Optimer din tilstedeværelse på de sociale medier

Flere og flere virksomheder har valgt at styrke deres marketing tiltag ved at være til stede på de sociale medier. En tilstedeværelse er dog både en krævende og vedvarende proces, hvis din virksomhed ikke blot skal ende som en i mængden. Mange virksomheder går død i processen og mangler kreative ideer til, hvordan de kan optimere deres tilstedeværelse.

Leder du efter nye kreative måder til at styrke din virksomheds tilstedeværelse på de sociale medier? 8 sociale medie eksperter har givet deres bud på kreative tiltag, som måske kan hjælpe din virksomhed med at optimere tilstedeværelsen på de sociale medier.

Tilbyd live events på Facebook
For at skabe yderligere værdi for dine kunder/potentielle kunder på Facebook, så giv dem mulighed for at kommunikere direkte med virksomheden. Tilbyd ugentlige eller månedlige live events, hvor det er muligt for brugerne at kommunikere direkte med jer enten via chatseminarer, web-kamera seminarer eller teleseminarer. Virksomheder som har afprøvet tiltaget har haft stor succes med det og fået en god dialog med kunderne ud af det.

Skab goodwill
Det kan være svært, hvis ikke umuligt at opbygge et solidt brand alene og hjælp fra andre er derfor ofte en nødvendighed. Skab goodwill ved at tale positivt om andre virksomheder og personer. På den lange bane vil en vedvarende positiv holdning overfor andre have en positiv indvirkning på en virksomheds brand og kunders opfattelse af virksomheden.

Ikke kun fokuser på marketing
Ofte overser virksomheder ordet ”social” i marketing på de sociale medier og vælger ofte at bruge alle virksomhedens ressourcer på markedsføringen. Virksomhederne glemmer, at de sociale medier er styret af brugere, som har høje forventninger til det sociale aspekt og derfor ikke øsnker at blive bombarderet med markedsføring. Det er derfor vigtigt, at virksomheder formår at finde den rette balance mellem det sociale aspekt og markedsføringsaspektet.

Lav research på dine kunder
Du kan ikke blot kopiere tiltag, som andre virksomheder har haft succes med. Chancerne for at dine kunders behov er identiske med andre virksomheders kunder er lig nul, og succesfulde tiltag på de sociale medier skal derfor primært ses som en inspirationskilde. Sørg for at undersøge, hvad dine kunders behov er, det kan f.eks. gøres via Facebooks nye værktøj Facebook question. Byg dine tiltag op omkring dine research resultater, således tiltagene bliver målrettet netop din målgruppe.

Skab kontroversielt indhold
Alle ved at indholdet skal være fængende, hvis læsernes opmærksomhed skal fanges. Ved at skabe kontroversielt indhold og få eksperter til at understøtte ens indhold, er der store chancer for, at det vil fange kunders interesse.

Få flere kreative tips til hvordan din virksomhed kan optimere deres tilstedeværelse på de sociale medier.

Har du et kreativt tiltag, som du mener bør nævnes?

Skriv en Kommentar