default_thumb

Havas MediaVi har bedt nogle dygtige folk fra branchen komme med deres bud på den bedste digitale kampagne. Denne gang er det Søren Bronée, partner i Havas Media der fortæller om sin favoritkampagne pt. – en kampagne som integrerer iAds og print.

Nævn din favoritkampagne

Kampagnen for ny iPhone App fra AXA Forsikring i Belgien.

Hvorfor mener du denne kampagne er god?

Integration med digital medier i almindelighed og mobile i særdeleshed er uden tvivl et halmstrå, som mange konventionelle medier klynger sig til.

Og der er helt sikkert også masser af værdi at hente for både medier og annoncører. AXA’s kampagne synes jeg er et godt eksempel på, at det også sagtens kan fungere i forhold til forbrugeren. AXA får klart kommunikeret innovativitet udover det sædvanlige, og dagblads-delen af kampagnen har fået nyt liv og relevans i forhold til at få målgruppen til at downloade AXA’s nye app.

Hvor ligger de største udfordringer for annoncørerne pt.?

At få kampagner til at fungere integreret på tværs af mediekanaler er uden tvivl en betydende udfordring for mange annoncører.

Hvor ligger de største udfordringer for bureauerne pt.?

At følge med i den teknologiske udvikling og de utallige nye muligheder, der hele tiden opstår – og samtidig forstå disse i en strategisk sammenhæng.

Hvad er jeres egen største udfordring pt.?

Når vi hele tiden skal sørge for at uddanne vores plannere i de mange nye digitale muligheder, kan det være svært at bevare det kølige, strategiske overblik. Hvis man ikke passer på, kan man nemt blive så begejstret for konkrete digitale muligheder, at man mister fokus på de overordnede strategiske mål.

Hvilke kampagneelementer vil du gerne se mere af i fremtiden?

Der er 3 ting jeg især gerne vil se fremover: Integration, integration og integration.

Se tidligere indlæg i serien Digital Insights her.

Del & udskriv side

Kommentar