LinkedIn kommer nu med en ny funktion til deres platform, der skal gøre det muligt at finde personer, der er i nærheden af dig. Her kan du læse mere om funktionen, samt hvordan du kan bruge den i dit professionelle arbejde.

Funktionen “Find Nearby”

Funktionen hedder “Find Nearby” og kommer i kølvandet på en række opdateringer, såsom introduktionen af det nye LinkedIn-design.

Ved første øjekast kan dette minde om en funktion, der vil give bedre mening på Facebook end på et professionelt medie som LinkedIn, men ved nærmere eftertanke er der bestemt nogle muligheder med funktionen. Værktøjet kan hjælpe dig med at connecte med personer, som du møder under arrangementer, konferencer eller møder.

Funktionen giver b.la mulighed for:

  • at få indsigt i, hvem der er til samme arrangement som dig – måske er der en du kender, eller en du gerne vil i dialog med?
  • at gøre det nemmere at connecte med personer, som du har haft en god dialog med, men måske ikke har fået det fulde navn på.

Sådan bruger du det

“Find Nearby” er kun tilgængelig med mobiltelefonen og anvender bluetooth til at “scanne” andre brugere omkring dig. Når en bruger har aktiveret funktionen, vælger de at lade folk i nærheden opdage dem.

  • Gå ind i din LinkedIn-app på telefonen
  • Tryk på “Mit netværk” på forsiden
  • Og vælg herefter “Personer i nærheden”, som nedenfor.

 

Besøg, send besked eller connect med personer omkring dig

  • Når du klikker herind kan du nu se de personer, som er i nærheden af dig – og selvfølgelig har slået funktionen til.
  • Du kan nu enten besøge personens profil, sende en besked direkte (hvis i er connected) eller sende en anmodning, hvis i ikke er connected.

Læs også artiklen: LinkedIn: Find og connect med relevante personer.

Kan andre brugere så altid se, hvis du er i nærheden?

Det er måske ikke altid, at du ønsker, at folk skal kunne se, om du er i nærheden. Du kan derfor sætte nogle begrænsninger for din synlighed, som du ser nedenfor:

 

  • Her kan du vælge, at andre må se dig i “arbejdstiden” eller, at de må se dig “indenfor den næste dag” osv.
  • Du kan også helt slå den fra igen, hvis du ikke er interesseret i at andre kan se, hvornår du er tilstede.

Da det hele foregår over bluetooth, vil der naturligt være nogle begrænsninger, da andre også skal have funktionen slået til, men også ift. placering og rækkevidde. LinkedIn selv skriver, at den bør række 30 meter.

Læs også artiklen: “Sådan bruger du LinkedIns nye søgeværktøj“.

Det er ikke alle der har fået denne funktion endnu, men den er på vej til alle. Du kan læse LinkedIns egen opdatering her.

Vil denne funktion mon blive brugt?

Det kan diskuteres, om denne funktion vil vinde indpas, da det vil kræve at LinkedIn-brugere aktivt slår funktionen til og derved synliggør deres tilstedeværelse til konferencer eller andre faglige arrangementer. Mange vil måske foretrække andre måder at “netværke” på – herunder særligt beslutningstagerne.

Berig dit netværk - del artiklen
Del & udskriv side


Kommentar