Kanalvalg: Hvilket socialt medie kan hvad?

Udvalget af sociale medier bliver større og større, og for nogle kan det være svært at finde ud af, hvilke sociale medier der giver mening for netop deres forretning.

Trænger du også til hjælp til at finde rundt i junglen af sociale medier? I så fald har vi lavet dette overblik med fordele og ulemper ved medierne Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter, Google+ og Snapchat. Når det er sagt, skal du være opmærksom på, at fordele og ulemper vil variere fra virksomhed til virksomhed alt efter strategi, budget, branche, målgruppe, etc. Dog kan artiklen give indblik i vigtige overvejelser omkring brugen af de enkelte medier.

Facebook

Antal Facebook-brugere i Danmark: 3,5 millioner

FBapp

Fordele

  • Den (endnu) mest benyttede sociale platform i Danmark
  • Forventning om tilstedeværelse på mediet
  • Velegnet til B2C kommunikation
  • Meget information tilgængeligt om brugerne
  • Gode betingelser for interaktion og debat
  • Muligt at målrette kommunikation gennem sponserede indlæg
  • En kommercielt moden platform.

I takt med at Facebook er blevet det største danske sociale medie, er der opstået en generel forventning om, at man som virksomhed er til stede på mediet. Alene af den grund bør man overveje at lave en Facebook-side. Derudover bliver mediet i høj grad brugt som ‘søgemaskine’ og tilbyder et stort udvalg af kommercielle muligheder, som kan målrettes på baggrund af en bred vifte af informationer, som Facebook giver omkring sine brugere. Facebook’s brugere er desuden vante til at navigere i det kommercielle ‘univers’, samtidig med at erfaringen på området efterhånden er stor, hvilket gør platformen kommercielt moden.

Facebook giver også gode analysemuligheder med Facebook Insights. Få indblik i 4 gode analyser du kan lave på baggrund af Facebook Insights. Som noget forholdsvist nyt har Facebook desuden lanceret Facebook Reactions, der giver brugerne nye muligheder for at interagere med din virksomhed. Platformen er også ideel til konkurrencer og kampagner.

Ulemper

  • Faldende organisk reach
  • Kræver høj monitorering
  • Kræver et budget for optimal synlighed
  • Forholdsvist privat medie.

Facebook’s News Feed er i høj grad spækket med reklamer og andet kommercielt indhold. Derfor har det været nødvendigt at indføre en News feed algoritme, som skal sikre relevansen af det indhold, som vises over for dig som bruger, på baggrund af positiv feedback og interaktion. Af samme grund er det svært på organisk vis at ramme sin målgruppe, hvorfor det i de flestes tilfælde kræver et budget. Den høje grad af interaktion på Facebook stiller også krav til virksomhedens evne til at reagere hurtigt og besvare kommentarer og spørgsmål dagligt – særligt den negative af slagsen. Samtidig viste en undersøgelse foretaget af DR, at Facebook bliver brugt forholdsvist meget privat i modsætning til andre medier, som i højere grad bruges til interaktion med virksomheder og brands.

Twitter

Antal Twitter-brugere i Danmark: 511.000
twitter logo

Fordele

  • Mange influencers
  • Alle kan følge alle (og alle kan svare alle)
  • Kommunikationen foregår i realtid
  • Nemt at starte og deltage i diskussioner
  • Meget få restriktioner fra Twitters side
  • Interaktion med virksomheder og brands.

Twitter er et socialt medie, som er nemt og enkelt at komme i gang med at bruge –  Alle kan let starte og deltage i diskussioner samt følge events, kampagner og lign. vha. hashtags. Grundet Twitters form er det ‘tilladt’ at poste mere end på andre sociale medier, fordi interaktionen foregår i realtid. På verdensplan er Twitter den anden største platform, hvilket giver god mulighed for at nå et eventuelt internationalt publikum. Dertil skal det siges, at Twitter i højere grad bruges til at følge medier og brands sammenlignet med ex Facebook, hvilket er et godt udgangspunkt for os virksomheder.

Få tips til hvordan du styrker din markedsføring på Twitter, eller hvordan du arbejder effektivt med B2b marketing på mediet.

Ulemper

  • Høj indgangsbarriere
  • Ressourcekrævende
  • Lav penetration i Danmark
  • Kræver at man kender “twitter lingoet”
  • Kommercielt umodent i DK (annoncering er stadig forholdsvist nyt).

