Dark Social – Hvad er det egentlig?

Måske kender du begrebet Dark Social, eller måske er det helt nyt for dig? I denne artikel vil vi gennemgå og forklare, hvad Dark Social er, samt hvilken betydning det har for dig og din virksomhed.

Dit content bliver delt mere end du tror

Dark Social dækker over alle de delinger af indhold, der foregår, uden at vi kan måle dem. Det er efterhånden ingen nyhed, at virksomhedens website bør have knapper, der gør det nemt at dele indhold på fx Facebook eller LinkedIn. På den måde kan man efterfølgende måle, hvor mange der rent faktisk har delt det givne indhold, og se hvor populært ens indhold er.

Men hvad med alle de delinger, der foregår ved ren kopieringen af linket – både på sociale medier, men også i e-mails, private beskeder, fora etc.? Det er det, der kaldes “Dark Social”. Det er altså alle de shares, som vi ikke kan måle, fordi de foregår via privat digital kommunikation. Vi ved jo rent faktisk ikke, hvor mange personer, der har sendt virksomhedens indhold videre i en mail eller besked.

Dark Social i tal

Mange mennesker deler indhold via digitale kanaler – ifølge RadiumOne er det hele 84 % globalt set. 32 % af disse deler dog kun indhold via Dark Social, hvilket gør Dark Social tre gange større end alle social shares på Facebook. Globalt set sker 69 % af alle social shares via Dark Social sammenlignet med 23 % via Facebook.

Nedenstående figur viser, at Dark Social udgør en langt større andel end alle andre social shares sammenlagt.

dark social 1

 

Hvad betyder Dark Social for dig?

Kort sagt betyder Dark Social, at dit indhold højst sandsynligt bliver delt langt mere end du umiddelbart regner med, hvis du “kun” medregner de shares, du selv kan tracke.

Det kan altså være guld værd for virksomheder at undersøge Dark Social nærmere og komme tættere på de delinger af indhold, der sker mellem engagerede kunder eller ambassadører og potentielle nye kunder.

Mikael Lemberg, Social Media Specialist hos Sitecore, har den tommelfingerregel, at man altid bør gange ens trafik fra sociale medier med fire for at komme tættere på det reelle tal af besøgende fra sociale medier. Så hvis du fx kan måle én besøgende, der kommer fra Facebook, kommer der yderligere fire fra Dark Social.

Hvis du bruger Google Analytics vil Dark Social trafik typisk fremgå blandt “direct”, “other” eller “typed/bookmarked”.

Læs mere om Dark Social

Hvis du gerne vil blive klogere på Dark Social, har SocialMediaToday skrevet en artikel om fem tools, du kan bruge i arbejdet med at tracke Dark Social – læs den her.

Skriv en Kommentar