Pinterest er et socialt medie, der lader brugerne dele indhold i form af billeder gennem “opslagstavler”, som brugerne selv skaber, hvorpå de kan “pinne” visualiseringer af ideer,steder eller genstande. Ideen bag sitet er at forbinde alle mennesker i verden igennem de ting, vi hver især finder interessante.

Når man ønsker at “pinne” et billede på sin tavle, kan man tilføje en bogmærkeapplikation, som installeres i browseren. Når man surfer på nettet og finder et billede, man ønsker at tilføje, kan man gøre det via bogmærket.

Andre Pinterest-brugere kan se hinandens opslagstavler, kommenterer på pins og vælge at følge dem. Dertil kan man “re-pinne” (poste en andens pin på sin egen tavle). På den måde udvikler man et netværk af tavler og mennesker, som man følger.

I artiklen Pinterest – et socialt medie du bør kende ser vi på anvendelsesmulighederne ved Pinterest.

 
« Tilbage til listen
Del & udskriv side