Vi tror på værdien i at dele viden

Digital Society Program

Digital SocietySom medlem af Digital Society får du adgang til 6 årlige lukkede netværksmøder som har en varighed af 90 minutter. Vi sikrer at du hver gang får et spændende indlæg, præsenteret af enten en annoncør eller en digital spidskompetence og altid med en ny og aktuel problemstilling som gruppen ønsker debatteret.

Der vil være rig mulighed for dialog og netværksdannelse på møderne, hvor alt som altid foregår i et fortroligt forum.

Medlemmer af Digital Society modtager løbende invitationer til kommende events. Tilmelding til nedenstående sker via e-mail til Charlotte Ø. Jørgensen eller ved at udfylde kontaktformularen i højre side.

Kommende events for Digital Society:

6. juni – Nye regler for markedsføring på sociale medier

Markedsføring på de sociale medier kan for mange virke lidt som det vilde vesten. Der findes både de enkelte netværks regler samt de gældende regler ift. Markedsføringsloven osv., og mange virksomheder tester ting af på eksempelvis Facebook som måske ikke er helt lovligt hvis man spørger Forbrugerombudsmanden.

I november 2011 sendte de nordiske forbrugerombudsmænd et samlet standpunkt om markedsføring på sociale medier i høring. Vi forventer at det endelige standpunkt offentliggøres senere på ugen.

Et standpunkt som gerne skal give et bedre overblik over hvordan vi som virksomheder kan agere trygt på medier som Facebook og LinkedIn, uden at overtræde lovgivningen.

Vi inviterer derfor til en spændende formiddag hvor advokat Heidi Steen-Jensen vil præsentere hovedpunkterne fra det nye standpunkt, samt give eksempler på situationer hvor de fleste virksomheder bør være ekstra opmærksomme i fremtiden.

Tid og sted: 6. juni kl. 9 – 11 hos Horten advokater,  Philip Heymanns Allé 7, 2900 Hellerup.

21. August – Det bedste fra Cannes Lions 2012

Hvert år mødes professionelle annoncører og bureauer inden for kreativ kommunikation fra hele verden for at blive inspireret ved Cannes Lions Internationale Festival of Creativity. Vi besøger naturligvis festivalen igen i år, for at finde de bedste og mest interessante cases inden for det digitale område, så vi kan præsentere dem for jer. På mødet vil vi både fremhæve vinderkampagnerne, men også se nærmere på de cases, der måske ikke har fået den pris de måske fortjener. Vi ser desuden frem til hvad den nye kategori Mobile har at byde på, og hvad udviklingen betyder for det digitale område. Prisen tildelses de kreativt integrerede mobile kampagner, og er en velkommen anerkendelse af, at mobilmarkedet nu er et legitimt markedsførings medie, som vi skal holde godt øje med.

Tid og sted: 21. august kl. 9 – 10.30 på Svanemøllevej 25, 2100 København Ø.

Efterår – Mobile applikationer

Dato: TBA

Mere info

Tilmelding til Digital Society arrangementerne sker via e-mail til Charlotte Ø. Jørgensen eller ved at udfylde kontaktformularen i højre side.

Ønsker du at blive en del af Digital Society?

Læs om medlemsfordelene samt hvordan du bliver medlem her.

Tidligere Digital Society arrangementer

1. marts 2011 – Juridiske aspekter på Facebook og LinkedIn

Mange virksomheder har taget de sociale medier til sig og bruger dem aktivt i deres markedsføring og flere ønsker og overvejer formentlig at prøve kræfter med brugen af disse i endnu højere grad. Som professionel annoncør er det dog en god idé at have styr på spillereglerne for markedsføring på de sociale medier. V/ Heidi Steen Jensen, Advokat hos HORTEN.

