Så er der netop kommet endnu et betalt produkt fra Facebook. Denne gang er det muligheden for at betale sig til øget synlighed af de opdateringer man som virksomhed sender fra sin Facebook-side. Og interessant er det, at de nye “promoted posts” også er synlige på mobile devices.

Nogle tænker måske, hvorfor skal vi betale for opdateringer på Facebook, når det jo er gratis? Facebook meldte tidligere på året ud, at ens opdateringer i gennemsnit kun når ud til ca. 16 % på af ens fans. Dvs. 100 likes på Facebook er ikke det samme som at 100 personer ser dine opdateringer. Det vil de nu lave om på (og tage sig betalt for). Det er den såkaldte edgerank der afgør  hvor meget synlighed ens opdateringer får. Og dem som dagligt arbejder med Facebook ved, at det er hårdt arbejde konstant at opretholde en høj ugentlig reach. Så har din virksomhed en vigtig besked, et godt tilbud eller lign. I gerne vil give øget synlighed, er denne nye mulighed værd at overveje.

Hvordan kan man promote sin opdatering?

I samme felt hvor du skriver din opdatering på Facebook-siden, vil der også komme en “promote” knap. Tryk på den og du får mulighed for at betale dig til øget synlighed. (Det er dog ikke alle der i skrivende stund har adgang endnu).

Facebook promoted page post

Kan man promote alle opdateringer?

Du kan promote/sponsorere alle de typer opdateringer du normalt kan lave på din side. Dvs. tekst, links, billeder, video osv. Du kan sagtens promote opdateringer der allerede ligger på din side – blot de ikke er mere end 3 dage gamle. Idet du bruger den “almindelige” statusopdatering betyder det at du også Sponsoreret postkan målrette dine betalte opdateringer mod specifikke lande, sprog eller byer.

Folk der ser en betalt opdatering, kan genkende den ved at der står “promoted” eller “sponsoreret” under selve historien i nyhedsfeedet.

Hvor længe kan ens opdatering være promoted?

En opdatering kan være “promoted” i op til 3 dage. Facebook anbefaler selv at man også “pinner” den opdatering man fokuserer på, til toppen af siden i samme periode, således at budskabet opnår optimal synlighed.

Hvordan betaler man?

Du sætter et max budget idet du promoter din opdatering. Betaling sker ligesom med almindelig Facebook-annoncering, fx ved at man knytter et kreditkort til sin konto, hvorefter de løbende trækker det aftalte beløb. Man betaler kun for den tid opdateringer er promoted. Så vælger du at stoppe undervejs eller slette din opdatering, stopper betalingen automatisk.

Facebook promoted posts statsKan jeg følge med i hvordan min Facebook-opdatering performer?

Som altid kan man se data stort set med det samme.  Kort efter at din opdatering er udsendt, vil du kunne følge med i hvor meget reach den enkelte opdatering har fået, både i antal personer og i procent. Her vil du også kunne se hvor stor en andel der har fået vist en sponseret opdatering.

Disse nye data på hver enkelt opdatering har Facebook langsomt rullet ud til side-administratorer over nogle dage. Så det er måske ikke alle der har fået adgang endnu.

Læs mere om Facebooks promoted posts

Mashable har skrevet denne artikel om de nye promoted posts

Berig dit netværk - del artiklen
Del & udskriv side


Kommentar