Skil dig ud med visuelt indhold på LinkedIn

Selvom LinkedIn ikke er et visuelt socialt medie ligesom fx Instagram og Pinterest, skal man ikke undervurdere effekten af de visuelle elementer i forbindelse med særligt den personlige profil.

I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan du kan sikre dig en professionel tilstedeværelse med visuelt content, som gavner både dig og den virksomhed, du repræsenterer.

Artiklen er opdateret 7. april 2020. 

Kobl et billede til dit navn

Det er vigtigt, at du har billeder på din profil. Dit profilbillede følger dig i din aktivitet på LinkedIn, og det er derfor et godt sted at skabe genkendelse og give et indtryk af, hvem du er som person. Uden profilbilledet er det væsentligt sværere at skabe tillid til dig som person og dermed til den virksomhed, du repræsenterer, det produkt du prøver at sælge eller lign.

Husk dog at profilbilledet adskiller sig fra andre sociale medier. LinkedIn er et professionelt medie – så det bør dit billede også være. Dvs. ingen feriebilleder, billeder fra julefrokoster etc.

Tip: Ideelt set bør billedet være 400 x 400 pixels.

Skab et godt førstehåndsindtryk

Profilbilledet er første skridt mod et godt førstehåndsindtryk. Baggrundsbilledet er det næste. Med dette ‘cover-foto’ har du mulighed for at skabe blikfang og interesse indledningsvist, når folk besøger din profil.

Cover-fotoet er et spændende element til at vise, hvad du arbejder med og har kompetencer indenfor, til at promovere og brande produkter, positionere din virksomhed eller noget helt andet. Der er mange muligheder, det handler blot om at vælge, hvilken der bedst understøtter dit formål med din tilstedeværelse.

Tip: Formatet på cover-fotoet er 1400 x 425 pixels. Vær dog opmærksom på, at profilbilledet vil være placeret til venstre i cover-fotoet og dermed vil dække for noget af billedet.

Styrk summary og erfaring

En nem måde at tilføje visuelt content på er direkte i dit summary eller din erfaring. Her kan du tilføje både billeder, videomateriale, powerpoint-præsentationer og PDF’er

Tilføjelse af disse elementer er på den ene side en god måde at gøre din profil mere spændende og levende. På den anden side er det en god måde at illustrere dine kompetencer med konkrete eksempler fra dit arbejde. Det er dels med til at fremhæve dine kvaliteter og dels med til at brande din arbejdsplads’ kompetencer m.m.

LinkedIn’s overtagelse af Slideshare giver dig gode muligheder for at skille dig ud og uploade fx præsentationer, der viser dine præstationer, et udvidet CV eller lign.

Har du selv udarbejdet materiale inden for et fagligt område, er det naturligvis oplagt at uploade det. Har du ikke dit eget materiale, kan du overveje at finde fx en ekspert inden for området og dele vedkommendes præsentation. Selvom sidstnævnte ikke direkte viser dine kompetencer, kan det være med til at understrege, at du ved noget om og interesserer dig for området, samtidig med at du beriger dine connections med fagligt indhold og brugbar viden.

Se hvilke formater og typer af indhold LinkedIn understøtter her.

Klæd dine LinkedIn Blog Posts godt på

Ikke nok med at LinkedIn Blog Posts er et stærkt redskab til at positionere din virksomhed og vise din ekspertise og faglige kompetencer – det er tilmed et godt værktøj til at booste liv i din personlige profil. De tre seneste posts vises nemlig i toppen af din profil. Netop derfor vil det være relevant for dig at tilføje et sigende billede til hvert indlægs header, som illustrerer emnet for hvert post, og som skaber blikfang.

LinkedIn blog post cover foto

Mere inspiration til LinkedIn-arbejdet?

Vi har nedenfor samlet nogle artikler, der kan inspirere i det professionelle arbejde med LinkedIn.

Artiklen er bl.a. skrevet med inspiration fra denne artikel.

Skriv en Kommentar

 

Arbejd professionelt med LinkedIn

Gennem professionel brug af LinkedIn og content marketing kan du skabe thought leadership, trafik, leads og øget synlighed. På dette heldags-kursus løfter vi niveauet og virksomhedens konkrete LinkedIn-udbytte signifikant gennem intens undervisning.
Læs mere her