LinkedIn er et overflødighedshorn af informationer, og med en skarp kommerciel tilgang kan platformen være guld værd i jagten på nye leads.

Med mere end 300 millioner personlige profiler og dertilhørende data på brugerne, er LinkedIn verdens mest omfattende sociale medie for erhvervslivet. Desværre er mange virksomheder og brugere ikke bekendt med de mange gratis muligheder LinkedIn stiller til rådighed, og som alle kan bruge kommercielt. Men sådan behøver det bestemt ikke at være…

Her følger 3 simple råd til jagten på dine nye leads. De 3 råd kræver ikke en betalt personlig profil.

1. Tags

Tags benyttes til at kategorisere dine connections (kontakter). Tags er en simpel måde at opdele netværket med forskellige karakteristika som fx “leads”, “tidligere kunder”, “kunder som benytter konkurrentens produkter” m.m. Du kan lave 200 tags, så mulighederne er mange. Baggrunden for, at jeg benytter tags, er dels muligheden for at have overblikket over værdien af mit netværk ift. lead-generering og samtidig kunne berige målrettet ved at sende beskeder via LinkedIn.

En rigtig spændende mulighed er, at man godt kan tagge folk, som man ikke er connected med (dog kun i 2. led). Så når man ser en spændende profil, som måske på sigt skal bearbejdes, er det blot at tagge vedkommende, skrive et par noter, og så er rejsen med lead-generering begyndt. Dog kan man ofte ikke sende beskeder til folks LinkedIn inboks, når man ikke er connected, hvilket giver god mening. Folk som tagges, uanset om det er i 1. eller 2. led, kan ikke se at de er tagget.

OBS! Tags vil fra den 31. marts 2017 blive fjernet fra den gratis version af LinkedIn og i stedet blive en del af det betalte produkt, Sales Navigator. Læs mere her (opdateret den 14. december 2016).

2. LinkedIn Contacts

Ved at benytte LinkedIn Contacts kan du samle dine oplysninger om dit netværk ét sted. Oplysninger som eksempelvis tags, noter og hvordan jeres relation er opstået, kommende eller tidligere møder, samt jeres mail-kommunikation hvis du har valgt at synkronisere med eks. Gmail. Alle disse oplysninger er naturligvis kun synlige for dig og er et stærkt værktøj til at monitorere dit netværk, og personer som du har i din pipeline.

3. Forberedelse

Forberedelse og indsigt er nøglen til succesfuld lead-generering. Ved at se nærmere på folks personlige profiler kan vi se hvor personen tidligere har arbejdet, virksomheder de følger og måske deres private interesser. Vi kan se fælles connections (som du måske kender godt), som du måske kan rådføre dig med, inden du tager kontakt til et lead. Er der nogle influencers som vedkommende følger, og som du kan bruge i dialogen hvis lejligheden byder sig?

Læs mere om forberedelsen i artiklen LinkedIn spiller en hovedrolle på dine møder.

Held og lykke med lead jagten på LinkedIn.

 

Skriv en Kommentar

 

Styrk salget med LinkedIn

Gennem målrettet træning af samtlige salgspersoner i organisationen sikrer vi, at alle sælgende medarbejdere forstår den sande værdi af det professionelle arbejde med LinkedIn.
Se mere her