Afholder i events i din organisation? Ved at bruge funktionen ‘Facebook Events’ kan du skabe øget synlighed – og få endnu flere til at deltage. I denne artikel får du en guide til, hvordan du opretter, optimerer og fremmer dine Facebook-events.

Bliver du opmærksom på events via Facebook, som du ellers aldrig ville have opdaget? Hvis svaret er ja, så er du ikke den eneste. Det betyder selvfølgelig, at du også skal udnytte muligheden for at oprette organisationens events på Facebook og dermed skabe en øget synlighed. Og nå ja, så er der jo selve eventet, som med en ”oplevelse” kan skabe et øget kendskab og give dit brand en ”top of mind” placering, når en udfordring eller et behov opstår hos kunden.

Opret et event

Det først du skal gøre, er at gå ind på din virksomheds Facebook-side.

Her trykker du på ”begivenheder”, og derefter ”Opret begivenhed”, som nedenfor.

 

Her vil du blive møde af dette syn, og du er nu klar til at gå i gang.

 

Lav et fængende eventnavn

Der er nogle gode guidelines, når du skal oprette et navn til din event. Du har kun 64 tegn at arbejde med, hvilket sætter nogle naturlige begrænsninger. Navnet bør derfor være kort, præcist og ”catchy”.

Tilføj en lokation, og tjek at Facebook kan registrere den

Det er vigtigt at tilføje en lokation – og gerne en der virker. Så tænker du måske: en lokation der virker, kan en lokation virke? Svaret er ja, og det afhænger af om Facebook kan genkende den adresse du indtaster, som en reel adresse Det skal den selvfølgelig kunne, da det bidrager til at dine kunder kan finde frem.

Sæt et start- og sluttidspunkt

Tidspunkt og dag er en essentiel faktor når du planlægger en begivenhed, så brugerne kan se start- og sluttidspunkt. Facebook vil som regel tilpasse sig den tidszone du befinder dig i, men vær opmærksom på at det er den rette.

Anvend et eventbillede som blikfang

At have et godt billede hjælper dig med at drive brugere ind til dit event. Visuelle elementer får i gennemsnit langt højere engagement en blot tekst, og derfor giver et billede eller video dig en fordel.

Hvis du ikke selv har tid eller evner til at lave et billede, kan du anvende de billeder som Facebook selv tilbyder, eller du kan kreere billeder selv med et program som fx Canva.

Tip: Billedeformatet skal være 500×262 px

Lav en god beskrivelse

Giv dine deltagere den information, som hjælper dem til at beslutte, at de gerne vil deltage til netop dette event. Hav fokus på centrale elementer som: hvem bør deltage, hvad får de ud af det, regler/guidelines (hvis der er sådan nogle), agenda (hvis der er en), pris osv.

Tilføj keywords

En god måde at nå flere brugere med en lignende interesse på er, at tilføje keywords. Keyswords hjælper ligeledes Facebook med at afgøre, hvad dit event handler om samt hvilke brugere der kunne være interesseret i din begivenhed ud fra deres interesser.

Tillad/tillad ikke brugere at poste?

Nogle få gange kan det være smart at begrænse muligheden for, at eksterne brugere kan slå noget op, men med mindre din begivenhed er helt særlig eller meget kontroversiel, anbefales dette ikke.

Det kan nemlig være fordelagtigt at give brugerne lov til at poste og kommentere. På den måde kan de tagge deres venner og hjælpe dig med at få spredt dit event – det er gratis markedsføring for dig, og hvem vil ikke have det?

Tilføj medarrangører

Hvis du har nogle, som du samarbejder med, er det en god ide at tilføje dem som medarrangør. På den måde kan de dele dine opslag, og dermed nå en større rækkevidde og kan desuden drive flere deltagere til.

Nu er du klar til at promovere dit event

Det mest naturlige du kan gøre til en start, er at dele dit event – og på den måde sprede det blandt facebook-brugere. Del det jævnligt for at huske folk på dit event, men ikke mere end 2 gange om ugen. Hvis i har andre sociale kanaler til rådighed, kan eventet også deles her.

Hvor lang tid før skal man begynde?

Ift. hvor længe før du skal begynde at promovere, er der ingen regler. Husk dog på, at folk som oftest planlægger deres tid i forvejen og et miniumum på 2 uger før eventet er en god rettesnor. Derudover kan det også have en negativ effekt, hvis det bliver lagt på 1 år i forvejen. Find derfor en gylden middelvej: hverken for sent eller for tidligt.

Boost dit event

Det kan være en god ide at booste dit opslag. Du finder boost-funktionen under promoveringer, som det ses nedenfor. Hvis du vil gøre dette, er der nogle ting, som du skal tag stilling til før du kan booste:

 

  • Vælge en målsætning
  • Vælge en målgruppe for dit opslag
  • Vælge et samlet budget og en varighed

Tilføj evt. nye billeder og en ”catchy” tekst, som fortæller hvorfor de skal deltage på dit event, og hvad de får ud af det.

Andre gode råd

Gå ikke kun efter at få nye deltagere med dit event, men brug det også til at holde kontakten med brugere, som allerede er interesseret i din virksomhed og dit event.

Spørg evt. dine deltagere til råds om, hvad de er mest begejstrede for eller søg forslag til, hvad de kunne tænke sig på eventets agenda.

Hvis du har eksempler på produkter, tjenester eller måske en helt særlig menu, kan du give folk en ide om, hvad de vil opleve på arrangementet.

Har du andre gode råd til events?

 

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Berig dit netværk - del artiklen
Del & udskriv side


Kommentar