Bliv set på Instagram – 3 tips

Få tre gode input til, hvordan du kan blive set på Instagram. 

Instagram har som bekendt nogle andre spilleregler end ex Facebook, LinkedIn og Twitter – i hver post er du nemlig tvunget til at bruge et billede eller en video, som vil være fokus i din opdatering.

Dette betyder at du er nødt til løbende at skabe nyt og visuelt tiltrækkende billedmateriale, hvis du vil være tilstede på mediet. Men hvordan får du så skabt opmærksomhed om alt det flotte indhold, som du poster?

I artiklen her gennemgår vi tre tips til mere engagement på Instagram.

1. Brugen af hashtags

Du bør se på brugen af hashtags i hver post som en mulighed for vækst. Når du tilføjer hashtags i din post øger du opslagets eksponering – nemt og simpelt.

Når du bruger hashtags i dine posts bør du dog altid sikre at de er relevante. Selvom du fx har haft succes med et specifikt hashtag behøver du ikke nødvendigvis bruge det i alle dine posts – prøv i stedet den omvendte taktik og lav visuelt indhold til de hashtags, der virker godt (så længe det stadig er relevant for din ønskede positionering).

Brug heller ikke alt for mange hashtags i hver post – det kan godt virke lidt ‘desperat’ og spammy. Du kan evt. få inspiration til populære hashtags fra denne liste, men husk også at bruge nogle der er lidt mere specielle, så du har mulighed for at skille dig ud.

2. To-vejs kommunikation

I stedet for udelukkende at uploade billeder og videoer, så kan du fordel skabe en mere aktiv tilstedeværelse på Instagram, hvis du er seriøs omkring virksomhedens strategi på mediet. Det gør du ved, at begynde at interagere med dine følgere/fans/ambassadører.

At være aktiv på Instagram er en god måde at markedsføre dit brand – dine kommentarer er din personlighed på Instagram og de personer, som du interagerer med vil højst sandsynligt huske dig i fremtiden. Brug fx gerne 10 minutter om dagen på at søge efter relevante hashtags, tjekke om du er tagget i nogle billeder eller om du har fået kommentarer på dine posts, som du kan svare tilbage på. En tommelfingerregel kan for nogen være, at kommentere på billeder, hvor enten ens brand eller produkt er vist.

Hvis du overvejer at genbruge andres billeder, skal du huske det juridiske aspekt. Det er nemlig ikke lovligt bare at bruge andres billeder i ens markedsføring uden tilladelse. Læs mere om reglerne her.

3. Konkurrencer

Da spredning af indhold kan være en udfordring på Instagram, kan en konkurrence eller en give-away ofte være en god idé. Det kan enten gøres ved at få folk til at like, dele eller kommenterer (på den måde kan du også få flere followers) eller du kan basere din konkurrence på bruger-genereret indhold og oprette et branded hashtag til at følge deltagerne (på den måde får du også selv indhold, som du kan dele fra din profil, husk dog på førnævnte juridiske udfordringer).

Bliv meget klogere på, hvordan du laver konkurrencer på Instagram i artiklen her.

Instagram har desuden for nyligt udvidet mulighederne for, at købe sig til sponseret indhold. Du kan læse mere om sponseret indhold på Instagram her.

Hvad er dit bedste Instagram-tip?

Del gerne dine erfaringer med os her på siden.

Skriv en Kommentar