Instagram for B2B? Hvordan og hvorfor?

Mange B2C virksomheder bruger i dag Instagram i arbejdet med at sælge og markedsføre deres produkter, men hvad med B2B virksomheder? Vi giver her en række bud på, hvordan du, som B2B, kan drage fordel af Instagram.

Instagram har over 700 mio. brugere, men en tidligere undersøgelse fra 2017 viser, at kun 43% af B2B virksomheder bruger Instagram og svindende 7% af lederne finder Instagram som den vigtigste platform. Fra 2016 til 2017 er tallet dog steget fra 4% til 7% og det med god grund – her hos Digital Works mener vi nemlig godt, at B2B virksomheder kan drage fordel af at have en profil på Instagram.

Vis hvad din virksomhed står for

Sænk dine parader, lad dine følgere komme bag facaden, og giv dem noget de ikke føler, at de kan få andre steder. På Instagram har du mulighed for at vise personlighed og fremhæve de træk, som kendetegner netop din virksomhed. Går i særligt ind for miljøet eller har i et andet et særligt område, som gør at i skiller jer ud – så sæt lidt farve på de mere informative ting og skab identifikation med et flot visuelt udtryk. Det kan være med en god historie tilknyttet billedet, produktets rejse, hvordan i skaber værdi i markedet eller noget helt tredje. Undersøgelser viser nemlig, at det godt kan betale sig at kombinere det visuelle og tekst, idet tekst/billede huskes af 65% tre dage efter, hvorimod hvis der kun anvendes tekst, huskes dette kun af 10%.

Læs mere om, hvordan du kan opbygge et brand, som dine modtagere kan relatere til

Vis din virksomhed bagom kulissen

Instagram et fantastisk sted, at vise dine medarbejdere og kulturen i din virksomhed frem. At vise din kultur og medarbejdere frem kan der være flere grunde til, men i høj grad det, som kaldes ”employéer branding. Med employéer branding kan du forsøge at tiltrække nye medarbejdere ved at vise din virksomhed som en attraktiv arbejdsplads. Instagram kan nemlig fungere som et godt rekrutteringsværktøj, hvor din virksomhed har mulighed for at vise fordelene ved at arbejde hos jer – og give de jobsøgende en følelse af, at de kender din virksomhed.

Instagram giver altså B2B-virksomheder mulighed for at fremstå mere menneskeligt, vise deres særlige kultur, mennesker og interne arrangementer. Ved at introducere sig selv til kommende kandidater på jobmarkedet på Instagram, kan du måske tiltrække andre kandidater end det traditionelle jobopslag ville.

Omfavn brugergeneret indhold

Som B2B virksomhed kan det være svært at skabe fantastiske billeder året rundt, og man kan derfor vende sig mod dem, som kender virksomheden næstbedst – de ansatte og kunderne. Brugergenereret indhold på Instagram kan nemlig bruges til både virksomhedens og kundens fordel.

Kunder

Kunder kan dele billeder eller bruge hashtags, som udtrykker, at de har samme holdning som dit virksomhed eller synes godt om dit produkt. Her kan gode og pudsige oplevelser fungere som direkte anbefalinger fra én kunde til en anden. En undersøgelse viser da også, at man er mere tilbøjelige til at vælge et produkt eller en virksomhed på baggrund af en anbefaling fra en i deres netværk. Således giver dine kunder dig muligheden for at tiltrække flere kunder og vise kreative måder at bruge produktet på, hvorved Instagram kan fungere som inspiration for andre.

Du bør derfor som B2B-virksomhed have fokus på engagement og skabe indhold, der skaber værdi for dine kunder. Brug deres indhold, oplevelser og andet – repost deres opslag, men husk at spørge om lov.

Medarbejdere

I forbindelse med ovenstående er det vigtigt, at betragte de ansatte som brugere, i lige så høj grad som de reelle følgere. Ved at aktivere medarbejderne og få dem til at checke ind, like, tagge eller hashtagge kan du øge synligheden af din virksomhed – og ikke mindst nå ud til personer, som du måske ellers ikke ville ramme. Dette kaldes employee advocacy.

Det vigtige er, at dine ansatte kan have mindst lige så værdifuldt indhold og billeder at dele som dine andre følgere og tilmed fremhæve den kultur, som eksisterer i din virksomhed. Dine ansatte kan fx lave Instagram-takeover, hvor de viser virksomheden indefra på en særligt spædende arbejdsdag eller dele berigende indhold på vegne af virksomheden.

Læs mere om employee advocacy 

Brug Hashtags til interaktion

Uanset om du er B2B eller B2C er arbejdet med hashtags vigtigt på Instagram. Hashtags er mere end blot overflødigt fyld. Når du bruger hashtags, gør du den taggede tekst til et søgbart link, hvor al indhold med samme hashtag kan søges frem og deles. En af de nyere funktioner på Instagram gør det nu muligt at følge særlige hashtags og ikke blot profiler, hvilket giver en større mulighed for at knytte ens content til særlige hashtags.

Gennem hashtags kan du altså maksimere din organisatoriske rækkevidde, øge din eksponering og målrette dit indhold. Måske har du også mod på at lave jeres eget hashtag? Lav et særligt hashtag, som over tid kan blive et symbol på din virksomhed eller brug et hashtag gennemgående i alle dine opdateringer vedrørende din virksomhed – på denne måde bliver du nem at søge frem for potentielle følgere.

Identifikation af ”content” der virker

Sidst men ikke mindst kan du teste dit indhold blandt dine følgere. Når du er kommet i gang med Instagra, så kan du løbende teste, hvad der interesserer dine følgere, og hvad der ikke gør. Det siger sig selv – det de kan lide, liker eller følger de. Husk også at at monitorere blandt andet hashtags og opslag, hvor din virksomhed bliver tagget for at finde ud af, hvad brugerne egentlig siger omkring dit brand og forbinder din virksomhed med.

Når du bruger Instagram kan dine keywords altså være: content marketing, employee advocacy og employer branding! Du skal med andre ord have dine kunder, ansatte eller andre med på vognen, da det er dem som skal sprede og måske”skabe” dit indhold på den sociale platform Instagram.

Læs også om 3 gratis analyseværktøjer til Instagram

Få mere viden om arbejdet med Instagram

Nedenfor har vi samlet en række artikler, som kan hjælpe dig i arbejdet med Instagram:

Hvordan mener du, at B2B virksomheder kan drage fordel af Instagram?

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vi tilbyder en Master Class til dig, der allerede arbejder med de sociale medier, og som ønsker at skabe endnu bedre resultater. Programmet er fordelt på 2 dage, og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere her