Så er goviral igen klar med en ny liste over de bedste virale film. Som altid er listen udarbejdet ud fra kriterierne kreativitet, antal visninger, social shares, historie og nytænkning. Se hvad listen byder på herunder.

1. Invisible Children: Kony 2012

Budskabet er rørende og engagementet har været enormt. Filmen fik mere end 100 millioner views på 6 dage og er dermed den største virale succes nogensinde.

2. Dollar Shave Club: Our blades are f**king great

For at sælge barberblade online, skal man være mere kreativ end sædvanligt. Filmen her fik mere end 3 millioner views på 9 dage og formår at fastholde publikum fra start til slut. Den leder tankerne hen på Old Spice, men det er svært ikke at få et smil på læben.

3. Mercedes: Invisible Mercedes

Hvad ville du gøre, hvis du så en usynlig bil køre forbi? Mercedes har vovet sig ud i at camouflere deres produkt for at skabe høj viral effekt. Filmen er indtil nu set af næsten 9 millioner, så man må sige, at de har klaret det ganske fint.

4. Cartier: L’Odyseée de Cartier

2 år, 3 leoparder, et orkester på 84 personer og 30 millioner kr. Det var hvad der skulle til for at fejre Cartier’s 165 års historie. Det kan varmt anbefales at bruge 3,5 minutter på at se den smukke rejse fra Paris til bl.a. St. Petersborg, den kinesiske mur og Taj Mahal.

5. Angry Birds Space: NASA announcement (Samsung)

For første gang nogensinde er et spil blevet annonceret fra rummet, og hvem andre end Angry Birds kan formå at få den ide. På bare 6 dage fik videoen 4,6 millioner views, og dens brug af de verdensberømte figurer gør den meget delbar.

Skriv en Kommentar