5 tips til dit arbejde med nyhedsbreve

5 ting du bør have styr på i arbejdet med e-mail marketing og nyhedsbreve i år

 

Email marketing og nyhedsbreveAt e-mail marketing og nyhedsbreve er en af de ældste digitale discipliner vil for mange læsere sikkert ikke være den store overraskelse. Men at arbejdet med disciplinen kræver større og større indsats for at skabe resultater, overrasker måske nogen.


Baggrunden er bl.a. at der hos modtagerne er begyndt at opstå et lede ved de mange spam mails som desværre fortsat er stigende og som ødelægger markedet. En interessant undersøgelse fra sikkerhedsfirmaet, Symantecs viser at helt op mod 80 pct. af de mails som danskerne modtager, er spam.
Formålet med denne artikel er at give 5 konkrete bud på hvad du bør have styr på med e-mail marketing og nyhedsbreve i 2011.

Af Nicolai Hæggelin


1. Valget af e-mail leverandør til at sikre at nyhedsbrevet eller one-2-one kommunikation kommer frem til modtageren, vil blive en større og større udfordring for annoncørerne. Baggrunden er bl.a. en ny analyse fra Return Path som viser, at normtallet for mails, som ikke kommer frem (16 %) eller går i spam (4 %), er 20 % globalt. I de værste tilfælde er tallet 40 % afhængig af den tekniske løsning til udsendelsen. Arbejd derfor sammen med en seriøs leverandør og glem alt om at udsende fra egen mail konto såsom Outlook

2. Leverancesikkerheden af vores udsendelser øges ved at sikre at modtageren ikke anmelder spam (muligheden som flere sikkert kender fra Gmail) Husk at aktivére non-openers af dit nyhedsbrev løbende. Hvis modtagerne fortsat ikke reagerer på Jeres mails, så hav modet til at afmelde dem! Derigennem vaskes data løbende. Overvej om afmeld-muligheden fra fremtidige udsendelser skal placeres både i top og bund, når I sender ud. Arbejd dynamisk med content, derigennem målrettes informationer og tilbud efter vores målgruppers adfærd og præferencer

3. Integrationen med sociale medier som Facebook, LinkedIn og Twitter, så nyhedsbrevet også distribueres ud via disse kanaler, indgår efterhånden også som et væsentligt element hos de fleste professionelle aktører. Derved sikres annoncøren en let og simpel måde til at (forhåbentligt) berige sine followers, kontakter og venner. Målgruppen på de sociale medier er ikke nødvendigvis dem vi har en permission (tilladelse til at sende e-mails til) på, og derfor er integrationen en spændende mulighed, til at holde relationen ved lige. Husk endelig på, at der også findes en gruppe som ikke ønsker flere nyhedsbreve, men som gerne vil have informationer via eks. Facebook, Twitter og LinkedIn

4. Benyt gerne de sociale medier til permission opsamling
– Brug tilmeldingsmulighed til nyhedsbrevet via virksomhedens Facebook side.
– Tweet omkring eksklusivt indhold som kun modtagere af nyhedsbrevet kan få.
– Markedsfør muligheden for at få eksklusivt indhold eller tilbud på Twitter og Facebook, men kun hvis man er modtager af nyhedsbrevet.

5. Glem ikke at e-mail marketing og nyhedsbreve er målbart, hvis du bruger et ordentligt system. Min anbefaling er, at der som minimum måles på åbnings-, klik- og bounce-rate og at systemet skal indeholde flg. muligheder.
– Mulighed for genudsendelses funktion.
– Simpel opsætning og mulighed for udtræk af data.
– Skal kunne komme igennem spamfiltre.
– Afmeldingsfunktion. Dette er et lovkrav.
– Husk! Du har kun 3 sekunder til at låne modtagerens opmærksomhed, så denne klikker videre på en artikel eller tilbud. Alternativet er at mailen lukkes ned eller slettes

Husk på at e-mail marketing har det ganske godt selvom, flere og flere bruger tid på sociale medier. En spændende analyse fra ExactTarget i slutningen af 2010, viser at 58 % starter dagen med at tjekke mail, 20 % med starter med search eller besøg på portal og 11 % starter dagen på Facebook.
Håber du har fået et par konkrete råd med til det professionelle arbejde i år. Held og lykke med kommende udsendelser.

Vil du vide mere om det professionelle arbejde med e-mail marketing og nyhedsbreve, er der stadig et par pladser til  vores åbne seminar om nyhedsbreve den 8. marts.

1 Svar
  1. Nick Sigby, FLOWe

    Hej Nicolai,

    Tak for dine input ifht. e-mail marketing. Hos FLOWe arbejder vi en del med denne disciplin, og jeg vil på ingen måde anfægte dine gode råd, som jeg kun kan være enig i.

    Men jeg synes der er en anden relevant dialog som er væsentlig ifht. at arbejde med e-mail marketing:

    Hvad driver højere open-rates & klik-rates? Content, promotions, medlemsfordele etc.? Og hvordan skal vægtning være mellem content og promotion for at bevare troværdighed, drive trafik til butik eller website og rykke på / fastholde opfattelsen/tilhørsforholdet til brandet?

    Teknik og ikke mindst valget af den rigtige tekniske platform er væsentlig for succes med e-mail marketing, men på den anden side står budskabet og indholdet som en mindst ligeså vigtig parameter for succes. Ofte føler jeg at denne parameter tilsidesættes til fordel for en dialog om teknik, rapportering, analyse etc.

    Jeg ved ikke om I kommer ind på dette d 8/3, men vi ses til en spændende dialog om e-mail marketing.

    De bedste hilsner,

    Nick

Skriv en Kommentar