3 “usexede” brands, der mestrer content marketing-disciplinen

Der florerer i marketing-branchen en myte om, at content marketing kun er udbytterigt for visse virksomheder – nemlig de glamourøse og trendy af slagsen. Men denne myte er en stor misforståelse. I denne artikel giver vi dig 3 eksempler på, at content marketing kan lykkedes for alle slags virksomheder.

Er du ansvarlig for virksomhedens content marketing? Så kender du med garanti alt til at være forladt for gode idéer til kreativt, nytænkede og berigende content. Særligt hvis jeres virksomhed ikke er glamourøs eller tilbyder et fancy og moderne produkt, kan det føles udfordrende at udarbejde interessant og fængende content. Du føler måske, at der er sagt absolut alt, hvad der er at sige om både jeres produkt, virksomhed og branche – og er begyndt at tvivle på, om content marketing overhovedet er noget for jer.

Bliv klogere på, hvordan du sikrer godt content her.

Sandheden er, at content marketing er for alle, og alle virksomheder har potentialet til at levere berigende og engagementsskabende content. Content marketing handler nemlig om at mindske afstanden mellem brandet og kunden – ikke om at være at cool eller med på noderne. Gjort rigtigt, vil content marketing skabe et forhold mellem brandet og kunden – enten ved at inspirere, underholde eller informere.

I denne artikel guider vi dig til, hvordan du udarbejder en content marketing-strategi.

Nu tænker du sikkert, at det da er nemt at sige. Så for at bevise vores pointe, har vi sammensat en liste af umiddelbart kedelige brands, der trods alle odds, er lykkedes med content marketing på deres helt egen måde.

1. Grand Central Station lod det være op til kunderne

Når dit brand er en 100 år gammel togstation, kan det være udfordrende at sikre en konsistent strøm af moderne og inspirerende indhold. Derfor har Grand Central Station tænkt ud af boksen og bruger alle New Yorks indbyggere som deres fotografer.

Grand Central Station har startet hashtagget #sharegct og bedt New York’s indbyggere om at indfange og dele deres oplevelse af USA’s travleste togstation. Som tak deler virksomheden ofte deres kunders billeder på deres Instagram-profil. Ud fra de mange tusinde billeder udvælger Grand Central Station deres favoritter, deler dem og sikrer sig, at deres Instagram-indhold er varieret, konsistent og ikke mindst autentisk.

2. IBM nyfortolkede deres idéer og værdier

Det er vist de færreste af os, der associerer IBM med kreativitet og inspiration – ikke desto mindre har virksomheden for 4 år siden formået at stable en yderst vellykket Tumblr-profil på benene. Deres Tumblr hedder IBM’blr og består af konsistent og originalt content – lige fra flabet og kontroversielt til inspirerende og humoristisk. IBM har med deres Tumblr-profil formået at skabe fængende og spændende visuelt content baseret på IT-systemer og fraktalgeometri.

Men hvordan er IBM så lykkedes med deres content marketing-strategi på Tumblr? Opskriften på deres succes er simpel. De har været tro mod deres brand og overholdt Tumblr’s uskrevne regler ved at hylde, fejre og inddrage modtageren i deres innovative virksomhedskultur ved hjælp af sjove animationer og korte klip. IBM’blr er ikke blot en visuelt imponerede profil – det er også en genial nyfortolkning af de idéer og værdier, som altid har drevet virksomheden fremad.

3. Fass Fuel Systems blev en del af fællesskabet

Det er ikke alle, der har hørt om denne virksomhed – og det var netop det, de havde ambitioner om at ændre, da de besluttede sig for at intensivere deres indsats på Instagram. Fass Fuel Systems er den førende producent af dieselløftepumper og brændstof/luft-separationssystemer. Dette er naturligvis imponerende og avancerede systemer (særligt for personer, der er interesserede i den slags), men Fass har forstået, at det ikke kun handler om deres systemer og produkter – det handler i ligeså høj grad om, hvad deres produkter muliggør.

Fass-fans elsker ikke kun Fass-produkter – de er også tossede med dieseltrucks, store lastbiler og andre store køretøjer, som Fass hjælper med at køre rundt. Det indhold, som Fass deler på deres Instagram-profil, appellerer direkte til deres kunders passion for store køretøjer og udnytter derved det fællesskab, som deres produkter er med til at understøtte. På denne måde har Fass opbygget et brand, som opfattes som uundværligt blandt folk med netop dette interesseområde. Ved at dele sjove billeder med citater og jokes samt nærbilleder af store motorer, der appellerer til det fællesskab, de er en del af, sikrer Fass tilmed relevans og identifikationsmuligheder blandt deres følgere.

Hvilke atypiske content-helte kender du?

Vi hører gerne dine eksempler i kommentarfeltet herunder.

 

Artiklen er skrevet med inspiration herfra.

Skriv en Kommentar

 

Digital marketing for B2B

På denne 2-dages Master Class sætter vi fokus på mulighederne med digital marketing – udelukkende for B2B-virksomheder. Vi giver dig bl.a. indblik i mulighederne med content marketing for B2B.
Læs mere her