Facebook fylder 10 år i år! 10 år!

Facebook er suverænt det sociale medie, der har revolutioneret måden, vi bruger sociale medier på mest.
Det er svært at finde en mere populært, men også polariseret service end Facebook igennem de sidste 10 år.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad Facebook har opnået i sine 10 første leveår og på Facebooks nuværende tilstand.

Facebook har bl.a. formået:

  • at samle over en milliard profiler/brugere (1.310.000.000)
  • at revolutionere måden at indsamle forbrugerdata på (senest Graph Search)
  • at forbinde mennesker fra alle hjørner af verden
  • at være tema for en spillefilm
  • at opbygge et brand med en genkendelighed, der kan sammenlignes med Google, Apple og McDonald’s
  • at blive en børsnoteret virksomhed.

Statistik om Facebooks tilstand januar 2014:

  • 48 % af alle Facebook-brugere logger på hver dag
  • Gennemsnitslig besøgstid pr. besøg er 18 minutter
  • Facebook har 680.000.000 mobile brugere
  • 28 % af de 18- 34 årige tjekker deres Facebook, før de står ud af sengen
  • Facebooks indtjening for hele 2013 var $6.150.000.000

Kilde: statisticbrain

Men hvad er Facebooks nuværende position? Facebook er en søgemaskine, et dating site, et familiealbum, en adressebog og et nyhedsmedie på én gang – og det er både godt og skidt. Hvor andre sociale medier beskæftiger sig med ét af ovenstående, som fx billeddeling, så er Facebook det hele på en gang – men i og med Facebook er det hele på én gang, så indeholder Facebook også en uoverskuelig stor mængde af information, og det kan være svært at få overblik og anvende al denne information klogt – én af de udfordringer, som Facebook annoncerede i december, at de vil angribe endnu en gang i 2014.

…Og selvom 2014 på mange måder bliver endnu et år, hvor Facebook vil få endnu flere profiler og samle endnu mere forbrugerdata, så er den runde fødselsdag også en påmindelse om, hvor langt Facebook er nået på blot 10 år, og hvor hurtigt den teknologiske udvikling går. Men det bliver højst sandsynligt også et år, hvor der fortsat vil være debatter omkring Facebook fremtidige rolle i landskabet af sociale medier.

– Vi glæder os her hos Digital Works til at se, hvad Facebook introducerer i 2014.

Tillykke og (måske) længe leve Facebook!

 

Inspiration fra denne artikel.

Skriv en Kommentar