Instagram marketing forudsigelser

Bruger du Instagram som led i din marketingstrategi? Så er du sikkert spændt på at høre mere om, hvad der kommer til at røre sig i 2017. Later har samlet tre forudsigelser om, hvad der kommer til at ske på Instagram i år.

1. Klikbare links på Instagram billeder – er de mon på vej?

I årevis har det kun været muligt at lave klikbare links fra din bio-beskrivelse på Instagram (hvis man ser bort fra Instagram annoncer, der kom til mediet i slutningen af 2015) – til frustration for mange. For marketing- og kommunikationsfolk har det betydet kreative løsninger for at tiltrække folk til website og diverse landing pages. Nogen arbejder ex med løbende at udskifte linket ift. deres aktuelle historie/nyeste billede, hvorfor frasen ‘link i bio’ ofte er hørt på Instagram.

instagram marketing forudsigelser 2017

Ifølge Later er der en stigende interesse for de såkaldte ‘shoppable Instagram feeds’, hvor andenpartsværktøjer, såsom Later’s eget Linkin.bio tilkøbes, som muliggør klikbare billeder. Klikbare billeder er et must for mange, da det sikrer øget websitetrafik og muligheden for rent faktisk nemt at ‘shoppe’ via Instagram.

Den stigende interesse for værktøjer som disse understreger en efterspørgsel i markedet, som kunne danne grundlag for et indsatsområde for Instagram. På denne baggrund har Later stærke forventninger om, at 2017 bliver året, hvor Instagram indfører klikbare links på Instagram billeder.

Om dette bliver tilfældet, må tiden vise. Indtil da må vi ‘nøjes’ med de betalte, eksterne løsninger.  

2. Større salgsfokus

2016 var året, hvor Business profiler kom til Instagram med gode muligheder for virksomheder, bl.a. et analysemodul, som sikrer brugbare data omkring indsatsen på mediet. Tiltaget skal ses som et led i at tiltrække flere virksomheder til mediet – formentlig også for at sikre større brug af Instagram annoncer.

Det er dog en vigtig pointe, at du ikke behøver at arbejde med Instagram annoncer for at øge dit salg. Det kan nemlig boostes ganske gratis – særligt hvis du arbejder inden for retail kategorien.

instagram marketing forudsigelser 2017

Årsagen:

På baggrund af dette forventer Later at se et større fokus på direkte salg på Instagram i 2017. Fordelen ved at bruge Instagram som direkte salgskanal er, at mediet både er visuelt og har fokus på mobile-first. Samtidig vil nogen mene, at mediet opfattes som mere autentisk end medier som Facebook og Twitter.

Større fokus på User Generated Content (UGC)

Som et led i det større salgsfokus kan man ligeledes have en forventning om, at der kommer et større fokus på UGC. UGC er oplagt på et medie som Instagram, hvor brugerne deler billeder og tagger billeder med brand- og virksomhedsnavne, som gør det nemt at opstøve godt brugergenereret indhold.

OBS: Husk dog altid at spørge om lov, før du deler andres billedmateriale. Du skal have fotografens tilladelse (samt eventuelle personer på billedet).

3. Instagram Stories vinder ind på Snapchat?instagram marketing forudsigelser 2017

En af de større forskelle på Instagram Stories og Snapchat Stories har hidtil været manglende sjove filtre, stickers og geofiltre. I slutningen af 2016 lancerede Instagram dog stickers tilsvarende Snapchats. Samtidig har Facebook erhvervet sig MSQRD – en videoapp, som netop muliggør at tilføje filtre på ansigt mm. Denne blev lanceret i slutningen af 2016.

Da Facebook som bekendt ejer Instagram, kan dette være en indikation på, at også filtre kommer til Instagram Stories i løbet af 2017, hvilket vil være endnu en tunge på vægtskålen, når det kommer til kampen mellem Snapchat og Instagram.

Snapchat har ikke tabt kampen endnu

Selvom Instagram er godt med på ‘Stories-fronten’, skal Snapchat dog ikke undervurderes. Snapchat er kendt for at være stærke til nytænkning og kreative ideer, så mon ikke de disker op med et lækkert modsvar?

Hvilke trends, tror du, kommer til at dominere Instagram i det kommende år?

Del dine tanker med os i kommentarfeltet herunder.

 

 

 

Artiklen er skrevet med udgangspunkt i denne artikel, hvor billederne også er lånt fra.

Del & udskriv side


Kommentar