3 gratis analyseværktøjer til din Instagram

Er du én af dem, der har kastet sig over Instagram, men som reelt set ikke ved, hvordan dine opslag klarer sig? Modsat mange af de andre sociale medier har Instagram nemlig (endnu?) ikke sit eget analyse-værktøj.

Der er heldigvis hjælp at hente med disse 3 værktøjer til at analysere din Instagram-tilstedeværelse – Som tilmed ikke koster noget.

Rapport direkte i indbakke

Et af de gratis tools er SimplyMeasured’s Instagram User Analysis. Rapporten her fra lægger blandt andet fokus på engagement baseret på aktivitet, top posts (målt på engagement), samt hvordan du kan optimere på din profil med indsigt i følgende:

  • Keywords i kommentarer
  • Mest aktive brugere der kommenterer
  • Kommentarer på bestemte tidspunkter og dage
  • Filtre, der skaber højest engagement
  • Bedst performende hashtags

Når du har udfyldt data på websitet, lander rapporten i din indbakke kort tid efter.

Du skal dog være opmærksom på, at rapporten kun er gratis for konti med under 25.000 følgere – men mon ikke en del af os kan være med på den alligevel.

SimplyMeasured

Rapport på website

Union Metrics minder om SimplyMeasured i og med, at der udarbejdes en gratis rapport – som her kaldes Instagram Account Checkup – med brugbare indsigter. Rapporten udarbejdes i løbet af ingen tid. Med Union Metrics får du indblik i følgende:

  • Hvornår er bedste udsendelsestidspunkt
  • Hvem er dine største fans
  • Det hashtag du har mest succes med at bruge set i forhold til engagement
  • Hvilken type indhold du bør poste mere (eller mindre) af.

Selvom værktøjet ikke er lige så detaljeret som SimplyMeasured, så er det helt klart en overvejelse værd. Det er desuden nemmere og simplere at komme i gang med, fordi det hele foregår på websitet.

Union Metrics

Track dine følgere

InsTrack er en app til din Smartphone der ligeledes kan bruges til Instagram-analysen. Den gratis del af app’en har hovedvægten på følgende:

  • Hvor mange følgere du har fået
  • Hvor mange følgere du har mistet
  • Hvor mange du følger, som ikke følger dig tilbage
  • Hvor mange som følger dig, som du ikke følger tilbage
  • Hvem der har blokeret dig.

App’en kan hjælpe dig til et bedre indblik i, hvem dine følgere er, og hvordan du øger antallet af dine følgere.

Hvilke værktøjer bruger du til Instagram-analysen?

Del gerne dine erfaringer med forskellige værktøjer samt andre forslag til tools herunder.

 

Del & udskriv side


Kommentar