Nyhed fra Facebook til lokale sider

Har du en lokal side på Facebook? Så kan du snart blive verificeret med et officielt stempel på din side.

Lokale sider med en fysisk adresse kan nu få et ‘verified badge’ på deres side. Funktionen er i første omgang rullet ud i USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand, men kommer højst sandsynligt også til Danmark snart.

De nye badges kommer i form af et gråt symbol, der vil fremgå på verificerede lokale sider på Facebook. De adskiller sig herved fra det blå symbol, som vi kender fra verificerede sider tilhørende celebrities, offentlige personer, sportshold, medier osv. På nuværende tidspunkt er de nye badges kun tilgængelige for sider med fysiske adresser lokaliseret i USA, Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand, men ifølge Facebook vil de løbende blive rullet ud til resten af verden.

Nedenstående billede viser et eksempel på, hvordan de nye badges ser ud:

Disse badges vil, ifølge Facebook, hjælpe brugerne med at finde de “rigtige” sider, der er tilknyttet mindre og lokale virksomheder eller butikker. Derudover vil sider med disse badges dukke bedre op i Facebooks søgeresultater.

Sådan får du et verified badge

Der vil være adgang til funktionen fra sidens indstillinger, hvor virksomhedesejere kan verificere siden enten via et telefonnummer eller ved at uploade et officielt dokument såsom en regning eller lign. Funktionen vil på sigt blive lanceret på de resterende markeder ligesom den vil blive tilgængelige for alle virksomhedssider – og ikke kun dem med en fysisk adresse.

Selvom dette ikke er en af de helt store opdateringer fra Facebooks side, viser det alligevel, at Facebook fokuserer på at gøre platformen endnu mere attraktiv for mindre virksomheder. Ifølge Facebook er der nemlig over 1 milliard mennesker, der hver måned bruger platformen til at søge efter lokale virksomheder fra mobile devices.

Netop derfor meddelte Facebook også sidste måned at de ville opdatere virksomhedssider, som de fremgik på mobil, for at gøre det nemmere for brugerne at navigere i sidens indhold. Dette betød bl.a. større fokus på call-to-action knapper såsom ‘Contact Us’, ‘Send Message’ eller ‘Call Now’.

Skriv en Kommentar