Alle taler om det i øjeblikket; ’Employee Advocacy’. Men hvad er det egentlig? Hvorfor skal vi bruge krudt på det? Og hvad er værdien? Det får du svar på i artiklen her.

Hvad er employee advocacy?

Employee advocacy er et begreb, der dækker over den aktivitet og synlighed dine ansatte og kollegaer skaber via deres egne kanaler og personlige tilstedeværelser på ex de sociale medier. Det kan være alt fra et like af virksomhedens indhold på fx LinkedIn til faglige diskussioner i faglige fora, emails osv.

Hvorfor employee advocacy?

I mange (særligt B2B) virksomheder sker salget på baggrund af personlige relationer. Det handler om kendskab, men mindst lige så meget om tillid.

Bureaet LinkHumans fremhæver 2 store fordele ved indsatsen: Reach og Influence:

Reach
Dine ansattes samlede reach overstiger for langt de fleste virksomhedens reach. Tænk blot på LinkedIn eller Facebook – Hvor mange personer er der i dine kollegaers netværk sammenlignet med antallet af jeres følgere på virksomhedens sider? Desuden har man som virksomhed ofte begrænset sig til en række udvalgte platforme, hvorimod ens kollegaer tit benytter mange forskellige platforme – Måske også relevante nichesites. Virksomheder oplever desværre ofte en faldende gennemslagskraft på de sociale medier i form af faldende organisk reach – også her kan de ansattes indsats hjælpe.

Influence
Influence er en svær størrelse at måle på – ikke desto mindre er det en væsentlig faktor i manges valg af leverandør og samarbejdspartner. Vi vælger ofte leverandører, vi har tillid til, eller som nogle i vores netværk anbefaler. Denne tillid kan være svær at skabe som virksomhed alene, og her kommer vores kollegaer ind i spillet igen.

Er ansatte mere værd end fans?
Employee Advocates

Flere er også begyndt at lave sammenligningen som vi ser her til højre (her fra SocialMediaToday), hvor antallet af fans på fx Facebook sammenlignes direkte med den effekt, der kan skabes ved at benytte de ansattes personlige netværk.

Denne type beregningsmodeller kan være en god måde at synliggøre potentialet på, men er jo ikke en indikator for, hvordan virksomhedens indhold rent faktisk deles. Det er svært at sammenligne ‘virksomhedens stemme’ med de ansattes direkte, idet man jo typisk også vil bruge de to “kanaler” meget forskelligt, samt at gennemgslagskraften også er forskellig afhængig af den ansattes netværk, indsats og lign.

Kom i gang

Vil du igang med employee advocacy i din virksomhed, er der en række overvejelser, du bør gøre dig i processen. Herunder:

  1. Find de rette folk internt
  2. Overvej intern uddannelse
  3. Synliggør værdien for den enkelte i at dele indhold
  4. Sæt mål og delmål for indsatsen
  5. Udarbejd/opdatér interne guidelines
  6. Find det rette indhold
  7. Overvej tilkøb af systemer til at lette processen
  8. Overvej interne belønnings- eller konkurrenceelementer
  9. Monitorér dialogen om virksomheden
  10. Mål på indsatsen.

tips til hvorfor dine kollegaer skal være aktive på LinkedIn i denne artikel, og til hvordan du får dine kollegaer til at dele indhold her.

Mål på indsatsen

Hvordan, du måler på indsatsen, kommer naturligvis an på, hvad dit ønske med processen er. Du er derfor nødt til at finde ud af, hvad du ønsker at få ud af processen, hvilke metrics du skal måle på, samt hvordan du vil måle.

Herunder har jeg listet en række forslag til metrics:

  • Trafik til hjemmeside og landing pages
  • Reach på opdateringer fra de sociale medier
  • Antal delinger og likes af indhold fra de ansatte
  • Hvor mange % af de ansatte, der deltager i deling af indhold
  • De ansattes stigenede “popularitet” – Fx profile views og nye connections på LinkedIn
  • Leads og salg på baggrund af indsatsen.

Et vigtigt element, alt for mange glemmer i processen, er at dele resultaterne med de ansatte. Husk nu at dele succeshistorierne, så alle kender udviklingen samt har lyst til at fortsætte indsatsen. Del også de ting der ikke fungerede, så I alle kan blive klogere hen ad vejen.

Hvad er dine erfaringer?

Del gerne dine erfaringer i kommentarfeltet herunder.

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld