Som du måske ved, har vi for nylig gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt vores nyhedsbrevsmodtagere. Først vil vi gerne sige mange tak til de ca. 200 personer som har valgt at bruge 2-3 minutter på at udfylde skemaet, således at vi kan blive endnu bedre.

Vi laver her en kort opsummering af jeres besvarelser på nogen af spørgsmålene fra undersøgelsen, samt hvad vi gør fremadrettet i forhold til jeres kommentarer.

Hvilke af Digital Works’ ydelser har du gjort brug af?

Ikke overraskende modtager næsten alle vores nyhedsbrev, men vi blev positivt overraskede over at så mange også havde gjort brug af vores åbne seminarer om sociale medier, nyhedsbreve og bannerkampagner. Det er ligeledes disse to kategorier som I har svaret skaber allerstørst værdi for jer.
Du kan også:

Tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Finde alle vores seminarer i kalenderen her



Hvad vil du helst læse om i nyhedsbrevet?

Vi forsøger at skabe en vis bredde i indholdet i vores nyhedsbreve, men derfor er det jo altid rart at spørge modtagerne. Set procentvist ser jeres besvarelser ud som i skemaet til venstre. Fordelt på antal besvarelser vil flest læse om sociale medier, nyhedsbreve, tips og værktøjer, cases og SEO og SEM.

Dette vil vi naturligvis have med i vores planlægning af indholdet i vores nyhedsbreve fremover.



Følger du Digital Works på de sociale medier

Overraskende mange følger os på LinkedIn, hvilket vi naturligvis er rigtig glade for. Ca. 27 % følger os på Facebook og omkring 23 % følger os ikke på de sociale medier.

Vil du følge os på de sociale medier kan du finde os på:



Vil du anbefale os til andre?

Heldigvis vil så godt som alle anbefale os til andre, hvilket vi naturligvis er meget stolte af. Derfor er vi altid åbne for kommentarer, kritik, forslag og lign. så vi fortsat kan leve op til dine forventninger.

Kontakt os:

Du er altid velkommen til at sende en mail til info@digitalworks.dk, eller direkte til en af os her hos Digital Works.



What else?

Der var mange som kom med kommentarer og forslag til sidst i spørgeskemaet, og vi har valgt at tage et par af dem her.

Enkelte udtrykte at de modtog vores nyhedsbrev på flere e-mails og derfor ønskede at afmelde det ene. Dette kan gøres via denne side, eller ved at sende en mail til info@digitalworks.dk.

Andre mente at der kom for mange mails med opdateringer fra LinkedIn-gruppen. Lige det, kan vi desværre ikke styre, det kræver at der ændres i gruppe-indstillingerne på LinkedIn. Vi har tidligere skrevet en artikel om bl.a. det. Læs artiklen Få det bedste ud af LinkedIn her.

Du kan stadig nå det

Du kan stadig give din mening til kende i vores tilfredshedsundersøgelse. Deltag her.

Del & udskriv side


Kommentar