Rekrutterings- og talent trends på LinkedIn

LinkedIn har taget pulsen på erhvervsfolk fra hele verden bl.a. i forhold til hvor tilfredse de er i deres nuværende job og hvad der skulle til for at få dem til at acceptere en ny stilling. Det har resulteret i rapporten Talent Trends 2014, der er baseret på undersøgelser af mere end 18.000 erhvervfolk fra 26 forskellige lande.

Vi har samlet de bedste pointer til dig i artiklen her, så læs med hvis du interesserer dig for HR eller rekruttering på LinkedIn.

Aktive eller passive jobsøgere?

Ifølge LinkedIn findes der allerede et stort segment af mulige kandidater til en åben stilling – man skal bare vide hvordan man kommer i kontakt med dem. Ved spørgsmålet om hvorvidt de adspurgte var aktivt på udkig efter et nyt job svarede ca. 25 % ja. Derudover svarede 45 % dog at de var åbne over for at tale med en recruiter, og 15 % svarede at de allerede talte med eget netværk og holdt øjnene åbne den vej. Kun 15 % svarede, at de ikke var interesserede i et nyt job. Se fordelingen herunder.

Dette hænger dog umiddelbart ikke sammen med hvorvidt de adspurgte erhvervsfolk er tilfredse i deres nuværende job.

Jobtilfredshed

Som det fremgår af nedenstående model, er størstedelen (72 %) tilfredse i deres stilling. Kun 14 % af de adspurgte beskriver sig selv som værende direkte utilfredse, hvilket er en relativt lille del set i forhold til hvor mange der beskriver sig selv som værende aktive jobsøgere.

Der bør dog bemærkes at de 45 % beskriver sig selv som nogenlunde tilfreds – hvilket skaber rum for forbedring, på trods af en grundlæggende tilfredshed hos de ansatte.

Vigtigste faktorer for de jobsøgende

Når det kommer til overvejelsen om at skifte job, er lønnen stadig en vigtig faktor – dog en del vigtigere for de passive end for de aktive jobsøgere. Lønnen er, som det fremgår nedenfor, den vigtigste faktor for et eventuelt jobskifte for en passiv jobsøger, efterfulgt af en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. For de aktive jobsøgere er forbedrede muligheder for faglig og professionel udvikling den største motivationsfaktor for et jobskifte.

Fælles for både aktive og passive jobsøgere er, at selve titlen på et nyt job samt arbejdspladsens fysiske beliggenhed er de mindst væsentligste faktorer.

Fokus på arbejdsmiljø

Når det kommer til selve virksomheden er den vigtigste faktor for begge typer jobsøgere at deres eventuelle fremtidige arbejdsplads har ry for at være et godt sted at arbejde (56 %) – dette vægtes langt højere end ex at virksomheden er kendt for gode produkter (20 %) eller talenfulde folk (17 %). Hvis man kun kigger på Danmark, er denne faktor endda vigtigst for hele 62 % og tallet ligger altså her over gennemsnittet for LinkedIn’s undersøgelse.

Hvordan bør HR så gribe dette an?

Hvis du sidder med HR eller rekruttering i din virksomhed og undrer dig over hvordan du så kan gribe dette an, så har vi her samlet et par tips og konklusioner fra LinkedIn’s fulde rapport.

  • Du bør ikke lade dig skræmme væk af de passive jobsøgere. At en potentiel kandidat beskriver sig selv som værende “ikke-jobsøgende” er ikke det samme som “ikke interesseret” – du skal blot selv være den første til at tage kontakt, og tænke grundigt over, hvordan du præsenterer en eventuel stilling.
  • Husk at fokusere på dine nuværende medarbejdere, og tag dem ikke for givet. I dagens dynamiske professionelle verden er jobtilfredshed ikke det samme som et ønsker om stagnation. De bør kontinuerlig være fokus på medarbejdernes individuelle læring, udvikling og fremtidsmuligheder for at sikre et vedvarende engagement.
  • Undersøg hvad der lige præcis motiverer dine kandidater eller ønskede kandidater. Der vil selvfølgelig være en del generaliseringer i en undersøgelse som denne, men måske der bør lægges mere vægt på menneskelig udvikling og din virksomheds arbejdsmiljø end blot en flot titel og en god løn i nogle af de stillinger du ønsker besat?
  • Employer branding er vigtigt – din ønskede kandidat lægger sandsynligvis meget vægt på at komme ind i et godt arbejdsmiljø med gode kolleger etc. Læs mere om employer branding på LinkedIn i artiklen her.
  • Er passive jobsøgere din største målgruppe, overvej hvordan du bedst når dem. Det kan fx være ved at aktivere dine  kollegers netværk på LinkedIn eller ved at købe dig til øget synlighed overfor en relevant målgruppe vha. Sponsored Updates.

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at downloade den fulde rapport fra LinkedIn, kan du gøre det her.

Hvis du løbende ønsker tips og tricks til HR-arbejdet på LinkedIn, så vil jeg anbefale dig at følge vores nye Showcase Page her, hvor vi løbende poster artikler, tips og nyheder.

 

Skriv en Kommentar

 

Bliv skarpere på LinkedIn

På dette heldagskursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning - bl.a. med fokus på Company Pages, content marketing og måling af indsatsen.
Læs mere her