Marketing på Facebook – top 6 spørgsmål

Hvis du arbejder professionelt med Facebook, har du helt sikkert stødt på én eller flere af disse udfordringer.

I artiklen her, gennemgår vi nemlig de 6 mest stillede spørgsmål om virksomhedens tilstedeværelse på Facebook.

1. Kan jeg ændre navnet på min virksomhedsside?

Dette er nok det spørgsmål vi oftest hører i forbindelse med virksomheders brug af Facebook, og der findes to svar på det.

Hvis din side på Facebook har færre end 200 fans:

1. Klik på fanen About, når du er inde på din virksomheds Facebook-side

2. Klik derefter på Page Info i venstre side

3. Klik på Edit ud for sidens navn

4. Skriv det nye navn og klik på Save changes.

 

Hvis din virksomhed har flere end 200 fans, bliver det en smule mere kompliceret. Her er det nødvendigt at kontakte Facebook for at ændre navnet på din side. Herefter kan du risikere at skulle vente op til 14 dage før ændringen træder i kraft.

Følg dette link for at kontakte Facebook, og bede om en navneændring af din side.

Vigtigt: Vær opmærksom på, at du kun har mulighed for at ændre navnet på din side én gang, hvis du har mere end 200 fans!

2. Kan jeg ændre min sides URL? 

Som med sidens navn er det kun muligt at ændre sidens URL én gang. Dette gøres ved, at du igen går ind under About fanen, og herefter klikker på Page Info. Under punktet Facebook Web Adress kan du nu ændre din URL.

Bemærk, at du kan bruge både store og små bogstaver – dette har dog ikke nogen praktisk betydning, da man vil komme ind på din side uanset om man taster URL’en ind med små eller store bogstaver. Din URL kan heller ikke indeholde mellemrum.

3. Kan jeg fusionere to sider?

Ja, det kan du godt. Det kræver dog, at siderne er ret ens, og at navnet på dem også er (næsten) ens. Når du samler to sider til én kan du overføre fans, ratings og check-ins, men posts og billeder vil blive slettet fra den side, du vælger som sekundær, når du fusionerer de to.

Når du fusionerer to sider, skal du være klar over følgende:

  • Du kan kun beholde historier og posts fra den ene side – du bestemmer selv hvilken.
  • Når du først har fusioneret to sider, kan du ikke adskille dem igen efterfølgende.
  • Du skal være administrator på begge sider, for at få lov til at fusionere dem.

Husk at URL’en fra den side, du vælger at slette, også bliver slettet.

4. Kan jeg se hvem mine fans er?

Ja, som admin, editor eller moderator kan du godt se, hvem dine fans er. Du vil dog kun være i stand til at se de fans, der har valgt at sætte deres profil som Public, så du vil højst sandsynligt ikke kunne se alle dine fans.

For at se dine fans går du blot ind på din virksomhedsside, og klikker på Page Likes i boksen i højre side – se billedet herunder. Herefter vælger du See all, og en ny boks med alle dine fans, vil nu poppe op.

fb fans

5. Kan jeg sende beskeder til mine fans fra siden?

Som udgangspunkt kan du ikke bare sende beskeder ud til dine fans – det er dog muligt, men kræver to ting.

For det første skal du have aktiveret funktionen Messages på din side, og for det andet skal personen først have skrevet en besked til virksomheden. Du kan altså godt svare på henvendelser, men du kan ikke selv starte samtaler.

For at aktivere Messages skal du klikke på Settings på din virksomhedsside, og derefter klikke på Messages. Her skal du sætte kryds i en lille boks, der tillader, at folk nu kan sende beskeder til virksomheden via besked-funktionen.

Husk at tjekke din indboks jævnligt, hvis du slår denne funktion til i dine indstillinger.

6. Hvordan får jeg administratorrettigheder til en side?

Der er ofte to grunde til, at man ønsker administratorrettigheder til en virksomhedsside på Facebook. Enten har din virksomhed en officiel side på Facebook, men ingen medarbejdere der kan logge ind. Det kan enten skyldes at vedkommende, der oprettede siden enten ikke er ansat længere eller måske har glemt login. En anden grund kan være, at der måske er nogle andre mennesker, der har oprettet en side, der på en eller anden vis repræsenterer virksomheden, og som I derfor gerne vil have kontrol over.

Du anmoder om administratorrettigheder ved at gå ind på den pågældende side, og herefter klikke på de tre prikker, der står i den sidste boks i højre hjørne af coverbilledet.

Herefter vil du i pop-up menuen kunne vælge punktet Is this your business? Herefter starter en process, hvor du skal verificere, at du er tilknyttet den givne virksomhed etc.

Bemærk, at denne funktion kun er tilgængelig, hvis der ikke er tilknyttet nogen administrator på siden. Såfremt der allerede er en administrator, kan du gøre disse ting:

  • Skrive en besked til virksomheden, hvis de har slået Messages-funktionen til
  • Skrive til administratoren, hvis du kender vedkommende
  • Anmelde siden.

Du anmelder siden ved at klikke på de tre prikker i boksen i højre hjørne af coverbilledet. Herefter vælger du Report page, og du skal nu angive en årsag til, at du melder siden. Her vælger du muligheden “I think it’s an unauthorized use of my intellectual property”. Nu vil Facebook behandle din anmodning – bemærk at dette kan tage noget tid.

 

Hvis du har andre problemer med din virksomhedsside eller spørgsmål om Facebook, kan du gå ind på deres hjælpecenter her.

2 Svar

Skriv en Kommentar

 

Hold dig opdateret

Hold dig opdateret om nye muligheder på Facebook via denne side. Her får du nyheder, tips og artikler om Facebook marketing.
Følg siden her