Marketing og branding på sociale medier er efterhånden et vigtigt element for at skabe succes for en virksomhed. Nye algoritmer, stigende støj og kritiske forbrugere gør ikke arbejdet med sociale medier lettere. Så hvor kan du sætte ind, for at dit brand skiller sig ud på sociale medier?

Social media marketing kan bl.a. måles på følgende faktorer: at skabe opmærksomhed omkring sit brand, at skabe engagement og leads og at få flere ambassadører, som deler deres positive erfaringer med dit brand. Herunder giver vi input til hvordan du kan nå disse målsætninger.

Brand awareness

Hvis dit brand ikke allerede er helt så kendt, som du kunne ønske dig, er sociale medier stedet et godt sted at starte. Med den rette indsats kan du skabe brand awareness på sociale medier:

  • Etabler din virksomhed på de store sociale medier
    Facebook, LinkedIn, Twitter, Google + og Instagram er alle sociale medier, hvor du kan overveje at oprette dig som virksomhed. Husk at sikre, at virksomhendes logo og biografi er ensartet på tværs af de forskellige platforme. Læs fx her hvordan du opretter en LinkedIn Company Page.
  • Udvælg det medie, hvor I vil sætte størst ind
    Afhængig af jeres målgrupper og formål med social media tilstedeværelsen vil det give mening at prioritere, hvor I skal være tilstede. Få tips til at vælge de rette medier til din virksomhed med dette overblik. Måske vil det ex give mest mening for en B2B virksomhed at være tilstede på LinkedIn. Mens kreative virksomheder måske bør overveje Instagram? Start med at undersøge markedet og målgrupper for de forskellige medier. I artiklen her giver vi dig indblik i brugen af forskellige sociale og digitale medier i Danmark.
  • Overvej at købe annoncer
    Første gang du opretter dig på et socialt medie, har du ingen fans og followers, og ingen ved at du befinder dig der – endnu! En måde at skabe den første opmærksomhed på, kan være at købe sig til ekstra synlighed. De forskellige platforme tilbyder forskellige muligheder for tilkøb af annoncer eller booste/sponsere indhold. Læs mere om annoncering på Facebook og LinkedIn.
  • Udarbejd en content kalender
    Den røde tråd på tværs af kanaler er alfa og omega på sociale medier.  En content kalender kan være med til at sikre den nødvendige  sammenhæng. Få tips til en effektiv social media kalender her.
  • Følg og find inspiration
    Begynd at følge andre inden for samme branche, eller blot andre du synes gør det godt på de valgte medier. Det giver en vigtig indsigt i markedet og i brugen af content på de sociale medier.
  • Track vigtige KPI’er
    Ved at undersøge simple metrikker kan du evaluere din indsats på sociale medier. Her er en liste over en række målinger, du med fordel kan benytte dig af. Bestem hvilke metrikker du vil evaluere og husk at sikre, at du har de rigtig værktøjer til at måle med. Her kan du få et overblik over en række forskellige værktøjer til måling.

Når du har udarbejdet en content kalender, og du er klar til at måle valgte KPI’er, har du skabt et solidt fundament for at sprede opmærksomhed om og eksponere dit brand. Dit publikum har en chance for at se dine produkter og services, som de forhåbentlig finder interessante. Med det rette fundament er du klar til at komme ud over stepperne på de sociale medier.

Generer leads og engagement

Når din målgruppe begynder at finde ud af, at du faktisk eksisterer, er det tid til at skabe leads.

Som med al content marketing, er det essentielt at udarbejde content, der henvender sig til dit publikum. Det skal altså være indhold, som din målgruppe finder informativt, værdifuldt og spændende.

Gør du det bare lidt bedre end de andre, vil folk komme tilbage til dig for at få mere af det samme – Og i så fald er der en chance for, at du kan kvalificere dem som leads. Skal du i gang med content marketing kan dette framework være en god måde at systematisere processen.

