Spillereglerne i SSI er ifølge LinkedIn: “Your Social Selling Index (SSI) measures how effective you are at establishing your professional brand, finding the right people, engaging with insights, and building relationships.”

I artiklen her giver CEO / Founder af Digital Works, Nicolai Hæggelin, dig 4 konkrete og simple råd til, hvordan du kan styrke din SSI score og få succes med dit personlige brand på LinkedIn.

Tanken bag SSI er simpel: Der findes fire overordnede strategiske områder, og jo bedre du præsterer i disse, jo højere bliver din score, og jo større er dine chancer for i sidste ende at lykkes på din Social Selling rejse.

Her kan du se min aktuelle SSI Score.

SSIpic

Alle LinkedIn brugere har en gratis mulighed for at se deres personlige SSI score, og du kan se din her.

Her følger 4 konkrete råd til, hvordan du kan styrke din SSI score.

1. Opbyg dit professionelle brand

I opbygningen af dit professionelle brand må fokus være på at berige. Glem alt om lange salgstaler og forsøg på at poste kommercielle budskaber i dine updates. Hvornår har du sidst oplevet faglig værdi fra dit LinkedIn netværk? Hvor en connection sendte dig en personlig besked, som måske kunne transformeres til konkrete handlinger i din virksomhed? Hvor ofte sidder du tilbage med følelsen af, at din kostbare tid var godt investeret i dine LinkedIn grupper, i nyhedsstrømmen og de personlige beskeder du modtager fra dit LinkedIn netværk?

Gennem berigelsen vil du kunne skabe stærke relationer og ambassadører i markedet. Herfra skal kommercialiseringen naturligvis bringes i spil – produktet eller den service, som folk kan købe.

Denne tilgang beror på, at folk er mere tilbøjelige til at handle med en person de kender, og som de finder troværdig.

2. Find de rigtige mennesker

En af LinkedIns helt store styrker er mængden af informationer fra de mere end 430 millioner professionelle profiler i mere end 200 lande. Det handler om at opbygge en forståelse for LinkedIns omfattende søgesystemer ved at bruge advanced søgefunktionen i topbaren. Her kan du søge efter eks. shared connections (fælles forbindelser), keywords, industrier og grupper du deler med dit netværk. Gode muligheder for at gå målrettet til værks.

3. Når berigelsen skaber Social Selling muligheder

LinkedIn giver dig et stærkt afsæt for at komme i dialog med nye og spændende leads samt nuværende og tidligere kunder. Platformen bidrager med væsentlige informationer og fortæller dig, når nogle har været inde og kigge på din profil, når nogle har reageret på dit content, når folk anmoder om at connecte med dig eller sender en personlig besked. Det kan også være, at folk synes, at den content-værdi, du skaber, er så god, at de vælger at følge dig uden at connecte. Når berigelsen har skabt et fagligt billede af, hvem du er, og hvilken værdi du skaber, er Social Selling vejen brolagt.

4. Skab stærke connections

Til sidst men ikke mindst, er det essentielt ikke at gå for hurtigt til værks i forsøget på at sælge dit produkt – hav derimod fokus på at opbygge stærke connections.

Husk på den gode gamle tilgang: Know – Like – Trust – Buy.

Brug tid på at lære den potentielle kunde at kende. Her kan LinkedIn give adgang til informationer om, hvilke grupper personen er med i, har personen delt eller liket indhold for nyligt, måske er der fælles forbindelser, der kan bringes i spil, har personen oplyst om personlige interesser, følger personen influencers eller channels, der skaber et billede om faginteresser. Igen kan din skarpe berigelse blive en essentiel styrke i den konstante rejse mod at være en værdifuld connection for dit netværk.

Når du først har lært disse spilleregler at kende, vil der være grobund for succesfulde Social Selling resultater.

Held og lykke med din SSI score i fremtiden!

Få tips og indsigt til at integrere Sociale Selling i dit daglige arbejde – følg vores Showcase Page på LinkedIn for Social Selling her.

Del & udskriv side


Kommentar