For to uger siden afholdt Danish Internet Award deres årlige prisuddeling. Én af de interessante awards var ROI prisen, hvor Isobar, Norwegian og Vizeum Denmark har skabt en meget succesfuld online- og digital banner-kampagne.

Norwegian satte salgsrekord med denne nytårskampagne, der ovenikøbet var reduceret med 35 % i mediebudget i forhold til året før. De gjorde det ved at fokusere mere på digitale teknologier og konkurrencedygtige produkter frem for målgruppens demografi.

I de første uger af januar bliver 12 % af årets rejser solgt. Det er måneden, hvor folk savner sommeren og ser på tilbud for sommerens store ferie. Og med dette i mente samt forventninger til det kommende salgsår, valgte teamet at tage udfordringen op med at overgå rekorden fra 2012 og samtidig skære budgettet med ikke mindre end 35 % (23 % på online og 52 % på offline). Kampagnen blev skudt i gang lige efter nytåret og kørte på digitale medier og TV, de to første uger af januar med primært fokus på de digitale medier.

De lavede en kampagne med fokus på relevans frem for traditionel massekommunikation. Det handlede om at have relevante budskaber på relevante platforme til engagerede forbrugere og på det helt rigtige tidspunkt i købsprocessen.

Med en halvering på TV budgettet og nedskæring på de brede digitale eksponeringer, byggede de en skræddersyet kampagne med contextual-, behavioural- og re-targeting. Kampagnen blev understøttet med interaktionsmuligheder, som ledte trafik til Norwegians site for at kommunikere med brugerne med relevant og målrettet kommunikation.

Resultaterne:

Kampagnen endte med en ROI på 43, en stigning på 21 % sammenlignet med kampagnen året før, det totale salg steg med 35 % og Norwegian satte salgsrekord i denne periode.

Kampagnen virkede også langsigtet, idet brand-præferencen endte med indeks 115 og top of mind steg med imponerende indeks 175.

Se alle vinderne her og læs nærmere om de forskellige kampagner.

Del & udskriv side


Kommentar