#6 måder hashtags kan forbedre din SoMe-indsats

Hashtags forbindes ofte med sociale medier og kan skabe personlige såvel som virksomhedsmæssige fordele. Vi giver 6 tips til, hvordan de populære hashtags kan forbedre din indsats på de sociale medier herunder Instagram, Twitter, Facebook og LinkedIn.

1. Boost rækkevidden af din profil og dine opslag

Hashtags kan være en god måde at nå længere ud med dine posts. Dette skyldes 3 ting; på sociale medier er hashtags søgbare, klikbare og på de fleste er de også ”følgbare”.

Hashtags bliver som oftest anvendt i jagten på noget helt bestemt, og derfor kan bestemte hashtags være indgangen til dit content.

Tip: Brug hashtags, som forbinder dig til en branche, særligt content eller tags som din målgruppe bruger. Nogle platforme, herunder Twitter, Pinterest og Instagram, tillader desuden hashtags i biografien/beskrivelsen af virksomheden, som kan hjælpe dig yderligere til at blive søgt frem.

2. Opdag og deltag i samtaler

Ved at søge på hashtags kan du finde relevante samtaler, som du enten kan overvåge eller tage aktiv del i. På den måde kan du holde dig opdateret og opfange trends, som du kan bruge i forbindelse med din virksomhed. Desuden kan dét at tage del i samtaler være en mulighed for at vise din ekspertise frem og øge awareness omkring din virksomhed.

3. ”Social listening” og produktudvikling

Når du er i gang med at holde øje med samtaler, så har du mulighed for at se, hvorvidt der er trends, som du måske skal udforske eller samtaler omhandlende dit brand, som du gerne vil overvåge.

Social listening handler i bund og grund om at overvåge dine sociale medier for bl.a. ”mentions”, konkurrenter, produkter og andre ideer, der er relevante for din virksomhed, og som du kan handle på. Du kan bruge hashtags til at finde dine kunders problemstillinger og skabe fokuseret content, der giver merværdi til din målgruppe.

4. Lav dit eget hashtag

At lave sit eget hashtag kan være enormt værdiskabende for virksomheder. Først og fremmest kan personlige hastags hjælpe dit brand til at blive fundet. Dernæst kan det være en måde at holde styr på, hvor mange gange hashtagget er brugt og om det skaber øget rækkevidde. Desuden kan du bruge det til at holde øje med brugergenereret content, som du evt. kan reposte, som en del af din egen content-strategi.

Tip: Du kan både arbejde med et overordnet brand-hashtag og/eller der kan laves hashtags, specielt udformet til et event, kampagne eller brand osv.

5. Skab engagement

Hashtags er gode til at skabe engagement og kommentarer. Hvis du eksempelvis bruger et event-hashtag kan deltagere dele indhold derfra, skabe samtaler og synlighed.

Tip: Brug dit hashtag på alt materiale/opslag i forbindelse med din virksomhed eller det afholdte event. På den måde kan du opnå yderligere spredning og opmærksomhed.

6. Forsøg at skabe et ”community”

Det er ikke så nemt som det lyder, men det kan være enormt værdifuldt. At skabe et ”community” er at samle en række fans, som har dit brand som fælles interesse. Gennem hashtags kan de interesserede brugere finde hinanden og relaterede opslag. Derfor kan det være fordelagtigt at skabe et hashtag, hvor de engagerede kan finde relevant content eller hinanden. Opfordr’ derfor dine følgere, fans, brugere, community (kært barn har mange navne) til at bruge dit hashtag.

Find værktøjer til at arbejde målrettet med hashtags og spotte de bedste og mest populære hashtags her.

Nogle af punkterne kræver mere research end andre, men det er tydeligt, at hashtags er et simpelt værktøj, som kan give dig øget synlighed, opmærksomhed og engagement.

Hvordan bruger din virksomhed hashtags?

Del gerne dine erfaringer med hashtags i kommentarfeltet herunder.

 

Artiklen er blandt andet skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vi tilbyder en Master Class til dig, der allerede arbejder med de sociale medier, og som ønsker at skabe endnu bedre resultater. Programmet er fordelt på 2 dage, og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere om uddannelsen her