Styr på dine Privacy Settings på Facebook?

Efter den store overvågningsskandale i USA i juni måned med Snowden i hovedrollen, den efterfølgende debat om udlevering af private oplysninger, og Facebooks nye Graph Search funktion, er det måske på tide at få kigget på dine privacy settings.

For det kan da godt være, at man ikke kan undgå de amerikanske myndigheders snagen, men du kan da i det mindste sikre dig, at det kun er dine venner (og myndighederne), der kan snage i din profil.

Men… Hvordan kan du være sikker på, at det kun er dine venner, der kan finde dig i søgninger og ikke virksomheder?

Facebook Graph Search

Graph Search er ved at blive rullet ud på Facebook profilerne, og det kan komme til at påvirke dit privatliv på Facebook, men hvad er Graph Search egentligt?

Graph Search er en ny søgefunktion, som gør det muligt for virksomheder og privatpersoner at søge i dine billeder, statusopdateringer, likes og informationer. Herved kan der bl.a. laves mere målrettet markedsføring på Facebook.

Er du sikker på hvem der har adgang til dit indhold på Facebook?

Læs endnu mere om Graph search her og følg med i de næste par uger i nyhedsbrevet, hvor vi skriver mere om Graph Search og hvad du skal holde dig for øje som virksomhed.

Facts om privacy settings på Facebook:

privacysettingsfacts

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er du én af de 13 millioner, der ikke har ændret i dine privacy settings? eller er du én af de 28 %, der deler alle eller næsten alle wall-posts med hele verdenen? Hvis du er en af dem, kan det være på tide at tage stilling til hvad og hvor meget, du egentligt har det godt med at dele med hele verdenen (tallene er fra mashable).

Gode råd og tips til at få styr på indstillingerne:

Hvis du ikke er interesseret i, at alle skal have indsigt i din Facebook-gøren-og-laden, så start med at ændre ‘Basic Info’ fra Public (offentlig) til Friends (venner).

Generelt er det en god idé at ændre de indstillinger, der giver mulighed for det til ‘Friends/venner’, således har du langt bedre styr på hvem, der ser dine opslag frem for at tillade ‘offentlig’ eller ‘venners venner’ at følge med. Det er også muligt at ændre på indstillinger således, at du skal give tilladelse, før dine venner kan smide et pinligt billede op eller tagge dig. Disse indstillinger giver dig mulighed for for at untagge eller afvise, at det bliver vist på din tidslinje.

Herunder er vist, hvordan disse indstillinger kan være, hvis du vil have kontrol over hvem, der kan se din profil, og hvad der bliver lagt op – dine privacy settings ændres ved at trykke på det lille ikon, der ligner en hængelås i højre hjørne af din skærm, når du vel og mærke er logget ind på Facebook.

privacyindstillinger

God fornøjelse!

Skriv en Kommentar