Nyt Facebook Page design

For et par uger siden annoncerede Facebook, at der vil komme nyt design til Facebook-sider. Men hvad betyder det for dig, hvordan kommer siderne til at se ud, og hvor kan man allerede nu teste det nye design?

Bliv klogere her.

Facebook annoncerede 10. marts, at de så småt vil begynde at udrulle nyt design til Facebook Pages. Men i skrivende stund har jeg kun kunne finde ganske få sider med det nye design, så det er dem, jeg tillader mig at bruge som eksempler herunder.

Hvordan ser det nye Facebook Page design ud?

Herunder kan du se skærmbillede af det nye design på LinkedIn’s Facebook side.

Nyt fb page design

 

Som du kan se, er fanerne med applikationer rykket væk fra toppen, så siden nu i højere grad ligner de personlige profiler. Og ligesom på de personlige profiler, er siden nu inddelt i 2 kolonner, hvor “About”-sektionen er i venstre side.

Hvad sker der med mine applikationer?

Som sagt, så lå applikationerne før i toppen af siden, og umiddelbart ser det ud til at man stadig kan lægge en enkelt eller måske to apps direkte i top-baren. De øvrige vil med det nye design, ligge under “More” i top-baren samt ude i venstre kolonne. Se eksempel herunder fra Guy Kawasaki’s Facebook side.

Nyt fb page design 2

 

Hvor forsvinder Admin panellet hen?

Administratorer kan tilgå flere admin features fra de 3 steder, der er fremhævet herunder.

Som noget nyt får vi nu et “This week” panel, som giver os et hurtigt overblik over vores sides performance over den seneste uges tid. Det er bl.a. også her, du kan se, hvis din side har modtaget “private beskeder”, hvis du har slået den funktion til på siden. Beskeder kan tilgås via “This week” panelet samt via “Activity” fanen i top-panelet.

Det er også via top-panelet du finder Facebook Insights.

Nyt fb page design admin

Hvornår får min Facebook side det nye design?

Facebook annoncerede i går, at de indtil videre kun har lanceret det nye design til ganske få sider, men at de fortsat vil udrulle ændringerne over de kommende uger.

Indtil da, kan du dykke ned i det nye design på nogle af de sider, som allerede har fået det. Prøv fx at se LinkedIn og Guy Kawasaki på Facebook.

Hvad synes du om det nye design til Facebook pages?

Hvad tænker du om ændringerne? Del gerne dine tanker herunder.

 

2 Svar
  1. Men hvordan kommer app’s til at se ud? De får samme header som Timeline, har jeg forstået …? Hvordan i praksis får det effekt på en eksisterende app-side?

Skriv en Kommentar

 

Master Class - Sociale Medier

2 fulde dages undervisning til dig der allerede arbejder med de sociale medier og som ønsker at skabe endnu bedre resultater.
Læs mere her