Et tweet består af maksimalt 140 karakterer, og tweets handler derfor i høj grad om at fatte sig i korthed. Twitter har generelt set lav penetration, da tweets vises i kronologisk rækkefølge, og der er derfor større risiko for, at følgere misser dine tweets. Derudover er en aktiv tilstedeværelse på Twitter ressourcekrævende, fordi en aktiv tilstedeværelse kræver mange tweets og et højt aktivitetsniveau. Du kan her overveje at bruge eksterne applikationer, såsom Hootsuite eller Twuffer, som kan schedule tweets frem i tiden, så du ikke behøver at være ‘på’ hele tiden. Dog med det in mente, at Twitter handler om at være relevant og nærværende i nu’et. Derudover skal det nævnes, at Twitter i Danmark primært bruges af kommunikations- og mediefolk, politikere og meningsdannere.

Instagram

Antal Instagram-brugere i Danmark: 700.000

instagram logo

Fordele

  • Visuelt flot
  • Højt engagement
  • God til storytelling via billeder og video
  • Hastigt voksende platform
  • Ingen marketing restriktioner (endnu).

Instagram er et hastigt voksende medie med stigende antal brugere, som giver god mulighed for at nå potentielle målgrupper. Muligheder for interaktion er begrænset til kommentarer og likes, hvilket sikrer et højt engagement i form af kommentarer. Idet Instagram er et visuelt medie med billeder og videoer, er mediet effektivt til at vise, hvad der sker bag lukkede døre, som ex virksomhedskultur, events, medarbejdere, etc. Derudover er Instagram blevet opkøbt af Facebook, hvilket gør integrationen mellem de to medier enkel, og faktisk viser undersøgelser, at billeder postet på Facebook gennem Instagram får højere engagement end originale Facebook billeder.

Ulemper

  • En flot visuel tilstedeværelse kræver en del ressourcer
  • Der sker ingen umiddelbar spredning, når der likes og kommenteres
  • Besværligt at linke
  • Kommercielt umodent i DK.

En visuelt flot tilstedeværelse kræver ressourcer, særligt i form af tid. Nyheder og indhold på Instagram er sværere at sprede, da spredning ikke sker af sig selv, og folk ikke har mulighed for at dele indhold. Hvis man vil dele indhold, skal man enten tage et screenshot af det pågældende content og lægge op fra egen profil, eller anvende et eksternt tool som ex Regram – Dog skal du være opmærksom på, at du skal have tilladelse af fotograf og evt. personer på billedet. Det blev i efteråret 2015 muligt at annoncere på Instagram. Det på trods oplever vi stadig, at mediet er kommercielt umodent i Danmark, fordi folk er vante til, at Instagram kun er for udvalgt indhold, og fordi folk i højere grad foretrækker at dele privat indhold med venner og netværk frem for at følge kommercielt indhold på Instagram.

LinkedIn

Antal LinkedIn-brugere i Danmark: 2 millioner

IN logo

Fordele

  • Fagligt og professionelt fokus
  • God mulighed for spredning og deling af indhold
  • Velegnet til skabelse af troværdighed og thought leadership
  • Muligt at skabe opmærksomhed og autoritet gennem gruppe-diskussioner
  • Målrettede budskaber til udvalgte målgrupper.

LinkedIn adskiller sig fra andre sociale medier ved at have et professionelt fokus. Hvis du skal ud og finde nye leads og samarbejdspartnere, nye kollegaer eller vil udvide følgere med relevante branchefolk, er LinkedIn formentlig stedet at starte. Platformen sikrer mulighed for at skabe thought leadership og autoritet inden for sit felt, idet man har mulighed for at skrive blogposts om sit fagområde samt dele berigende indhold med netværk, i diskussionsfora og i grupper. På LinkedIn har man adgang til mange oplysninger om folks professionelle liv, hvilket sikrer målretning af budskaber over for nøje udvalgte målgrupper. I forhold til andre sociale medier er der mulighed for stor organisk spredning af indhold, idet indhold deles med en persons netværk, hver gang man liker, deler eller kommenterer.

Ulemper

  • Primært et business medie
  • Egner sig bedst til B2B-segmentet.

Der er stadig færre brugere på LinkedIn end på et medie som ex Facebook. Samtidig er interaktionen dels mindre end på andre sociale medier og dels anderledes. Netop pga. det professionelle fokus på platformen, bør man være påpasselig med, hvad man kommenterer, liker og deler med sit netværk såsom personlige interesser der kan sende forkerte eller negative signaler til kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. LinkedIn er på den ene side begrænset af at have et højt fokus på B2B-segmentet, men samtidig er det også én af platformens styrker – Hvis man er B2B virksomhed vel at mærke.

Google+

Antal Google+ brugere i Danmark: ukendt

unnamed

Fordele

  • Få aktive brugere og dermed lidt støj
  • Fordelagtig ift. SEO i Googles søgeresultater
  • Effektivt til ”sted-søgninger” (i Google Maps).

