Vi får i stigende grad spørgsmål om, hvorvidt det er tilladt at bruge andres indhold på de sociale medier. Et område som ikke altid er sort/hvidt.

Vi har her samlet en række typiske scenarier, og har bedt advokat Heidi Steen Jensen fra Horten Advokater om at bidrage til indholdet, så vi får de juridiske aspekter på plads.

Hvilke love er gældende på området?

Området er relativt komplekst, idet der er mange lovgivninger, der skal tages i betragtning. Heriblandt:

  • Persondataloven
  • Ophavsretsloven
  • Markedsføringsloven
  • Varemærkeloven
  • Generelle principper i dansk ret om retten til eget billede.

I de følgende punkter vil vi besvare typiske spørgsmål ud fra disse regelsæt.

Må du bruge andres billeder?

Som udgangspunkt nej. Du bør altid indhente tilladelse, hvilket naturligvis kan være lidt af en udfordring på medier som Instagram. Mange websites og Facebook-sider har et feed kørende, hvor alle Instagram-billeder med et bestemt hashtag vises. Men dette er i princippet ikke helt lovligt – for her har man jo ikke fået tilladelse til at bruge billedet i sin markedsføring (hvilket en hjemmeside som oftest er). Skal du være helt efter bogen bør du kontakte fotografen og spørge om billedet må bruges. Og husk altid, uanset om du skal have samtykke fra fotografen eller ej (og uanset om du har husket at få det, hvis du skal), at skrive hvem fotografen er – herved opfylder du kravet i ophavsretsloven om, at der skal ske kreditering af alle ophavsmænd.

Hvad når der er personer på?

Når der er personer på billeder, skal du i mange situationer have endnu en tilladelse – nemlig fra personen på billedet. Så her skal der både være tilladelse fra fotografen samt fra vedkommende, der er på billedet. Og er de mindreårige, skal tilladelsen komme fra deres forældre.

Hvordan laver man så en hashtag-konkurrence på Instagram?

Ved hashtag-konkurrencer kan du komme lidt tættere på en lovlig udførelse ved at lægge billeder ind med hashtagget, hvor du forklarer vilkårene, samt gør opmærksom på dem alle steder, hvor du opfordrer til brugen af hashtagget. Og husk, at betingelserne skal være klare og tydelige, og at værdien af præmien skal fremgå.

Må jeg linke til andres indhold på nettet?

Som udgangspunkt ja – så længe du ikke udgiver dig for at være ophavsmand til teksten, og på alle måder ellers er tro overfor kilden, må du gerne linke. Også de såkaldte dybe links er tilladte.

Må jeg bruge uddrag fra andres tekst?

Du må gerne bruge korte uddrag af andres indhold i egen tekst, så længe du husker at angive kilden og ellers overholder citatreglerne. Og netop disse kan være lidt svære at forstå, idet det i hvert tilfælde er en vurdering.

Ophavsretsloven, § 22 siger: „Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Generelt handler det om, at citatet bruges på en loyal og rimelig måde, dvs. at det fx ikke er tilladt at citere så meget fra en avisartikel, at man begrænser avisens økonomiske muligheder ifm. artiklen. Man skal desuden være særligt varsom, når man bruger citater i sin markedsføring, idet det kan opfattes som krænkende for ophavsmanden. Og så er der det med længden, som ikke må være længere end ”nødvendigt for formålet”. Igen afhænger det her af en vurdering fra gang til gang, da der jo er stor forskel på, om man citerer fra en bog eller fra et tweet, som bekendt max kan være 140 tegn langt.

Et citat kan fx være ulovligt, hvis det er for langt, hvis det er forkert krediteret eller hvis det er omskrevet eller fejlciteret.

Læs mere om reglerne i denne vejledning fra Kulturministeriet om ”god citatskik”.

 

Del & udskriv side


Kommentar