Salg er meget mere end kommercielt indhold og salgstaler – særligt når man taler Social Selling på LinkedIn, hvor berigelsen er et yderst vigtigt element for at skabe succes. I artiklen her giver vi en række konkrete tips til, hvordan du kan underbygge din salgsindsats på LinkedIn vha. berigelse og relations-opbyggelse.

Hvorfor berigelse

Når man arbejder med Social Selling på LinkedIn, er der flere ting, der gør sig gældende. En af de væsentligste ting er det, at man skal skabe kendskab og tillid til sig selv som person, fordi det er med til at underbygge salg, interesse og loyalitet hos nuværende og potentielle kunder. Og her kommer berigelsen ind i billedet. Ved at dele godt, værdifuldt og brugbart indhold vil dine connections få et positivt indtryk af dig og dermed indirekte af den virksomhed, organisation eller det brand, som du repræsenterer.

Læs mere om berigelsen i denne artikel.

Inden du deler indhold

For at kunne berige ens netværk er det alpha og omega, at man har brugt tid på at sætte sig ind i sine relationers interesser, udfordringer, projekter, etc. Kun vha. kendskab og oprigtig nysgerrighed og interesse kan du berige med relevant indhold, der kan hjælpe dit netværk i den rigtige retning – uanset hvilken retning der er tale om.

Her er LinkedIn et godt redskab. Brug mediet til at følge med i, hvad der rører sig inden for dit felt, hvad dine connections deler af indhold, følg med i relevante grupper eller hvad virksomhedssider skriver. Alt i alt kan det give dig et godt indblik i, hvordan du kan imødekomme behov i markedet, konkrete efterspørgsler hos kunder eller kan fremhæve nødvendige kompetencer hos dig og din virksomhed.

Del indhold på flere forskellige måder på LinkedIn

Indhold kan deles på forskellige måder med dit netværk, afhængig af hvem og hvor mange du vil nå med dit opslag:

  • Nå hele dit netværk: Fx ved at skrive et blogpost, ved at like, kommentere på eller dele et opslag.
  • Del indhold med konkrete personer: Brug ex ‘Share’-knappen og vælg ‘Send to individuals’, eller send dit indhold i en besked til en specifik person.
  • Del med folk uden for dit netværk: Her er blogposts ligeledes en mulighed (hvor du dog ikke har så meget styring med, hvem der ser det) eller du kan dele indhold i grupper, du er medlem af. Sidstnævnte kan enten gøres vha. ‘Share’-knappen ved at vælge ‘Post to groups’, eller du kan tilgå den pågældende gruppe og manuelt poste et opslag.

Forskellige typer indhold

Typen af indhold, du deler, kan være meget forskellig alt efter dit formål, din branche, målgruppe osv. Eksempler på indhold man kan dele er blogposts, artikler, nyhedsbreve, videoer, undersøgelser, viden, etc. Nedenfor har vi samlet en række eksempler på, hvor du finder indhold, og hvordan det kan bruges mest hensigtsmæssigt.

Berig via blogposts

Har du en skribent i maven, eller falder det dig naturligt at skrive om synspunkter, fagområder, give gode råd eller lign. inden for dit kompetencefelt, så er LinkedIn’s blogposts en god vej frem. Blogposts er et stærkt redskab, hvis man gerne vil positionere sig inden for et specifikt område, synliggøre kompetencer eller øge kendskabsgraden til det man laver. Har man fokus på de gode råd, tips, undersøgelser, videndeling eller lign. er man samtidig med til at berige sit netværk.

Blogposts kommer automatisk til at ligge på forfatterens personlige profil og bliver postet på forfatterens connections startside. Indlægget kan ligeledes deles i grupper, til personlige profiler eller vha. linket fra Company Pagen eller lign. hvis relevant.

Læs mere om blogposts og om hvorvidt du skal blogge på LinkedIn.

Del virksomhedens indhold

Har I en aktiv Company Page eller hjemmeside, så har I sikkert masser af (branche)relevant indhold liggende. Start med at blive inspireret på Company Pagen og del/like/kommentér på deres indhold. Således spredes ikke alene dit budskab, men budskabet kobles også i højere grad til din virksomhed.

Genbrug andres indhold

En anden tilgang kan være at dele andres indhold – og ja, det er tilladt, hvis blot du er tro mod kilden, du deler fra. Andres indhold kan findes flere forskellige steder: Måske følger du nogle interessante virksomheder, der deler relevant indhold? Er du medlem af grupper, hvor der dukker spændende indhold op? Er der skrevet blogposts omkring dit fagområde? Har I en content hub i virksomheden, hvor der er samlet indhold? Eller er det måske en googlesøgning, der skal til? Nettet er fyldt med muligheder – det handler blot om at finde de rette.

I artiklen her giver vi bl.a. tips til, hvordan du kan søge inspiration til dit content udefra.

Del & udskriv side


Kommentar