Content der kan forvandle dine følgere til leads:

  • Lav ‘gated’ content
    Udarbejd content der kræver, at dine kunder udfylder en formular eller skal logge ind med et bruger-id, for at du herved kan opsamle relevante informationer i processen.
  • Lav content der inspirerer til dialog
    På sociale medier kan du ikke forvente, at en passiv observatør vil konvertere af sig selv. Det er vigtigt at skabe så mange muligheder for at engagere sit publikum som muligt, og det hele starter med dit content. Få en content tjekliste her.
  • Brug sociale ‘bedst practices’ for at maximere engagementet
    Der er nogle ting, der altid fungerer på sociale medier. Billed- og videomateriale vinder over tekst stort set hver gang. Derfor: Hav altid en god stak billed- eller video content klar, som kan blive delt på de sociale medier. Husk at undersøge hvad der fungerer for dit brand, og husk hele tiden at finjustere din strategi på baggrund af dine metrikker.
  • Deltag i grupper og fællesskaber
    Deltag i diskussioner i LinkedIn-grupper, Facebook-grupper og på Google+  og del din viden der, hvor det er relevant. Det er vigtigt, at du ikke optræder som sælger i disse grupper, men at du fremstår hjælpsom og engageret for at få folk til at klikke over på din virksomhedsside eller website.

At generere leads via sociale medier er en kunst i sig selv. Det bedste tip er at fremstå berigende på de sociale kanaler.

Brand ambassadører

Med stærke ambassadører kan din social marketing ROI nå helt nye dimensioner. Med de rette ambassadører kan du bruge mindre tid på at nå dine marketing-mål, fordi dine kunder indirekte sælger for dig.

Her er nogle tips til, hvordan du kan komme i gang med at skabe muligheder med ambassadører.

  • Fortsæt med at engagere leads og kunder igennem informativt content på sociale medier
    Hvis de har lært fra dig én gang, er det med stor sandsynlighed, at det kan ske igen. Har du dine kunder på en e-mail liste, kan du udsende reminders, der minder dem om at oprette forbindelse til eller følge dit brand på diverse sociale medier.
  • Tilbyd noget ekstra til dine kunder
    Tilbyd fx en gratis konsultation, møder, rapporter eller kuponer og rabatter til dine loyale kunder. Fordelene er tosidet: Du eksponerer dit brand yderligere, og dine kunder bliver glade ambassadører.
  • Engager kunderne omkring dit produkt eller service
    Hvis din virksomhed tilbyder produkter med mange elementer eller en kompleks service, kan det være en god idé at få tilbagevendende kunder til at støtte op på sociale medier. Det kan være et forum på dit website eller et socialt netværk, hvor der er mulighed for at interagere omkring dit produkt.
  • Tilbyd ambassadører fordele, der er endnu mere holdbare
    Efter noget tid, kan det være en overvejelse værd at indgå i partnerskaber med nogle af de tilbagevendende kunder. Inviter dem fx til at deltage i et web-seminar eller netværkevents.
  • Spørg kunderne om hvad de ønsker
    Sommetider må man spørge efter det, man ønsker – og med glade kunder, kan det at spørge fungere rigtig fint. Hvis en kunde har haft succes med dit brand kan han/hun være en mulig kandidat til at fortælle og dele den positive historie. Dine kunders omtale er ekstremt værdifuld og kan skabe stor værdi for dit brand. B2B virksomheder lytter også ofte til, hvad andre i branchen fortæller om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Du kan derfor linke til cases via sociale medier, hvor dine kunder fortæller om succesen med dit brand. Det giver dig samtidig content til de sociale medier.

Hvad kan du forvente af din indsats?
Kundeambassadører kan føre til et bredere kendskab til dit brand gennem strategisk arbejde og ‘goodwill’ fra dit brand. Og det hele kan begynde vha. stærke forbindelser på de sociale medier.

Denne artikel er bl.a. skrevet med inspiration fra dette blogindlæg

Del & udskriv side


Kommentar