media mentions dit brand får sammenlignet med dine konkurrenter. Denne er normalt målt som en procentdel af de samlede mentions inden for en branche eller blandt en defineret gruppe af konkurrenter.

22. Social Media ROI

Dette er en måling af effektiviteten af en virksomheds investering i sociale medier. Ligesom enhver anden metric for return on investment, er social media ROI beregnet ved at dividere de samlede fordele ved en investering med summen af omkostningerne. Derfor er den helt afhængig af, hvilke omkostninger og fordele der er med i beregningen. For at få en meningsfuld beregnning af ROI, bør denne metric være i overensstemmelse med de forretningsmæssige mål der ligger bag social media aktiviteten, samt integreres med webanalyse.

23. Social Selling

Social selling er brugen af sociale medier til at øge salg og generere indtægter for virksomheden. Sælgere kan med fordel effektivt udnytte sociale medier til at forbedre deres omdømme, udvide deres interpersonelle netværk, berige potentielle kunder, og tiltrække nye muligheder. De kan også identificere potentielle kunder ved at lytte og engagere sig i det online rum.

Læs mere om Social selling her.

24. URL-shortener

En URL-shortener er et værktøj, der kondenserer en URL til et kortere og mere social media venligt format, kendt som et short link. Brugere der klikker på et short link omdirigeres automatisk til den oprindelige URL. URL-shorteners kan også indeholde kapacitet til at spore links, hvilket gør det muligt for virksomheder at måle CTR fra sociale medier eller e-mails samt måle konverteringer.

25. User-Generated Content (UGC)

UGC er content der er blevet skabt og offenliggjort af brugerne af de sociale medier – typisk til ikke-kommercielle formål. UGC er et af de vigtigste kendetegn ved sociale medier. Det er ofte fremstillet i fællesskab og i realtid af flere brugere. Mange virksomheder benytter og opmuntrer til brugergenereret indhold for at øge brand awareness og kundeloyalitet. Instagram-konkurrencer eller andre UGC-baserede sociale kampagner gør det muligt for virksomheder at udnytte de kreative energier af deres kunder og evt. bruge deres bidrag til udvikling af marketingstrategi.

 

Se hele listen fra Hootsuite med social media termer her.

Skriv en Kommentar