Video på LinkedIn – best practice

Video ses i større omfang, når man ruller ned igennem sit nyhedsfeed på LinkedIn. Det er gået op for de fleste virksomheder, at video ikke er til at komme udenom. I denne artikel slår vi fast, hvorfor du bør arbejde med video og giver dig gode råd til, hvordan du kan udforme dine videoer på LinkedIn. Men hvordan får du mest ud af dine videoer?

Video er stadig hot

I en undersøgelse foretaget af Oberlo, fortæller 54% af de adspurgte, at de gerne vil se mere videocontent fra deres foretrukne brands, og at video samtidig er deres favorit opslag på de sociale medier.

B2B video content

Video gælder ikke kun for B2C. Det er mindst lige så vigtig for B2B virksomheder. 83% af virksomheder der benytter video som en fast strategi fortæller, at video har hjulpet dem med at få flere leads. Ydermere oplever 80% et stigende salg gennem brugen af video. Alt i alt mener 89%, at video giver dem en god investering.

Typer af videoformater på LinkedIn

Embedded videoer

Der er stadig mange virksomheder, som uploader deres producerede video på andre platforme som YouTube eller Vimeo, for derefter at dele linket på LinkedIn. Disse kaldes også ”Embedded” videoer. Det virker for nogle, men for langt de fleste virker de såkaldte ”Native” videoer bedre.

Native videoer

Native videoer er videoer som er uploadet direkte på LinkedIn eller optaget gennem LinkedIns applikation på en smartphone. Den helt store forskel mellem Embedded videoer og Native videoer er, at Native videoer afspiller automatisk, når en bruger scroller forbi den i sit nyhedsfeed. Brugeren skal derfor ikke aktivt trykke afspil, hvilket skaber en større opmærksomhed. På Facebook bliver Native videoer delt 10 gange mere end Embedded videoer, hvilket næsten også må være lig LinkedIn.

LinkedIn’s tips til videoformatet

LinkedIn har delt deres egne tips til, hvordan du kan lave en god video på deres platform. Du kan se punkterne nedenfor eller hente deres guide her.

  • Brug de første 10 sekunder på at fortælle det vigtigste, da brugernes opmærksomhed falder herefter
  • Gør brug af visuel storytelling for at fange og fastholde brugernes opmærksomhed. Det kan være en god idé at fortælle dit budskab gennem video med grafisk materiale, mennesker eller fangende tekster
  • Tilføj undertekster. Langt størstedelen af brugerne på LinkedIn ser deres videoer uden lyd. Derfor er det en god idé at tilføje undertekster, så dit budskab ikke går tabt
  • Hold din video til under 30 sekunder, hvis dit mål er Brand Awareness eller Brand Consideration. En undersøgelse gennemført af LinkedIn viser, at videoer på under 30 sekunder har resulteret i en stigning i gennemførelsesrate på 200%
  • Test længere videoer, hvis dit mål er Demand Generation, da samme undersøgelser viser, at dette trækker lige så mange kliks og visninger som ved korte videoer til Brand Awareness og Brand Consideration

Læs også: Guide til undertekster på LinkedIn videoer

Test, mål og optimér

Alle virksomheder har forskellige målgrupper. Hvad der virker for én målgruppe, virker måske ikke på en anden. Det er derfor vigtigt, at du måler på dine videoer for at blive klogere på, hvad der virker for netop din.

Her finder du nogle af de faktorer, som du kan teste på:

  • Indhold: Hvad kan min målgruppe lide at se?
  • Længde: Hvor lang skal min video være? Her er det igen en god idé at kigge på målet for videoen for herefter at vurdere, om videoen skal være kort (5-15 sekunder), mellemlang (15-30 sekunder) eller lang (30+ sekunder)
  • Introduktionstekst: Det kan være en god idé at fokusere på det første, som brugerne ser i din video, når de scroller ned gennem deres nyhedsfeed. Det første de ser, er typisk et stillbillede, inden videoen begynder. Hvilket budskab vil virke bedst?

Hvis du vil dykke endnu dybere ned i dine test for at se, hvilke målgrupper dine videoer appellerer til, kan du gøre brug af LinkedIn Website Demographics.

Sponsorer dine videoer på LinkedIn

Du kan også vælge at betale for ekstra synlighed på dine videoer ved at gøre brug af LinkedIn’s kampagnemodel. Det er dog vigtigt at huske på, at dette ikke er et must, men blot en god måde at få din video ”ud at leve”.

Hvis du vælger at betale for video synlighed, er det en god idé at overveje, hvilken budmetode du vil gøre brug af. Det er nemlig vigtigt, at din budtype stemmer overens med dit mål for at få det bedst mulige resultat. Du kan vælge i mellem flere forskellige:

  • Antal videovisninger: Byd på antal ”views” af din video
  • Website visits: Byd på antal kliks
  • Engagement: Byd på antal kliks
  • Indsamle leads: Byd på antal kliks

Derudover er det muligt at lave Retargeting på sine videoer. Dette betyder, at du kan sammensætte målgrupper ud fra, om de har set dine tidligere sponsorerede videoer. Her skal du vurdere, om du vil retargete dem som har set 25%, 50%, 75% eller 97% af din valgte video. Dette kan være en god mulighed for at ramme de brugere, der allerede har vist dit brand interesse før.

Vil du vide mere om video:

Vi har samlet en række artikler omkring video, som kan gøre dig endnu skarpere på området:

4 Svar
  1. Nikoline Grube

    Hej Søren,

    Mange tak for din kommentar.
    Det er hermed rettet 🙂

    // Nikoline, Marketingkoordinator

  2. Er der noget maximum for hvor lang en Native video må være? Har en BtB video, der er 3 min lang. Er det et problem? – og hvis ikke man ønsker at linke til YouTube, fungerer det så fint nok at uploade direkte fra mappe på computeren?

  3. Emma McNulty

    Hej Sussie,

    Vi anbefaler altid, at videoer er kortere end 3 min., da man tit mister personer hurtigt. Hold dig helst til under 1 min for optimal performance. Det er intet problem at uploade videoer direkte fra din computer.

    God dag!

Skriv en Kommentar

Nyhedsbrev

Få berigende artikler om digitalt salg og marketing.

Tilmeld

 

Video i din LinkedIn-annoncering

Video er ikke bare populært - det er rigtig populært, og er oven i købet det content, der performer bedst på LinkedIn. Få et konkret overblik over mulighederne med video, samt hvordan du selv kan komme i gang.
Læs mere her