Et spændende år i e-mail marketing og nyhedsbrevet tegn lakker mod enden. Hvad har året bragt af tanker og ideer som der kan reflekteres over?

 Af Nicolai Hæggelin

  1. Året startede ud med en interessant analyse fra Megafon (Trendanalysen 2010) som viste at 69 % af de professionelle annoncører ville investere i arbejdet med nyhedsbreve. Baggrunden er at med en kynisk ROI betragtning på de digitale kanaler, er nyhedsbrevet et meget stærkt medie. Naturligvis under forudsætning af, at vi har styr på vores permissions
  2. Valget af leverandør til at sikre at nyhedsbrevet eller one-2-one kommunikation kommer frem, er blevet et mindre bekymringspunkt for annoncørerne. Hertil er systemerne og deres sikkerhed for levering og aftaler med de store email udbydere mere eller mindre generiske. Naturligvis forudsat at vi arbejder sammen med en seriøs leverandør, og dem er der efterhånden mange af og til yderst rimelige priser
  3. Integrationen med sociale medier som Facebook, Linkedin og Twitter, så nyhedsbrevet også distribueres ud via disse kanaler, indgår efterhånden også som en standard hos de fleste aktører. Derved sikres annoncøren en let og simpel måde til at få (forhåbentligt) beriget sine modtagere. Målgruppen på de sociale er ikke nødvendigvis dem vi har en permission på, og derfor er integrationen er spændende mulighed, så vi kan holde relationen ved lige. Husk endelig på, at der også findes en gruppe som ikke ønsker flere nyhedsbreve, men som gerne vil have informationer via eks. Facebook, Twitter og LinkedIn
  4. Tiden vi har til at ”låne” modtagerens opmærksomhed er helt nede på 3 sekunder, fra det øjeblik vi her fået personen til at åbne mailen, viser analyser fra Marketing Sherpa. Derfor skal der arbejdes med stærke teaser-tekster til hvorfor netop dette nyhedsbrev eller one-2-one mail skal åbnes og læses. Husk på at indenfor 18 timer afgøres det om nyhedsbrevet leverede op til vores målsætning på KPI’er som åbningsrate, klikrate og salg!
  5. Jeg var i januar til den årlige Marketing Sherpa email og nyhedsbrevs konference i Miami. Her blev jeg gjort opmærksom på, et for mig relativt nyt aspekt i det professionelle arbejde med nyhedsbreve, branding. Analyse fra konference viste at effekten af ikke åbnede nyhedsbreve driver faktisk både salg og trafik på search, Adwords, affiliate, direkte bookmarks og trafik til hjemmesiden
  6. I tirsdagens udgave af Kontant var problemstillingen hvordan permissions kan blive opsamlet og hvordan det kan ødelægge hele disciplinen nyhedsbreve og one-2-one marketing, hvis aktørerne ikke overholder reglerne. Denne debat kan du følge i vores Linkedin gruppe (hvis du er medlem) og læse forskellige synspunkter på sagen. Giv også gerne din mening til kende på et heftigt emne her i LinkedIn gruppen.

Skriv en Kommentar