Forbedringer til LinkedIn Company Pages

I sidste uge skrev jeg om en række af de funktionaliteter, LinkedIn har lukket ned. Men LinkedIn tilføjer jo også en række nye ting, og over de seneste par uger er der lavet en række mindre forbedringer til virksomhedssiderne. Få overblikket her. 

“About teksten” er rykket op

LinkedIn har, som så mange andre sociale medier, “uendeligt scroll”. Dvs. at siden bliver ved med, at loade indhold når man kommer ned i bunden af siden. Det har hidtil givet lidt udfordringer for virksomhessider på LinkedIn, da teksten om selve virksomheden var forvist til bunden af siden.

Nu er teksten rykket fra bunden af siden op under cover-fotoet. En dejlig nyhed for de fleste, da vi nu klarere kan få kommunikeret, hvad virksomheden laver. Men det stiller øget krav til en kort og præcis beskrivelse af virksomheden.

LinekdIn CP about

Tilføj selv billeder til updates

De fleste, der løbende sender opdateringer ud fra LinkedIn, kender til udfordringen med at få billeder med. Nogle gange “henter” LinkedIn automatisk billedet fra ens website/artikel, og andre gange gør den ikke… Ikke altid optimalt. For noget tid siden blev det så muligt at vedhæfte et billede eller fil (ved at klikke på papirklipsen), men så kunne LinkedIn ikke hente linket ind på samme måde.

Men nu kan du selv enten lægge et billede op til din opdatering, eller ændre i det LinkedIn “henter”. I højre hjørne af dit billede (eller der hvor billedet normalt er), kan du klikke på plusset (som vist herunder), og her selv uploade et billede til din opdatering. Billedet må max fylde 100MB og resizes automatisk til 180 x 110 pixels

Billede LinkedIn updates

Showcase Pages

Sidst i november måned kom de nye Showcase Pages til LinkedIn, og selvom det ikke er en spritny ting, vil jeg alligevel tillade mig at slå et slag for dem her i artiklen. Det er nemlig en super mulighed for mange, som kun få har taget til sig.

De nye sider agerer som undersider til Company Pagen, og kan i princippet ikke andet end at udsende nyheder. Men det er bestemt heller ikke uvæsentligt. For dem som arbejder med content marketing, er det at have en relevant kanal til sit indhold guld værd. Og mange virksomheden oplever udfordringer med, at de har typer indhold, som “fylder for meget” i strømmen ift. den ønskede positionering.

Med en Showcase Page kan man lave en underside på LinkedIn om et specifikt emne – og dem som vælger at følge siden, modtager kun nyheder her fra (ikke fra hovedsiden). Disse sider kan også have andre administratorer end “den store side”, og kan derfor fint agere som underside inden for udvalgte emner.

Læs mere om de nye showcase pages her og se hvordan vi har lavet en selv om LinkedIn her.

 

Skriv en Kommentar