Mange virksomheder benytter Google+ som et led i deres SEO-optimering, idet Google+ har en masse SEO-mæssige fordele, da det jo er Googles eget produkt. Samtidig er Google+ et must ift. “sted-søgninger”, hvor man figurerer i Google Maps.

Ulemper

  • Lav penetration
  • Lavt engagement
  • For ”nørder” og meta-diskussioner
  • Usikkert hvor mange (aktive) brugere mediet har
  • Usikker fremtid.

For mange fungerer Google+ primært som et SEO-værktøj, idet det, som det fremgår af navnet, er ejet af Google – Derfor er der mange, der oplever, at en forholdsvis lille indsats kan hjælpe i forhold til placering i søgeresultater. På trods af dette bliver Google+ anvendt i forholdsvis lille grad. Google+ har desuden været kritiseret på baggrund af flere forhold: Alle med en konto på ex gmail, YouTube eller anden Google enhed er automatisk blevet oprettet på Google+. Dette har naturligt nok skabt forvirring omkring det reelle antal brugere. Derudover må vi ikke glemme, at mediet muligvis går en usikker fremtid i møde. Google har ex valgt at separere flere tjenester i individuelle apps, såsom Google Photos

Overvejer du at komme på Google+, giver vi dig indblik i flere relevante overvejelser her.

Snapchat

Antal Snapchat brugere i Danmark: 800.000 Snapchat

Fordele

  • Mediet er i stor vækst
  • Højt antal af daglige brugere
  • Mulighed for at pushe indhold ud til modtager
  • Ingen ‘grænser’ for kreativiteten.

Én af de største forcer ved Snapchat er antallet af aktive brugere. Næsten to ud af tre danske teenagere er daglige brugere af mediet, mens godt en tredjedel af de 20-29 årige er daglige brugere. Er det derfor det unge segment, du skal ud og have fat i, er mediet et potentielt sted at fange dem. Samtidig er mediet stødt voksende, og du har mulighed for at være kreativ med dine budskaber, som kan pushes direkte ud til din modtager.

Ulemper

  • Anvendes primært af unge under 30
  • Bruges primært til privatbrug (venner og netværk)
  • Mest B2C
  • Ressourcekrævende i form af tid, kreativitet og visuelt indhold.

Hvad angår målgruppen, rummer Snapchat en forholdsvis lille og afgrænset målgruppe sammenlignet med andre sociale medier. Og er det ikke de unge under 30, man skal ud og have fat i, får man ikke meget gavn af mediet. Mediet henvender sig samtidig primært til privatforbrugeren og er dermed i høj grad henvendt til B2C-segmentet. En undersøgelse, foretaget af DR, viste desuden, at Snapchat primært bruges til at vedligeholde venner og netværk og i lavere grad blev brugt til interaktion med virksomheder og brands.

Hvor er din virksomhed tilstede?

Del gerne erfaringer i kommentarfeltet herunder.

 

6 Svar
  1. Hej Peter,

    Pinterest er et godt og brugbart medie, hvis du tænker visuelt i din markedsføring. Ligesom med de mange andre sociale medier, er der både fordele og ulemper ved Pinterest.

    Blandt fordelene kan nævnes, at det er et godt sted at skabe en visuel identitet, samtidig med at det giver langt bedre muligheder for spredning af indhold sammenlignet med Instagram, og man kan linke videre til ex ens website.

    Blandt ulemperne kan nævnes, at det er ca 80 % kvinder, der bruger mediet, og er det ikke ens målgruppe, skal man nok søge andre veje. Derudover kræver det, at din målgruppe er visuel og anvender mediet. Mediet er ligeledes ressourcekrævende og kræver en god forståelse for mediet blandt medarbejderne, før man giver sig i kast med det.

    Håber det kan bruges i dine overvejelser omkring valg af kanal.

    De bedst hilsner
    Lærke, Digital Works

  2. Hej Henry,

    Tak for din kommentar. Vi har valgt at sætte fokus på nogle af de største sociale medier i dette overblik, da det er her vi oplever størst interesse, samtidig med at de fleste virksomheder kan finde deres målgruppe på én eller flere af disse platforme.

    De bedste hilsner
    Lærke, Digital Works

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Sociale medier er noget, som stort set alle virksomheder gør brug af, men det er langt fra alle, der får det ønskede udbytte. På Master Class’en gennemgår vi de sociale platformes kvaliteter, muligheder, styrker og begrænsninger, sat i relation til virksomhedstype og mål.
Læs mere her