Vi møder ofte folk på vores vej der har 2 (eller flere) profiler på LinkedIn. Men hvordan lukkes den ene ned, og hvad nu hvis man ikke kan huske sit password?

Vi giver her tip til, hvordan du sikrer at du fremover kun har én LinkedIn profil.

NB: Artiklen er opdateret d. 23. marts 2015.

Er du også blandt dem, som ved en fejl har fået oprettet to LinkedIn-profiler? Eller er du så uheldig, at du har oprettet din ene profil med en tidligere arbejds-mailadresse, og kan du ikke længere huske dit password? Fortvivl ikke, der findes en løsning på de fleste udfordringer.

Luk din LinkedIn profil

Hvis du har to profiler på LinkedIn og kan huske begge passwords er det nemt at lukke en profil ned. Klik dig ind på dine privatindstillinger (logget ind med den LinkedIn profil du ønsker at lukke ned), og vælg fanen “Account”. Nederst på denne side kan du lukke din profil.

Hvis du ikke kan huske dit password

Langt de fleste af dem, som har 2 LinkedIn profiler, kan ikke huske password til den profil der ønskes lukket. Kan du huske hvilken mailadresse du har oprettet profilen med, og har du adgang til mailen, benyt da nedenstående link for at få nulstillet dit password.

Klik her hvis du ønsker at få nulstillet dit LinkedIn password.

Få samlet 2 profiler til 1

Pt. kan du ikke få overført tekst og anbefalinger fra en profil til en anden. Men LinkedIn kan hjælpe dig med at overføre dine connections således, at de er samlet et sted.

Du skal sende følgende oplysninger til LinkedIn:

  • Den primære email adresse der er tilknyttet dine LinkedIn konti (for at bevise ejerskab af profilerne)
  • Hvilken af dine konti du ønsker at beholde.

Se mere her samt find link til hvordan du kontakter LinkedIn for sammenlægning af profiler.

Du kan også selv eksportere dine connections som en csv-fil inden du lukker din profil ned. Således kan du efterfølgende invitere dem til din nye profil. Du eksportere dine connections ved at gå ind under “Connections” og herefter klikke på det lille ikon, der forestiller et tandhjul. Så kommer du ind under Advanced Settings, hvor du kan vælge “Export LinkedIn Connections” oppe i højre hjørne. Se billedet herunder.

advanced settings

Kan du ikke komme ind på din profil?

Kan du ikke logge ind på den profil du ønsker at lukke ned, eller har du adgang til mailen, kan du kontakte LinkedIn direkte med følgende oplysninger:

  • URL’en på den profil du ønsker at lukke ned (fx http://www.linkedin.com/abc123).
  • Den e-mail adresse der hører til profilen
  • Dit navn, præcis som det står på den pågældende LinkedIn profil.

Hvordan undgår jeg denne situation?

Som udgangspunkt vil mit råd være, at du altid skal sørge for at have tilføjet mere end én mailadresse til din profil. Så har du mulighed for at logge på din LinkedIn konto med eksempelvis både din private og din firma-mailadresse. Du bestemmer selv, hvilken der skal være den primære email dvs. den, som er synlig på din profil (hvis du vælger dette) samt hvilken adresse du modtager diverse LinkedIn nyhedsbreve og opdateringer til.

Desuden bør du tilføje alle de email adresser, du normalt benytter til din LinkedIn profil. Herved bliver det nemmere for dine kontakter at finde dig på LinkedIn, uanset hvilken email adresse du bruger til at holde kontakten med de forskellige personer.

Følg linket her for at tilføje en email adresse til din profil.

Og husk så!

Rigtig mange glemmer at ændre deres “primære email” på LinkedIn, når man skifter job. Hvis du har tilføjet flere email adresser til din profil, er det jo ikke katastrofalt ift. at få adgang til din profil. Men, det ser altså ikke særlig flot ud på ens LinkedIn profil, hvis man har sin mailadresse synlig, og den så hører til ens tidligere arbejdsplads.

Så når du skifter job, så husk også at ændre din primære mailadresse på LinkedIn, hvis du benytter firma-mailen hertil.

Læs mere om hvordan man tilføjer, fjerner og ændrer email adresse på LinkedIn.

Læs mere

Læs mere om “duplicate accounts” her i LinkedIn’s Help center:

Hvis du gerne vil holde dig opdateret på de seneste nyheder og muligheder med LinkedIn, har vi oprettet en side specielt til formålet. Vi opdaterer siden løbende efterhånden som platformen udvikler sig, ændrer sig og vokser.

Del & udskriv side


4 Svar til “Tip: Har du 2 LinkedIn profiler?”

  1. Hej Mette

    PC World har her skrevet om hvordan man lukker en Google+ konto ned.
    De skriver:

    1. Sign into your Google Plus account.
    2. Near the upper right corner, click on your account name (or e-mail address, whichever is shown), then click Account settings.
    3. In the Services section, click Delete profile and remove associated social features.
    4. On the following page, choose Delete Google+ content, then click Remove selected services.

    Læs hele artiklen her: http://www.pcworld.com/article/239849/how_to_cancel_a_google_account.html

    De bedste hilsner
    Charlotte, Digital Works

  2. Bonnie annita

    Hej. Hvad gør jeg!!!kan ikke komme ind på min linkedin side. . Min mail adresse er ikke længere tilgængelig. Vil gerne oprette en ny linkedin???

Kommentar