15. april 2011 – Måling af ROI på sociale medier

Verdens største virksomheder er sociale som aldrig før. 84 % af de 100 største virksomheder er aktive på de sociale medier, og de fleste nøjes ikke længere med blot at være til stede på eksempelvis Facebook og Twitter, men engagerer sig i aktiv dialog. I takt med denne udvikling, opstår der – som vi har set det for andre mediegrupper – også her et stadig større behov for at forstå afkastet af netop disse kommunikations- og markedsføringsaktiviteter. Guy R. Powell, Managing partner, ProRelevant Marketing Solutions, diskuterede følgende punkter.

  • Facebook – Hvordan får du mest ud af dine sociale marketingaktiviteter på Facebook?
  • Måling af social marketing ROI
  • Hvordan integreres de sociale medier med den traditionelle markedsføring?
  • ”The Media Engagement Framework” – et nyt koncept til at måle og administrere både din traditionelle og sociale markedsføring

Læs mere om arrangementet her.

4. maj 2011 – Mobilapplikationer

Mobile applikationer er blevet et nyttigt salgs- og marketingværktøj og udviklingen af apps har derfor taget fart det seneste år med udsigt til vedvarende vækst i 2011. Også i Danmark har applikationer til iPhone, iPad og Android slået igennem som et effektivt markedsføringstiltag og adskillige cases peger på at en veludført applikation kan føre til både øget indtjening og kendskab. På mødet delte Spoiled Milk, som står bag årets mobil applikation 2010, ud af deres viden og erfaringer med den udfordrende opgave det er at udforme den rette applikation.

18. august 2011 – Det bedste fra Cannes Lions 2011

Cannes Lions International Festival of Creativity er med mere end 24.000 deltagere hvert år verdens globale mødested for professionelle annoncører og bureauer indenfor kommunikation. Festivalen byder med sit fokus på det digitale område på talrige eksempler fra årets bedste cases og tankerne bag dem. På dette møde delte vi de mange spændende cases, præsentere de nyeste innovative tendenser fra året samt gav et indblik i de nyeste trends indenfor området.

29. september 2011 – Juridiske aspekter omkring search marketing

Google har foretaget et markant holdningsskifte til brugen af andres varemærker i AdWords annoncering. EU har fastslået at brugen af andres varemærker som søgeord i visse tilfælde kan være uberettiget, hvilket følges op af en dom afsagt den 17. november 2010 i Sø- og Handelsretten. Der er som annoncør alt mulig grund til at kende reglerne for search marketing. Den 29. september havde vi en spændende drøftelse i netværket hvor advokat Heidi Steen Jensen opdaterede os på området.

28. november 2011 – Stor succes på Facebook

Op til julen 2010 satsede StarTour på Facebook. De lavede en julekalender-applikation hvor man kunne vinde bl.a. rejser. Og applikationen blev en succes, faktisk gik det så stærkt med at få ’likes’, at Facebook en kort overgang troede det var en virus. På kort tid formåede StarTour at få 100.000 fans på Facebook – men den slags forpligter.
Mie Høst Heiden, Online Marketingplanner hos StarTour fortalte om deres erfaringer med Facebook – både de gode og de dårlige.

27. februar 2012 – E-mail marketing trends 2012

Key insights fra Marketing Sherpa’s store e-mail og nyhedsbrevs konference i Las Vegas. Nicolai præsenterede den nyeste viden og cases indenfor det professionelle arbejde med nyhedsbreve og e-mail marketing i USA, både på B2B og B2C markedet.

17. april 2012 – Mobil marketing – Strategi og muligheder

Mobilbranchen er i rivende udvikling og 9 ud af 10 solgte mobiltelefoner er nu smartphones. Det har ændret vores brug af det mobile medie, som har udviklet sig i takt med, at det i dag er blevet en integreret del af mange virksomheders kommunikationsstrategier. Udviklingen giver virksomhederne en masse nye muligheder idet de lettere kan nå og interagere med deres kunder på en ny måde. På dette møde fortalte MobilePeople  om de nye muligheder, den mobile strategi samt de muligheder teknologier som QR koder, mobile payment og augmented reality tilbyder.