Social Sharing – hvor ofte skal du poste content?

Når det kommer til at dele content på sociale medier, er der en fin balancegang i forhold til, hvor ofte du skal poste, hvornår og hvad. Læs med og bliver klogere på spillereglerne.

Når du skal poste og dele dit indhold på sociale medier, handler det om at finde den gyldne middelvej. Du må tage hensyn til dine følgere, således at du ikke overvælder eller irriterer dem, men heller ikke forsvinder i mængden.

Derved kan du få mere værdi ud af dit arbejde, hvis du genbruger dit content, idet du får mere opmærksomhed ved at poste regelmæssigt. Jo oftere du deler, jo mere sandsynligt er det, at du får et klik. Den letteste måde at dele oftere, er ved at poste det samme indhold mere end én gang. Men hvordan forholder det sig egentlig med genbrug af indhold? Er det god service eller bare belastende?

Må man dele content mere end én gang?

Meningerne er delte, når det kommer til genbrug af content. Om ikke andet taler resultaterne for sig selv i form af eksempelvis klik. En vigtig faktor når det kommer til at dele indhold mere end en enkelt gang er, at det er de færreste, der ser alle dine opdateringer på alle dine forskellige platforme. Dine følgere på sociale medier er ikke RSS subscribers, hvorfor der er en sandsynlighed for, at de aldrig eller kun sjældent ser dine opdateringer. Dit content kan forsvinde i dine følgeres nyhedsstrøm, og derfor er der større chance for, at de rent faktisk ser dit indhold, hvis du poster det igen.

Derfor må svaret på spørgsmålet om, hvorvidt man må dele indhold mere end en gang være: ja. Men hold øje med hvilket medie du arbejder med. Twitter er fx et medie, der lægger op til, at man poster oftere pga. mængden af indhold. På LinkedIn derimod anbefaler vi, at man er mere varsom, idet indholdet deles hver gang en bruger enten liker, deler eller kommenterer. Derved er der en større chance for, at indhold på LinkedIn har længere levetid end på andre sociale medier.

På Facebook vil et indlæg ofte dø ud efter ca. 3 timer, hvis det ikke får nok opmærksomhed. Dette betyder, at man også her kan tillade sig at dele det samme indlæg fx 2 gange på en uge – helst med et nyt billede og en ny teaser-tekst.

Hvordan deler du dit content flere gange?

Du får her nogle tips og huskeregler til at dele dit content mere end én gang.

1. Lav en plan for deling af content

Få et overblik over deling af content ved at lave en plan eller en oversigt med et par guidelines til, hvornår og hvor meget du vil dele på de forskellige medier. Hvor ofte vil du dele? Hvilken tid på dagen? Hvor lang tid skal der gå mellem dine opdateringer? Hvordan prioriterer du de forskellige medier?

Tip: Med Facebook Insights kan du få et overblik over, hvornår dine Facebook-følgere er online, og med Tweriod kan du se, hvornår dine følgere på Twitter er på.

2. Del ikke content med den samme besked to gange

Det er vigtigt, at du ikke fremstår som en spammer, hvorfor du må huske at ændre i den tekst, du skriver til dine posts, når du genbruger dit content. Varier mellem at stille spørgsmål, citere fra indholdet el.lign. Husk også at ændre dine hashtags, så opslaget ikke bliver for ensformigt.

3. Optimer dit content til hver enkelt platform

Sociale medier er ikke ens. De har hver især forskellige måder at håndtere tekst, billeder og links, hvilket du må tage med i betragtningen, når du skal dele dit content. Et eksempel er måden, hvorpå Twitter viser billeder, der medvirker til tweets med tilhørende billeder, får langt mere opmærksomhed ens tweets uden billeder. Billeder giver dig altså her nogle ekstra klik. Vær desuden opmærksom på sproget på det enkelte medie, og tilpas det efter hvad mediet lægger op til.

4. Husk at monitorere resultaterne

Som altid er det essentielt at monitorere dine resultater. Vær især opmærksom på faldende eller øget aktivitet på dine posts, feedback fra dine followers og eventuel faldende interesse i dit content. Dette kan være et tegn på, at du muligvis støjer for meget og bør skrue lidt ned. Det handler om, at lokaliserer den gyldne middelvej, og den finder du kun ved løbende at evaluere og revurdere din contentstrategi.

Del dine erfaringer

Har du selv en speciel taktik i forhold til deling af content, så vil vi meget gerne høre om den i kommentarfeltet herunder.

Skriv en Kommentar