Arbejdet med sociale medier bliver fortsat mere vigtigt. Vi har samlet en række stats og facts omkring arbejdet med sociale medier samt gode råd, så du kan arbejde professionelt med de sociale platforme. 


Statistikkerne er primært hentet fra denne artikel fra Business2Community, og flere af statistikkerne er lavet på baggrund af internationale målinger. Tallet vil naturligvis variere alt efter din primære målgruppe, og om du henvender dig til det danske eller internationale segment.

Sociale medier bliver ikke mindre vigtige i fremtiden

90 % af unge mellem 18 og 29 bruger sociale medier, hvilket er rigtig mange – særligt hvis man sammenligner med de kun 35 % over 65 år, der bruger sociale medier.

Samtidig fortæller ca. en tredjedel af ’’de unge’’, at sociale medier er deres foretrukne kanal, når det handler om at tage kontakt til virksomheder.
Disse vaner for brug af sociale medier vil højst sandsynligt ikke ændre sig meget over tid – forstået på den måde at når de unge i dag bliver 40 år gamle vil deres medieforbrug i højere grad minde om deres eget medieforbrug i dag end de 40 åriges forbrug i dag.

Af samme årsag forventes det, at sociale mediers betydning kun bliver endnu større i fremtiden. Er du interesseret i udviklingen af mediebruget i Danmark, kan du blive klogere i artiklen her.

Bliv skarp på social media indsatsen

Herunder har vi samlet en række artikler – Alle med det formål at gøre dig endnu skarpere til arbejdet med de sociale medier:

ROI er stadig svært at måle på sociale medier

46 % af B2B marketingfolk giver stadig udtryk for tvivl om, hvorvidt sociale medier har givet værdi på bundlinjen. Kun 13 % mener at kunne påvise sociale mediers indflydelse på bundlinjen kvantitativt – dette kan dog skyldes, at kun omkring 14 % kobler deres social media aktiviteter med salgsaktiviteter.

Det mest brugte til at evaluere social media indsatsen er engagement målt på metrics som likes og delinger. Faktisk bruger 80 % af marketingfolk på sociale medier disse som primære målepunkter, mens 56 % baserer deres succeskriterier på website-trafik.

Hjælp til målingen

Vil du måle på både følgere og engagement, får du hjælp til at gribe målingen an i denne artikel. Nedenfor er opsummeret nogle relevante målepunkter og pointer fra artiklen:

  • Audience growth rate – selvom kvaliteten af dine følgere naturligvis er vigtigst, er det stadig relevant at holde øje med antallet også, da vækst må anses som et positivt tegn.
  • New follower rate – hvis det er relevant for dig at vide, hvor mange nye følgere du får i stedet for en samlet procentsats, er denne metric god.
  • Following ratio – antallet af dine følgere divideret med antallet af personer, du følger. Dette kan give en indikation på kvaliteten af dit arbejde med ex thought leadership.
  • Likes, delinger, kommentarer og kliks per opslag – gennemsnittet af antal likes/delinger/kommentarer/kliks per opdatering kan fungere som en god benchmark til fremtidige opdateringer. Og husk også at måle på kommentarernes indhold.
  • Engagement raten – mål på det generelle engagement ex ligesom LinkedIn gør det: Hold det samlede antal visninger op imod antallet af kliks, likes, kommentarer og delinger.

Direktører og CEO’s: Sociale medier er for ”de andre”

84 % af direktører og VP’er giver udtryk for, at sociale medier bruges i forbindelse med købsbeslutninger. Det på trods, gav kun 27 % af førende virksomheder udtryk for, at deres medarbejdere på C-level var aktivt engagerede på sociale medier.

Dette kan dog være en udfordring, hvis man gerne vil sikre en aktiv indsats også blandt kollegaerne på diverse sociale platforme. Og det vil man naturligvis, fordi aktive medarbejdere på sociale medier kan skabe stor værdiBliv klogere på hvordan du kan arbejde med medarbejdere som brandambassadører.

Er LinkedIn i fokus, kan Direktørens guide til LinkedIn være et godt sted at starte.

Sociale medier får “spenderbukserne” på – særligt de næste fem år

Selvom sociale medier er svære at måle ROI på og på trods af manglende engagement/aktivitet fra ledelsens side, forventes social media marketing at være et område, hvor budgetterne vil stige i høj grad – forventeligt fra gennemsnitligt 10 % til et gennemsnit på 25 % i løbet af de næste 5 år.

Årsagen hertil? Den ligger formentlig i det faktum, at sociale medier anses som værende den anden mest effektive digitale taktik, når det kommer til kundefastholdelse – kun overhalet af e-mail marketing. Ex bevidner 64 % af sælgere på sociale medier om, at de har lukket minimum ét salg i 2014 udelukkende via sociale medier. Når det gælder de mindre virksomheder, tilkendegiver 92 %, at sociale medier er vigtige for deres forretning.

Andre statistikker og facts – et overblik

  1. 52 % af ’’online voksne’’ bruger to eller flere sociale medier. (Pew Research)
  2. I Danmark bruges sociale medier dagligt fordelt på følgende måde: Facebook (62 %), Snapchat (15 %), Instagram (11 %), Twitter (4 %), LinkedIn (3 %), Pinterest (2 %). (DR’s Medieforskning)
  3. Selvom Snapchat er populær, og der er voksende interesse for mediet, er det endnu ikke det bedste sted at markedsføre brands og virksomheder, hvis man skal lytte til Snapchats CEO, Evan Spiegel (V3B Blog). Det samme gør sig gældende, når man ser på danskernes brug af mediet, hvor DR’s medieforskning viste, at Snapchat primært bruges privat. (DR’s Medieforskning)
  4. LinkedIn er også godt med, når det kommer til brugere. På globalt plan har de rundet 433.000.000 brugere (LinkedIn Newsroom). I Danmark har vi rundet +2 millioner brugere, og antallet af brugere stiger i øjeblikket med ca. 1.000 brugere om måneden.

Hvilke forventninger har du til sociale mediers udvikling?

Del & udskriv side


Et Svar til “Social media marketing stats og facts”

Kommentar