I denne artikel får du 8 tips til, hvordan du bliver set på LinkedIn og får skabt opmærksomhed omkring din professionelle profil overfor den rette målgruppe.

1. Vær aktiv i grupper

Hvis du vil gøre dig synlig på LinkedIn handler det i høj grad om at gøre sig bemærket – og det kræver, at du er aktiv. En god måde at gøre sig synlig overfor målgruppen kan være ved at melde sig ind i fagligt relevante grupper og sørge for, jævnligt, at poste indhold og deltage i samtaler derinde. På den måde øger du nemlig sandsynligheden for, at din profil bliver lagt mærke til og samtidig demonstrerer du dine kompetencer overfor målgruppen.

Du kan ligeledes fremhæve din profil ved at stille faglige spørgmål inde i gruppen – det får dig både til at fremstå engageret og sikrer, at dit navn bliver vist overfor de andre gruppemedlemmer.

Husk, udvalget af grupper er stort og du kan max være medlem af 50 forskellige grupper på LinkedIn. Vær derfor selektiv i din udvælgelse og sørg for at de grupper du melder dig ind i er både faglig relevante og har brancherelaterede medlemmerne.

Vidste du, at profiler der er aktive i LinkedIn-grupper i gennemsnit får 4-5 gange flere profile views end andre profiler?

grupper linkedin

 

2. Berig dit netværk

Når det kommer til at gøre sig bemærket og skabe opmærksomhed omkring sin profil er “berigelse” et vigtigt nøgleord. Det handler om at skabe værdi og ikke støj. Ved jævnligt at berige dit netværk fra din personlige profil, med indlæg, faglige tips eller måske jobopslag, der kan være relevante for dit netværk, skaber du over tid både troværdighed og faglig genkendlighed. Husk, det behøver ikke nødvendigvis at være noget du selv har skrevet, det kan sagtens være andres indhold eksempelvis fra LinkedIn Pulse.

3. Send beskeder til dine connections

Skil dig ud på LinkedIn ved at sende personlige beskeder til dine connections. Har du skrevet eller fundet et relevant indlæg, der potentielt kan skabe værdi for et lead i dit netværk, er det en oplagt mulighed for at sende en personlig besked og på den måde gøre opmærksom på dig og din virksomhed.

Husk at her er det en stor fordel  at være medlem af grupper på LinkedIn, fordi du kan sende personlige beskeder til de andre medlemmer – et rigtig godt tool, hvis du bruger LinkedIn til lead-generering.

Når du sender beskeder til mere end én person ad gangen, husk så altid at fjerne hakket i den nederste box “Allow recipients to see each other’s names and email addresses“.

Tip: Du kan også vedhæfte filer som fx invitationer og jobopslag til dine LinkedIn-beskeder.

4. Besøg relevante profiler

“Who’s viewed your profile” er LinkedIn’s mest populære feature. De fleste af os er nemlig nysgerrige af natur og benytter ofte funktionen, der giver os mulighed for at se, hvem der senest har været inde og kigge på vores profil. Hvis ens besøgende er personer man ikke kender er der mange der herefter vælger at gå ind og tjekke deres profiler ud, for at se hvem de er.

Nogle vælger også den mere “aggressive” approach, ved at besøge de profiler man gerne vil i dialog med. Dette er en mulighed som bestemt ikke bør “over-bruges”. Igen – fokus bør børe på værdiskabelse og relevans og ikke støj.

Sørg altid for, at din profil fremstår professionelt og er opdateret, så den “taler” til de besøgende og virker interessant. Husk også, at dine privat-indstillinger skal være indstillet således, at andre kan se når du har været inde på deres profil.

Who's viewed your profile

5. Udgiv content

Gør opmærksomhed på dine kompetencer og positionér dig overfor målgruppen. Det kan du bl.a. gøre ved at skrive faglige indlæg via Linked Publishing Platform – det er klart én af de mest effektive metoder at tiltrække det rette publikum og få kvalitetsvisninger på din personlige profil.

Ved at poste long-form indlæg fra din personlige profil på LinkedIn har du både mulighed for at demonstrere dine kernekompetencer og positionere dig i målgruppens bevidsthed. Skriver du et berigende og særligt interessant indlæg er der desuden en chance for, at det bliver delt helt ud til 2. og 3. grad connections, når dine 1. grads connections liker eller kommenterer på dit content. Desuden kan det være en oplagt mulighed for at dele content med diverse gruppemedlemmer.

Læs mere om hvordan du poster long-form indlæg her.

6. Optimer din profil i søgeresultaterne

Nogle af de mest værdifulde besøg på din personlige LinkedInprofil kommer fra brugere, der rent faktisk har søgt efter dine specifikke kompetencer eller services via Google eller anden søgemaskine. Brug derfor kræfter på at optimere din placering af din personlige profil i søgeresultaterne. Dette kan du bl.a. gøre ved at skrive relevante keywords ind i din overskrift på din personlige profil eller fx. skrive et søgeordsfokuseret resumé.

På den måde øger du chancen for at netop din profil dukker op i søgeresultaterne, når potentielle kunder søger efter den type service eller produkt du tilbyder. Husk, at dukker du ikke op i søgeresultaterne på de mest brancherelevante søgeord er du ikke alene usynlig, men brugeren finder også højst sandsynligt frem til din konkurrent i stedet for dig. Derfor er det bare om at komme i gang.

I denne artikel får du tips til hvordan du kan optimere din LinkedIn-tilstedeværelse ift. søgemaskinerne. 

7. Interager med dit netværk

Like, kommenter og del opdateringer fra dit netværk. Det vil øge sandsynligheden for at blive set i dine connections news feed og vil højst sandsynligt resultere i flere visninger og besøg på din profil.

8. Opdater din LinkedIn profil

Førend du begynder at tiltrække potentielle kunder og leads over på din LinkedIn profil bør du først og fremmest have udfyldt din profil fyldestgørende og professionelt. Herunder er det vigtigt at have et (professionelt) profilbillede, da profiler med billeder får langt flere besøg end profiler, der uden billede.
(Du kan læse mere om hvordan du udfylder din LinkedIn profil her).

Artiklen er bl.a. skrevet med inspiration fra dette blogindlæg

Del & udskriv side


Kommentar