Nyt på LinkedIn – Anbefal “skills”

LinkedIn har travlt for tiden. Der kommer løbende ændringer og nye muligheder, og en af de seneste er muligheden for at anbefale (endorse) konkrete “skills” på folks personlige profil på LinkedIn.

Artiklen er opdateret den 24. oktober 2012.

Hvordan kan jeg anbefale andres “skills”?

I toppen af den personlige profil vil du se udvalgte skills som du kan anbefale. Se eksempelvis hvordan det ser ud på min kollega Nicolai’s profil på billedet herunder.

Anbefal skills på LinkedIn profil

Du kan også altid scrolle ned til skill-sektionen på en persons profil og anbefale derfra. Herefter vil de personer, der har anbefalet konkrete skills, væres synlige på profilen ud fra den anbefalede skill.

Det er også muligt at foreslå nye skills til en persons profil.

Hvordan ved jeg om nogen har anbefalet mig?

LinkedIn sender en notifikation via email når nogle vælger at anbefale dine skills. Du kan også altid gå ind på din LinkedIn profil og se hvilke personer, der har anbefalet dine skills.

Se mere om hvordan det ser ud i LinkedIn’s SlideShare præsentation herunder:

Du kan også læse mere her på LinkedIn’s egen blog.

LinkedIn har fart på

LinkedIn har travlt for tiden. Her kan du både læse om det nye design til LinkedIn company pages samt den nye LinkedIn follow knap.

Skriv en Kommentar