Facebook lancerer nyt content tool ‘Signal’

Så er der nyt fra Facebook, som i går introducerede Signal – et tool til journalister, der ønsker at indsamle og integrere content fra både Facebook og Instagram på tværs af nyheder, kultur, underholdning, sport etc. 

Tidligere i år udgav Pew Research Center en rapport, der slog fast at andelen af Twitter-brugere, der brugte platformen til at følge breaking news var dobbelt så høj som dem, der gjorde det samme på Facebook. Dette understregede, at Twitter var the place to be, når det kommer til nyheder og nyhedsdækning. Twitters hastige nyhedsfeed, der jo som bekendt foregår i real tid, gør det til et perfekt medie til nyhedshistorier og gør det nemt for brugerne at få opdateringer, som begivenhederne udfolder sig. Dertil kommer det faktum, at Twitter er kendt for sin åbenhed, og at næsten alt der bliver tweetet, er offentligt og tilgængeligt for alle.

Denne proces ønsker Facebook nu også at være en del af. Signal kommer som en naturlig forlængelse af sidste uges lancering af Facebooks Mentions for Profiles samt Instant Articles, der også blev lanceret tidligere i år.

Det er tydeligt, at Facebook gerne vil have journalister til at bruge mediet endnu mere aktivt i deres arbejde og poste mere content på platformen, således at brugerne selvfølgelig vil bruge endnu mere tid derinde.

Derfor lancerer Facebook nu Signal, der skal hjælpe journalister med at finde relevant indhold og information, der trender hos brugerne. Dette er selvfølgelig relevant for alle nyhedsmedier, der ofte får en stor del af deres trafik for Facebook.

Hvordan fungerer det?

Signal er et dashboard, hvor journalister hurtigt kan få et overblik over hvilket indhold, der trender på Facebook.

Facebook1

 

Signal gør det muligt at monitorere specifikke emner, og se hvilket content der bliver delt fra både personlige profiler og sider. Søgefunktionen gør det muligt at finde frem til det specifikke indhold, der er relevant for en given historie.

Derudover kan Signal:

  • give adgang til data på conversations samt lister over hvilke offentlige personer, der bliver nævnt flest gange som ex. politikere, forfattere, skuespillere, musikere, sportsudøvere etc.
  • søge Instagram for visuelt indhold og posts via emne, lokation eller hashtags, der er relateret til nyhedshistorier
  • gemme brugerdefineret indhold til senere brug i et CMS system
  • embedde content og data fra Facebook og Instagram i både online og offline dækning af en historie via en simpel kode.

Generelt set virker det til at Signals sagtens kunne have et stort potentiale – det er dog på nuværende tidspunkt kun muligt for journalister at ansøge om det nye tool. Hvis du er journalist kan du finde mere information samt ansøge om Facebook Signal her.

Det kan som bekendt være gavnligt at få adgang til endnu mere data fra Facebook, hvilket Signal nu giver mulighed for – og man kan kun håbe på, at det på sigt vil blive rullet ud til andre brugergrupper end udelukkende journalister.

 

 

Skriv en Kommentar