Bliv klogere på din online målgruppe

Selvom sociale medier er effektive redskaber til at øge opmærksomheden omkring din virksomhed, så handler det frem for alt om at forstå din målgruppe, hvis du vil opleve succes med tilstedeværelsen.

Et dybdegående indblik i din virksomheds målgruppe på sociale medier er guld værd. Uden dette indblik er tilstedeværelsen på sociale medier som at famle i blinde, ligesom at det kan påvirke dit omdømme og på sigt salget af dit produkt eller din ydelse. I denne artikel giver vi dig 3 gratis værktøjer til at blive klogere på dit online publikum.

Google Analytics

En klassiker inden for analyseværktøjer er Google Analytics. Mere end 10 millioner websites bruger Google Analytics, og ved at koble værktøjet op med dit website kan du opnå værdifuld indsigt i dit online publikum.

Brug værktøjet til at få indsigt i, hvem der rent faktisk køber dine produkter eller services, og hvad der er fællesnævneren for disse.

Facebook Audience Insights

Brugen af dette værktøj kræver selvfølgelig, at din virksomhed er til stede på Facebook. Facebook har mere end 1 milliard brugere, der aktivt bruger mediet hver dag, hvorfor der er enorme mængder data om, hvad folk køber, hvad de kan lide, hvor de er og meget andet.

Hvis din virksomhed har en side på Facebook, har du adgang til Audience Insights, som du kan bruge til analyser af:

  • Alle på Facebook: Du kan bruge dette til at lave en slags brugerundersøgelse for at få et overordnet indblik i dit marked.
  • Folk der synes godt om din side: Her kan du få et mere målrettet billede af de folk, der er interesserede i din virksomhed og dine ydelser.
  • Uploadede lister af e-mails og/eller telefonnumre: Dette vil give dig indsigt i folk, der har købt fra dig eller på den ene eller den anden måde har engageret sig i din virksomhed (fx tilmeldt sig nyhedsbrev, kurser, købt e-bog el.lign.)

Så snart du har udvalgt, hvilken gruppe du gerne vil analysere, kan Facebook være behjælpelig med al den information, du har brug for. Med værktøjet kan du få indblik i titler, uddannelsesniveau, livsstil, lokation, forbrugsmønstre og meget mere. Vær dog opmærksom på at nogle funktioner udelukkende er mulige ifm. undersøgelse af det amerikanske marked. Læs mere om Facebooks Audience Insights i denne artikel

Twitter Audience Insights

Er din virksomhed på Twitter? Så skal du i gang med at bruge Twitter Audience Insights! Med dette værktøj kan du klarlægge interesser, beskæftigelser, forbrugsadfærd – der er faktisk stort set ingen grænser for, hvilke informationer du kan få med dette værktøj.

Der er to faktorer at analysere på: Dine følgere og på dine kampagner på Twitter. Sidstnævnte kan være relevant ift. at kunne måle på, hvem dine kampagner når ud til, som ligger ud over dine følgere.

På samme måde som Facebook Audience Insights, kan du uploade e-mails, som værktøjet kan bruge til lave demografiske analyser af dine interessenter.

Selvom det tager tid, er det en rigtig god investering at lære dit online publikum bedre at kende. De ovennævnte værktøjer gør det let og overskueligt at lave analyser af din målgruppe, som gør målretningen af dine ydelser langt mere specifik, hvilket i sidste ende vil føre til bedre salg.  

Hvilke værktøjer bruger du til at analysere din online målgruppe?

Del det meget gerne med os i kommentarfeltet herunder.

 

Denne artikel er skrevet på baggrund heraf.

Skriv en Kommentar

 

Master Class i sociale medier

Vi tilbyder en Master Class til dig, der allerede arbejder med de sociale medier, og som ønsker at skabe endnu bedre resultater. Programmet er fordelt på 2 dage, og er en kombination af undervisning, øvelser og cases.
Læs mere her