Sidst i juli måned kom der nye muligheder med virksomhedssider på LinkedIn – nemlig en ny Analytics funktion. På den nye fane er de tidligere follower insights samlet samt udvidet indblik i opdateringernes performance.

Med den nye Analytics (Webanalyse på dansk) fane kan administratorer af LinkedIn-sider få indblik i, hvordan siden og dens opdateringer performer, samt se diverse trends. Herunder gennemgår jeg indholdet og mulighederne med den nye fane.

LinkedIn Analytics

LinkedIn Analytics

Opdateret: Siden ovenstående skærmbillede er taget, har LinkedIn lukket produkt-fanen ned, og Insights er siden hen blevet lagt sammen med Analytics.

Company Updates
Øverst på Analytics fanen findes sektionen Company Updates (Opdateringer på dansk). Denne sektion beskæftiger sig med opdateringer, reach og engagement.

Under Updates kan du se:

  • Preview af dine seneste opdateringer (samt link til selve opdateringen)
  • Se hvornår de enkelte opdateringer blev postet fra siden
  • Om hvorvidt opdateringen er sendt til alle eller blot et målrettet segment
  • Om hvorvidt der er betalt for øget synlighed via Sponsored Updates
  • Antal visninger (impressions) – Dvs. hvor mange gange opdateringen har været set
  • Antallet af kliks i hver opdatering (inkl. klik på firmanavn og logo)
  • Antallet af gange folk har liket, kommenteret eller delt en opdatering (interaction)
  • Followers Acquired: Hvor mange nye followers (følgere) siden har fået på baggrund af promovering af den enkelte opdatering.

Du finder desuden en graf, der viser reach på dine opdateringer (både organisk og betalt) på daglig basis. Du vælger selv fra en liste af tidsperioder, ex. i dag, sidste 7 dage osv.
En anden graf viser antallet af folk, der har engageret sig i opdateringerne, dvs. klikket, liket, kommenteret eller delt dem. Også her vises både de organiske og de betalte resulter.

Followers
Denne sektion giver indblik i hvor followers kommer fra, demografi, trends samt en sammenlignende data. Du finder her 5 typer af informationer:

  1. Total: Antallet af followers du har på din Company Page. Her vil du ifølge LinkedIn’s Help Center også snart kunne se, hvor mange der er kommet organisk, og hvor mange der er kommet gennem betalte produkter såsom Sponsored Updates eller annoncer. (Tallet opdateres kun én gang dagligt, så det kan variere fra forsiden som opdateres hele tiden).
  2. Follower Sources: Her vises hvor dine followers kommer fra såsom din LinkedIn side, mobilen, search, jobs og diverse betalte løsninger. Denne funktion skulle komme ifølge LinkedIn Help Center, men findes endnu ikke på alle sider.
  3. Follower Demographics: Få indblik i hvem der følger din virksomhedsside. Du kan bl.a. se anciennitet, branche, funktion og virksomhedsstørrelse.
  4. Follower trends: Her kan du se, hvordan antallet af followers udvikler sig over tid (igen kan du selv vælge blandt en række af tidsintervaller).
  5. How You Compare: Antallet af followers på din side sammenlignet med andre (måske lignende) virksomhedssider.

Denne nye funktion erstatter det tidligere Follower Insights, så der er stadig adgang til det “gamle” Page Insights som administrator (herfra kan du stadig komme over til det gamle Follower Insights). Det bliver nu spændende at følge, om der også kommer nyt design til Page Insights.

Med det nye design af Analytics funktionen har vi nu fået adgang til brugbare data i et design, der på mange måder minder om Facebook Insights. Og som vi bl.a. også kender det fra Facebook, er der med det nye design, lavet lette links til LinkedIn’s betalte produkter såsom Sponsored Updates og diverse kontaktmuligheder til LinkedIn for at købe deres tilpassede løsninger. Ja ja, LinkedIn skal jo også drive en forretning.

Hvad synes du?
Hvad synes du om det nye LinkedIn Analytics, og er der noget du savner?

 

Berig dit netværk - del artiklen
Del & udskriv side


Kommentar