E-mail marketing og nyhedsbreve er efterhånden en ældre disciplin, og mange af os har da også arbejdet inden for det felt i adskillige år. Men måske netop derfor, kan det for mange være en god hjælp lige at evaluere indsatsen. Jeg har lavet en tjekliste med ting, du bør sikre, der er fokus på, når der udsendes nyhedsbreve og arbejdes med e-mail marketing.

Korte subject lines

Brug lidt energi på dine subject lines (emnefeltet). Og her gælder begrænsningens kunst. Som udgangspunkt anbefaler vi, at man holder sig til ca. 35-40 anslag. Det stiller store krav til kommunikationen, og det gælder om kort og præcist at få fortalt, hvorfor modtageren skal åbne dette nyhedsbrev. Hvad er udbyttebetragtningen?

Gør det nemt at afmelde nyhedsbrevet

Vi ser desværre stadig ind imellem, at virksomheder forsøger at gøre det besværligt at afmelde nyhedsbrevet. Enten ved at skjule muligheden for afmelding eller ved at gøre det til en besværlig proces. Det er dog værd at holde sig for øje, at det er et lovkrav, at man skal kunne afmelde sig nyhedsbrevet. Hvis en læser ikke kan finde “afmeld-knappen”, kan det være at de i stedet klikker på “spam”, og det er i princippet meget værre. Dette kan nemlig forværre chancerne for at trænge igennem hos mail-udbyderne med sine fremtidige udsendelser.

Læs mere om, hvorfor du ikke bør være bange for unsubscribes her

Send altid en test først

Selvom nyhedsbrevet og diverse e-mail marketing tiltag typisk læses igennem adskillige gange før udsendelse, kan der alligevel ske fejl. Og de fleste af os har da også prøvet at sende noget ud med et broken link… Vi anbefaler, at du ALTID sender en test inden du udsendelser til hele din database. Og test så bl.a. subject line, teaser teksterne, alle links, og hvordan det ser ud både med og uden brug af billeder.

Overvej desuden også A/B splittest, hvor du tester forskellige subject lines, call-to-actions og lign. og først udsender, når du kender den version der performer bedst.

Arbejd aktivt med din liste-hygiejne

En god kvalitetsliste er guld værd for den aktive nyhedsbrevsafsender. Og med god kvalitet tænker jeg bl.a. på validiteten af data. Dvs. at listen bør vare fri for “Anders And e-mails” samt forældede e-mail adresser. Desuden kan der med fordel arbejdes aktivt med at skaffe de rigtige permissions, dvs. udelukkende at indsamle via de kanaler hvor den rette målgruppe befinder sig, samt at være ærlig og konkret i permissionteksten.

Jo bedre kvalitet listen har (ift. hvor mange der åbner, klikker, unsubscriber, anmelder for spam, bouncer osv.), jo bedre er chancerne for at trænge igennem “muren” hos diverse e-mail systemer.

Overhold lovgivningen og følg SPAM vejledningen

Det lyder som en sang, vi har hørt mange gange før, og de fleste der arbejder med nyhedsbreve og e-mail marketing kender da også udmærket den gældende lovgivning. Men ikke desto mindre, er det nærmest hver uge at der kommer nye domme fra Forbrugerombudsmanden.

Husk nu, at der på forhånd skal være indhentet permission til udsendelse.

Brug et ordentligt e-mail marketing system

De fleste, der arbejder med e-mail marketing og nyhedsbreve, udsender via et professionelt system med gode muligheder for måling. Men vi støder stadig på annoncører, der blot udsender via alm. mail eller via egen hjemmeside.

Vi anbefaler at dit system som minimum kan måle:

  • Åbningsrater
  • Klikrater – og hvad der klikkes på
  • Bounce rate
  • Unsubscribes
  • Shares.

Overvej også gerne om dit system kan måle på engagement pr. post, således at du får yderligere indsigt i, hvad der interesserer målgruppen, og du sikrer at du ikke skaber indhold ingen vil læse.

Oprindeligt skrevet af: Charlotte Østergaard (10. juni 2013)

Hvad er dit bedste tip?

Del gerne dit bedste e-mail marketing tip i kommentarfeltet herunder.

2 Svar
  1. Stephan Viftrup

    Hej Charlotte
    Gode tips.
    Andre kunne være:
    – Gør teksten let at skimme.
    Brug overskrifter, punktform og fremhæv pointer.

    – Hav et klart “Call-to-Action”.
    Hvad vil du gerne have modtagerne gør på baggrund af mailen? Fremhæv det med en stor fed knap eller lignende.

    Skrev selv fornyligt om 9 råd om Email Marketing
    http://www.stephanviftrup.dk/marketing/laer-at-sende-nyhedsbreve-som-en-email-marketing-ekspert/

    Hav en super og lækker varm tirsdag.
    Stephan

Skriv en Kommentar

 

Virksomheden på LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her