Synlighed på Facebook fører ofte til engagement, hvilket er et essentielt element ved tilstedeværelsen. Artiklen her vil give dig en indføring i, hvordan du optimerer dine posts, med henblik på at få maksimal synlighed i dine følgeres newsfeed.

I bestræbelsen på at optimere din tilstedeværelse på Facebook findes forskellige nyttige metoder, og det har stor betydning for din sides resultater og overordnede synlighed, hvordan og hvad du poster. I det følgende vil jeg gennemgå en række tips til at opnå mere synlighed på Facebook.

Brug den rigtige billedstørrelse

Hvis du knytter et billede til dit post på Facebook, får du generelt større synlighed end post uden billeder. Det er dog essentielt at være opmærksom på størrelsen på billederne, idet det helst skal se godt ud. Der genereres automatisk en thumbnail på 504px x 504px, når du uploader et billede på Facebook, og det er derfor denne størrelse, dit billede skal leve op til, hvis det skal udfylde den maksimale plads.

Et kvadratisk billede skal minimum være 504px bredt, et horisontalt billede bliver skaleret til en bredde på 504px, og et vertikalt billede bliver skaleret til en højde på 504px og placeres centralt. I sidstnævnte tilfælde vil der være “luft” på begge sider af billedet – mængden af luften afhænger af billedets format, som betyder at der er mere luft, jo smallere billedet er.

Læs mere om billedstørrelser og formater til Facebook i denne infographic.

Deling af links

Du kan dele links på Facebook på to måder: enten kan du uploade dit eget billede fra din computer, og indsætte linket direkte i tekstfeltet, eller du kan copy paste et link og lade Facebook trække et billede og en medfølgende teasertekst med fra den originale kilde. Dette kalder Facebook for link-format, hvilket Facebook foretrækker, da det giver et mere troværdigt billede af, hvad der linkes til, og om det er et klik værd.

På baggrund heraf får du ligeledes flest visninger ved brug af link-format, ligesom at det giver et pænere og mere rent udtryk. Hvis linket ikke er synligt i selve opdateringen, kan man klikke på billedet eller teaserteksten, for at blive sendt videre.

Ved brug af link-format gives automatisk en thumbnail med et billede, men billedets visning kan variere fra link til link. Ideelt vil det se ud som følgende, hvor billedet skaleres til 484px x 252px:

synlig1

Du kan dog opleve, at thumbnailen ikke bliver vist i fuld størrelse, som herunder:

synlig2

Det er endnu ikke fuldstændig fastlagt, hvilke specifikke kriterier der er for at et billede bliver vist i fuld størrelse. En medvirkende faktor kan være hvorvidt din landing page benytter OpenGraph, ligesom det afhænger af billedets oprindelige størrelse og format. Det kan være en god idé at prøve dig frem med forskellige billeder, og du kan altid vælge et billede fra din computer, hvis du ikke mener, at det billede Facebook vælger stemmer overens med indholdet eller ikke ser ordentligt ud. Dette gør du ved at klikke på “Overfør billede”, inden du poster opdateringen.

Tip: Du kan også rette i den overskrift og teasertekst, som følger med linket. Dette gøres, inden du poster ved at holde musen over teksten for at komme i edit mode. Herved kan du rette halve sætninger, ligesom at du kan fremhæve de mest relevante pointer.

Brug Facebook Targeting

For nylig introducerede Facebook to nye muligheder i forbindelse med målrettede opslag, nemlig “Interesser” og “Slutdato for opslag”. Ved brug af “Interesser” kan du målrette dit opslag til en smal målgruppe, hvorved du har mulighed for at øge engagementet. Dog skal du ved brug af denne mulighed kende din målgruppe fuldt ud, så du ved præcis, hvordan du skal målrette dit opslag.

“Slutdato for opslag” kan sikre at dit post ikke bliver vist efter en specifik dato, hvilket er relevant, hvis du promoverer events eller andre tidsbestemte opslag, der har en levetid, hvorefter det ikke længere bør vises i Nyheder (det vil dog stadig være synligt på din side).

Du målretter dine opslag ved at trykke på den lille Target-knap, som vist herunder.

synlig3

Post på det rigtige tidspunkt

Tidspunktet for hvornår du poster dit opslag har stor indvirkning på engagementet. Derfor bør du overveje, hvornår der er størst sandsynlighed for, at din målgruppe ser dit opslag. En måde du kan finde frem til dette, er ved at tjekke Facebook Insights, som kan give dig et indblik i, hvornår dine fans er online, hvilket illustreres herunder. Her kan du se data fra alle ugens dage, samt planlægge dine opslag efter, hvornår flest af dine fans er online.

synligx

Dertil må du altid huske at gøre brug af dit instinkt og dit kendskab til målgruppen for at få det mest detaljerede billede.

Ekstra tip

Videoer på Facebook er et iøjnefaldende element i nyhedsstrømmen, idet Facebooks Autoplay giver dem større organisk reach end andre former for opslag. Videoer kan bruges på adskillige måder som virksomhed, herunder som berigelse, underholdning, call-to-action og meget mere.

Vigtigst af alt er…

I bund og grund handler det om at have noget relevant content, hvis du vil have mere synlighed på Facebook. Ligegyldig hvor mange billeder, videoer eller andre elementer du knytter til dit opslag for at trække opmærksomhed, er det absolut vigtigste at dit content er interessant og værdiskabende for din målgruppe.

Facebook arbejder løbende for at gøre nyhedsstrømmen mere relevant for brugerne, og i den forbindelse belønner de virksomheder, som formår at engagere deres fans med yderligere synlighed. Måden hvorpå Facebook afgør virksomhedernes formåen i at engagere deres målgruppe, er ved at måle på, hvor lang tid folk bruger på den landing page, de lander på, når de klikker på dit link, samt hvor mange likes, delinger og kommentarer dine opslag får.

Det handler dog ikke udelukkende om, at underholde din målgruppe, men det er vigtigt, at du har en klar strategi for dine opslag med udgangspunkt i din virksomheds målsætninger og tiltænkte positionering.

Det bør dog pointeres, at det er langt de færreste virksomheder, der kan nøjes med organisk reach i bestræbelsen på øget synlighed. Det kan være nødvendigt at booste dine opslag, hvis du vil nå bredere ud til dine fans. Du kan nå langt for få penge, når det kommer til synlighed på Facebook, hvorfor det kan styrke din indsats at booste et opslag en gang imellem.  

Hold dig opdateret

En anbefaling herfra er, at du holder dig opdateret på Facebooks officielle blog, Newsroom. Her poster de løbende nyheder, ændringer i algoritmen osv. og især kategorien Newsfeed FYI er relevant, da den fokuserer på ændringerne i newsfeedet, og om hvordan du kan få dit indhold ud til dine fans.

En anden mulighed er at følge vores LinkedIn-side, Facebook – Marketing, hvor du kan holde dig opdateret på nyheder og relevante artikler om arbejdet med Facebook.

Hvad er dit bedste tip til at få øget synlighed på Facebook?

Del dem gerne med os her i kommentarfeltet.

Skriv en Kommentar