Spar tid med effektiv Marketing Automation

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du ved hjælp af marketing automation kan effektivisere forskellige områder indenfor din e-mail marketing og sociale medier.

Der findes en række årsager til at marketing automation kan være værdifuldt for virksomheder – du sparer tid, du kan nå dine kunder inden for en kort tidshorisont, du kan arbejde forud etc.

Hvis du arbejder med e-mail marketing eller sociale medier, kan du med fordel benytte dig af marketing automation disse steder:

Velkomstmails

Hvis du har en sign up form til dit nyhedsbrev, bør du først og fremmest automatisere en standard velkomstmail, der bliver sendt ud til nye subscribers. I din velkomstmail kan du fx skrive tak for tilmeldingen, og herefter kort ridse op, hvad vedkommende kan forvente at modtage fra dig. Du kan også inkludere et link eller to med indhold, der leder tilbage til dit website, eller et link til dit seneste nyhedsbrev.

Remindere til events og arrangementer

Hvis du afholder events kan du med fordel automatisere en reminder, der sendes ud til deltagerne et par dage før datoen for afholdelse af eventet.

På den måde kan du skrive reminderen på forhånd, og du glemmer ikke at sende den ud i god tid.

Opfordringer til engagement

Du kan belønne dine mest aktive subscribers (fx dem, der klikker oftest) med forskellige tiltag såsom rabat på et produkt eller en lille gave. Overvej at sende en mail ud til dem, hvor du takker dem for deres engagement, for at vise at du sætter pris på dem. Sådan en slags mail kan fx sættes op til at sendes ud hvert halve eller hele år til dine mest loyale kunder eller subscribers.

Opfordringer til køb

Hvis du bruger dit nyhedsbrev som salgskanal, kan du jo ex. også sætte en automatisk e-mail op, der bliver udsendt to uger efter en given subscribers køb.

Her kan du jo ex. takke dem for deres køb, og vise dem et udpluk af andre varer, der måske kunne være relevante for vedkommende. Se eksemplet fra Create & Barrel herunder:

Opdateringer på sociale medier

Hvis du er til stede på mere end et socialt medie, kan det hurtigt blive en tidskrævende affære at skulle holde alle sider opdaterede med nyt indhold – også i ferier og weekender.

Her kan det også være en fordel at teste forskellige former for automation tools som fx Buffer eller Hootsuite. Her kan du planlægge og poste indhold på forhånd, og det kan for mange være en værdifuld tidsbesparelse. Med et social media management tool kan du fx afsætte en time om ugen til at planlægge næste uges indhold. På den måde for du et bedre overblik samt effektiviseret den tid, du bruger på at poste indhold på de sociale medier.

Men men men…

Som med så mange andre ting, er der to sider af sagen, og beslutter du dig for at teste forskellige former for marketing automation, bør du bestemt udvise en vis forsigtighed.

Sociale medier handler som bekendt om interaktion og dialog, og ikke alt indhold og kommunikation kan planlægges på forhånd. Selvom du ex. bruger et social media management tool bør du stadig gøre plads til løbende at revurdere din plan, og gøre plads til nye opslag, såfremt der skulle dukke relevante emner op.

Om du vælger at bruge marketing automation på dine sociale medier eller i din e-mail marketing, anbefaler vi at du starter med at teste nogle enkelte muligheder, og derefter kan du jo evaluere og evt. bruge automation der, hvor du selv finder det mest relevant for din virksomhed.

Har du egne erfaringer med marketing automation?

Så hører vi gerne fra dig i kommentarfeltet herunder 🙂

 

Skriv en Kommentar