Rigtig mange annoncører har lyst til og mod på at begive sig i kast med videomediet som en del af deres online markedsføring, men vil gerne have statistiske beviser for, at det virker, inden de tager springet. Typisk måles der på antal visninger og kliks, da disse giver tal, som er nemme at forholde sig til. Skal vi tro de seneste tendenser, er disse parametre dog langt fra nok til at evaluere effekten af en online videokampagne.

Af Anders Budde

Videomediet har blandt andet sin fordel i dets evne til at inkorporere en lang række interaktive elementer som online games, produkt demoer og sociale medier. For at kunne aflæse effekten af brugernes interaktioner med videoen, er det derfor nødvendigt at se ud over visninger og kliks. Der bør bl.a. også måles på ’mouse-over’ rater og dwell time. Nedenfor er en række forslag til, hvordan annoncører udleder værdi af opnåede måleresultater.

  • Tilpas research med kampagne mål: Med kampagnens formål for øje bør annoncører gøre sig klart hvordan der bedst måles på en kampagnes succes.
  • Brug bred vifte af værktøjer: For at få mest ud af den udledte data fra videokampagnen er det væsentligt, at man gør sig overvejelser om, hvilket/hvilke produkter der leverer de bedste værktøjer til evaluering af kampagnens succes. Der findes en række forskellige programmer, som hver især har deres styrker.
  • Mål effektivt hvert element af reklamen: Måling af hvordan interaktive elementer performer, gør annoncøren i stand til at se hvilke enkelt dele brugerne tiltrækkes af, og hvordan disse dele hjælper brugerne til at interagere med brandet.
  • Forstå og brug data: Indsamlet data om en kampagne skal bruges til optimering af kampagnen og ikke kun som et redskab til evaluering. For at kunne bruge den indsamlede data kræver det, at man er i stand til at forstå den.

Hvis du har gjort dig nogle praktiske erfaringer med effektmåling af online video, hører vi meget gerne om det nedenfor. Ønskes udspecificering af ovenstående kan du læse mere ved at klikke på linket og læse original artiklen Online video is more than just views and clicks”.

Del & udskriv side


Kommentar